Santiago
Chiles hovedstad Santiago vokser hurtigt, og de grønne områder, der engang omgav byen, er nu dækket af asfalt.
Hovedstaden i Chile, Santiago, er hjemsted for over en tredjedel af landets befolkning på 15 milioner. Santiagos hurtige vækst er en del af en national trend, hvor en stor del af befolkningen flytter fra landsbyerne til de store byer. Byens befolkningstilvækst har betydet en horisontal udvidelse mod syd og sydøst. Tidligere lå der store grønne områder rundt om byen. Mange af disse er forsvundet i takt med, at byen har udvidet sine grænser.
Santiagos vækst er i mange tilfælde dårligt planlagt, og udbygningen sker tilfældigt. Resultatet af en sådan manglende byudvikling er dårlige boliger, mangel på transport og infrastruktur, samt en høj luftforurening. På de to satellitbilleder ovenfor ser man, hvordan byens størrelse næsten er fordoblet fra 1975 til 2000.
.
Udsigt over byen Santiago. Foto:UNEP/Morgue.
Ikke-planlagt byudvikling med store og små bygninger side om side øger luftforureningen. Foto:UNEP/Flickr.com
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
Relateret information
| Befolkning som lever i slum i byer | Statistik |
| Befolkning i byområder | Statistik |

