Larsen Iskappen

Isen langs den antarktiske halvø er blevet markant mindre de sidste 30 år, fordi temperaturen i området langsomt er steget. Ismassen reduceres ved at isflager (’isbjerge’) brækker løs fra fastlandet.

De senere år har man set et nyt mønster for, hvordan isen smelter. Forskere har overvåget Larsen Iskappen siden 1995, da en stor del af isen, der kaldes Larsen A, pludselig gik i opløsning. I 2002 skete der noget lignende på Larsen B (se billedserien nedenfor). I modsætningen til det sædvanlige langsomme mønster, når isen kælver, skete disse to hændelser på et usædvanligt stort område, og i løbet af meget kort tid. Larsen B alene, et 3,250 kvadratkilometer stykke is, brækkede af i tusindvis af små bidder på mindre end en måned. De sidste fem år er omkring 40% af Larsen B forsvundet. Det svarer til ca. 5700 kvadratkilometer. Man antager, at Larsen A havde ligget der i mere end 2000 år, da den gik i opløsning. Larsen B er formodentligt ældre.

Forskere har udviklet en teori, der forklarer fænomenet. De kobler det til varmere somre, der har ført til, at små søer af smeltevand har samlet sig ovenpå iskappen. Vandet har fået sprækkerne i iskappen til at åbne sig hurtigere med det resultat, at isflagerne er brækket af i mindre dele. Hvad angår Larsen B, kan man se søerne af smeltevandet på satellitbilledet fra 2002. Billedet blev taget kort før kollapset skete. På nyere billeder kan man se, hvordan nye søer af smeltevand samler sig på Larsen C. Der er derfor god grund til at tro, det samme vil ske igen.

De otte billeder viser, hvordan Larsen B falder fra hinanden, og hvordan store isbjerge kælver nord for Larsen C. Foto: UNEP/GRID Sioux F alls, from NASA MODIS data.

Kilde: Atlas of Our Changing Environment