Nationalparken Wyperfield
Nationalparken Wyperfield i den australske delstat Victoria består af ca. 3000 km2 tørt buskland – den klassiske australske 'bush'.
Wyperfield ligger i et område, der ofte oversvømmes af Murray-floden, der løber midt imellem vådområder- og skov og det tørre land længere inde. Nationalparkens eneste adgang til vand er, når floden går over sine breder. Store dele af vegetationen i nationalparken er mallee: en landskabstype, der domineres af forskellige varianter af eukalyptustræet. Mere end 450 plantearter, 200 fiskearter og en række forskellige pattedyr og reptiler lever i parken.
Påsatte skovbrande har holdt den australske bush i skak gennem tusinder af år. Brandene forekommer også naturligt og opstår i parken og i områderne omkring næsten årligt. Brandene efterlader enorme ar i landskabet, der er lette at se på satellitbillederne (de lysegrønne områder). Satellitbilleder bruges til at dokumentere omfanget af brandene og for at hjælpe parkbetjentene med at planlægge kontrollerede brande, der skal holde den naturlige vegetation ved lige og danne områder for de vilde dyr at leve i.
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
Relateret information
| Fredede områder | Statistik |

