Tschadsøen
Lange tørkeperioder har bevirket, at Tchadsøen er ved at forsvinde.
Tchadsøen ligger i grænseområdet mellem Nigeria, Niger, Tchad og Cameroun. Engang var denne indsø den fjerde største i verden. Vådområderne, der ligger i forbindelse med Tchadsøen var Afrikas næststørste og havde et meget rigt dyreliv. Intens tørke har bevirket, at vandstanden i søen er faldet drastisk, og i dag er søen kun en tiendedel af sin oprindelige størrelse. Indsøens størrelse var oprindeligt 1,5 millioner kvadratkilometer. 90 procent af vandforsyningen kommer fra floden Chari. Vandstanden i søen er i øjeblikket meget lav, men allerede inden de værste tørkeperioder havde Tchadsøen en dybde på kun fem til otte meter. Forandringer i den gennemsnitlige årlige nedbør påvirker også indsøens vandstand, fordi en væsentlig del af søens vandmængde er regnvand.
Satellitbillederne viser, hvordan vandstanden i indsøen er faldet. I 1963 var søen 22.902 kvadratkilometer, mens den i 2001 kun var 304 kvadratkilometer.
Tidligere befandt fiskerlandsbyen Doro-Lelewa sig på en ø. Men fra 2002 har vandstanden været så lav, at det ikke længere er nødvendigt at sejle med båd for at komme til og fra landsbyen. Foto: J. Baker Hill/UNEP
Der vokser store mængder af siv i vandkanten af Tchadsøen. Foto: J. Baker Hill/UNEP
Kilde: Atlas of Our Changing Environment

