Huang He-deltaet
Kinas kyst vokser stadig på grund af aflejringer fra Huang He-floden - Den Gule Flod.
Huang He (Den Gule Flod) er den mest grumsede flod i verden, og Kinas næst længste flod på hele 5,475 kilometer. Den løber fra Tibet og helt til Bohai-havet ved Kinas østkyst.
Floden er gul på grund af de enorme mængder af aflejringer af bl.a. kvarts og feldspat (mineraler), der farver floden. Aflejringerne løber ud i floden, når den graver sig igennem det porøse plateau i det nordlige, centrale Kina. Flere århundrede med denne proces og de mange dæmninger, der er bygget langs floden, har betydet, at floden i nogle områder løber højere end dens omgivelser. Særligt i landbrugsområder er dette et stort problem, fordi de er særligt udsatte for oversvømmelse.
Der hvor floden løber ud i havet, danner aflejringerne store floddeltaer. Mellem 1979 og 2000 er Huang He-deltaet vokset voldsomt, som satellitbillederne ovenfor viser. Flere hundrede kvadratkilometer nyt land er føjet til Kinas kyst i denne periode.
Den første civilisation i Kina bosatte sig ved Huang Hes bredder. Siden da har floden været en kilde til liv og død i form af ny jord - og gentagne oversvømmelser. (Foto: UNEP/Flickr)
Skibe i mange størrelser kan sejle ad floden, som de har gjort det i århundreder. Foto: UNEP/Flickr)
Kilde: Atlas of Our Changing Environment

