[[suggestion]]
Boko Haram

Baggrund

Nigeria var en føderation af tre regioner efter selvstændigheden i 1960, men religiøse og etniske spændinger førte til et kollaps i 1966, og det sydøstlige Nigeria ønsker at løsrive sig fra resten af landet. Udbryderstaten, Biafra, erklærede sig selvstændig i 1967. Det udløste en krig, som varede frem til 1970. Nigeria accepterede aldrig selvstændighedserklæringen, og Biafra blev tvunget tilbage som en del af landet efter en krig, der kostede flere hundrede tusind mennesker livet. De fleste er døde af sult.

Kortvarige militærregimer har præget Nigeria helt siden landet fik sin selvstændighed i 1960. Efter overgangen fra militærstyre til folkestyre i 90'erne er modsætningerne i landet igen kommet til syne. Både religiøse modsætninger og ressourcefordelinger, selvstændighedsønsker og miljø er del af konfliktbilledet. Samtidig har den islamistiske terrorgruppe Boko Haram gennemført en række terrorangreb i landet de sidste år.

Religiøs konflikt

I den nordlige del af landet er muslimerne i flertal, mens de kristne er i overtal i syd. De to religiøse grupper udgør cirka lige store dele af Nigerias befolkning og har længe været i konflikt med hinanden. De religiøse modsætninger er desuden blevet intensiveret mellem 1999 og 2000, hvor flere delstater stemte for at indføre islamisk lov (sharia). Fra flere sider blev der udøvet pres på regeringen for at stoppe dette, og regeringen besluttede at forbyde sharia-lovgivning i februar 2000. Alligevel praktiseres loven i enkelte stater, og dette har ført til hyppige konfrontationer og voldelige sammenstød mellem myndighederne og forskellige muslimske grupper, først og fremmest terrorgruppen Boko Haram. Konflikten har også gentagne gange ført til massakrer på civile på begge sider.

Modstanden mod såkaldt "vestlig uddannelse" opstod i det nordlige Nigeria allerede da briterne tog kontrollen i 1903, på bekostning af den muslimske Sokoto kalifat. Den religiøse konflikt er med tiden blevet sammenflettet med økonomiske uligheder, hvor det muslimsk-domineret nord er langt fattigere end det kristelig-domineret syd. I nord levende 72% af befolkningen under fattigdomsgrænsen, i modsætning til kun 27% i syd. En væsentlig årsag til øget ekstremisme i landet er således utilfredshed med klasseforskelle, og frustrationen er særligt forbundet med den høje arbejdsløshed og korruption blandt eliten i landet. Den øgede vold fra politiet styrker denne utilfredshed.

I tillæg til, at konflikten både er drevet af religion og økonomisk utilfredshed, er der fare for, at den også kan handle om etnicitet. Terrorgruppen Boko Haram rekrutterer primært nye soldater fra den etniske gruppe Kanuri, som hurtigt kan skabe en etnisk dimension af konflikten, som vil øge sandsynligheden for, at uskyldige bliver ramt.

Stigende etniske og religiøse uroligheder

Siden 2009 er niveauet af vold steget i Nigeria. Der har været sammenstød mellem etniske grupper, mellem religiøse grupper og terrorangreb. I midten af januar 2010 opstod der nye uroligheder mellem kristne og muslimer i byen Jos, centralt i Nigeria. Moskeer, kirker og boliger blev sat i brand. 300 mennesker døde og 18.000 flygtede fra hjemmet. Byen har tidligere oplevet flere sammenstød mellem lokale kristne og indflyttede muslimer. 

Det er særligt en gruppe, der har stået for en række terrorangreb i landet, nemlig den islamistiske gruppe Boko Haram. Boko Haram blev oprettet i 2002 som en sunniislamisk fundamentalistisk sekt. Boko Haram betyder: ’vestlig undervisning er en synd’. Det oprindelige mål var at bekæmpe korruption i det nigerianske samfund, noget som de gav Vesten skylden for. De fremstiller sig selv som hellige krigere, der kæmper imod Vestens indflydelse, og ønsker at indføre Sharia-lov i hele Nigeria.

Antallet af medlemmer er estimeret til at være mellem et par hundrede til et par tusinde. Det er påstået, at Boko Haram har modtaget træning og økonomisk støtte fra Al-Qaeda. I 2013 blev Boko Haram betegnet som en terrororganisation af USA.

Volden stiger

De første syv år opererede Boko Haram ikke voldeligt, og regeringen ignorerede signaler om, at gruppen begyndte at operere mere og mere voldeligt. Boko Haram har altså været i Nigeria i over et årti, men det er særligt inden for de sidste 4 år, at bevægelsen er blevet særlig voldelig, hvor de udover at slå folk ihjel, brænder skoler, kirker, politistationer og regeringsbygninger ned.

Mellem 2009 og juni 2014 estimeres det, at Boko Haram har dræbt over 5000 mennesker, heraf over 2000 mennesker i 2014, hvoraf de fleste af dem er civile. De dræber folk, de mener, udøver uislamiske praksisser, såsom at drikke alkohol. Skolelærere, der underviser piger, er også i farezonen hos Boko Haram, da gruppen ikke mener, at piger skal gå i skole. Boko Haram har også taget ansvaret for bombeangrebet af FN-kontoret i byen Abuja i 2011.

Boko Haram

I midten af 2009 begyndte regeringen en undersøgelse af Boko Haram og sendte soldater nordpå for specifikt at bekæmpe Boko Haram; Operation Flush. Disse militser rekrutterede lokale til at få kendskab i, hvor Boko Haram kunne ’gemme’ sig. Militserne blev berygtede med deres fremgangsmåder i landsbyerne, hvor alle som udgangspunkt blev opfattet som værende del af Boko Haram. Mange blev i den anledning udsat for tortur for at få dem til at tilstå.

Der er videoer af medlemmer af den nigerianske hær, som er direkte involveret i mishandlingen af fanger. Videoer viser, at såvel Genèvekonventionen og folkeret bliver brudt af regeringsmilitsen. Det er ikke utænkeligt, at regeringsmilitsens voldelige handlinger faktisk fører til, at folk vender sig mod militsen og slutter sig til Boko Haram. Dette menes at bidrage til Boko Harams hurtige udbredelse for tiden.

Civilbefolkningen er derved klemt mellem to brutale organisationer: Boko Haram, som hærger landet med vold og drab; og Operation Flush, som tager rundt i landsbyer og udøver tortur for at få folk til at tilstå, at de er en del af Boko Haram.

På grund af stigende af vold og drab i den nordlige del af Nigeria, hvor Boko Haram opererer, erklærede Nigerias regering undtagelsestilstand i tre stater i nord for 2 år siden, og det gælder fortsat.

I foråret 2013 satte daværende præsident Jonathan regeringsstyrkerne ind i et forsøg på at fordrive Boko Haram fra Borno-regionen, der ligger nordøst i landet. Forsøget var vellykket for en kort periode, men Boko Haram etablerede sig hurtigt i området igen. Amnesty International har beskyldt den nigerianske regering for at bryde menneskerettighederne, efter at 950 Boko Haram oprørere døde, mens de sad i fængsel i 2013.

Boko Haram har gennem de senere år dræbt hundredevis af skolebørn og lærere, men det er først i marts 2014, at de virkelig påtog sig verdens opmærksomhed, da de den 14. april 2014 bortførte over 276 skolepiger i byen Chibok i staten Borno. Dette satte i gang i en større bevægelse, "Bring Back Our Girls".

.

I januar 2015 fortsatte Boko Haram terrorismen. Tidspunktet for handlingerne ​​kan ses i sammenhæng med de nationale valg i Nigeria i februar 2015. Boko Haram ser nemlig på politiske valg som noget vestligt og dermed noget, der er forbudt og syndigt ("haram"). De angreb to bestemte byer, Baga og Doron Baga, i den nordøstlige del af landet. Store dele af byerne blev brændt ned. Den officielle talsmand for Boko Haram, Abi Mos'aab Albernawi, forklarede angrebet med, at Baga var vigtigt økonomisk og militært for de nigerianske myndigheder.

Boko Haram udførte dødbringende razziaer og afbrænding af de omkringliggende landsbyer. Dette var den anden såkaldte Baga-massakre. Den første var i 2013, hvor ca. 200 civile blev dræbt. I den anden Baga-massakren (2015) blev det rapporteret af Amnesty International, at op mod 2.000 mennesker blev dræbt. Hvis det var tilfældet, vil denne massakre være den største udført af Boko Haram.

Den brutale vold i dette angreb resulterede i, at tusindvis af beboere i området flygtede til nabolandet Tchad, som også er et land i konflikt. Læs mere om konflikten i Tchad her. Mange flygtninge druknede i Tchad-søen i forsøget på at flygte fra Boko Harams terrorhandlinger. Over 14.000 nigerianere er flygtet til Tchad, ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) (februar 2015). Mindst 15.000 mennesker er blevet dræbt, siden Boko Haram begyndte oprøret for seks år siden, rapporterede NTB-AFP i august 2015.

I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), som opererer i Irak og Syrien. IS har efterfølgende accepteret denne alliance, som derefter præsenteres som en forlængelse af kalifatet ledet af IS-lederen. Efterfølgende blev det besluttet, at styrker fra Tchad og Niger skal foretage mere offensive militære operationer i Nigeria, for at bekæmpe Boko Haram. Dette er er en ny fase i kampen mod Boko Haram, siden nabolande til Nigeria indtil da har haft en defensiv strategi mod Boko Haram.

FN's rolle i konflikten

FN's sikkerhedsråd har fordømt Boko Harams handlinger flere gange, men har indtil videre valgt at holde sig ude af konflikten i Nigeria, da de ser på det som et internt anliggende i landet. En militær intervention fra FN, uden samtykke fra den nigerianske regering vil være yderst problematisk. Den nigerianske regering kunne bede FN om hjælp, men da de ser på Nigeria som en supermagt vil de sandsynligvis vise, at de kan rydde op selv.

Ikke desto mindre er flygtninge fra Nigeria til nabolandet Cameroun, Tchad og Niger samt Boko Harams massakrer, bortførelser og angivelige forbindelser til al-Qaeda grupper i Mali, ført til, at det internationale samfund og FN's sikkerhedsråd, følger situationen nøje.

FN har altså ikke fredsbevarende styrker i Nigeria, men observerer grænsekonflikten mellem Nigeria og Cameroun.

To politiske FN-operationer blev i januar 2016 slået sammen under navnet United Nation Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS). Formålet er at skabe bedre koordination mellem FN og landene i regionen. UNOWAS har fokus på fred og sikkerhed og arbejder tæt med afrikanske institutioner.

Som følge af den humanitære krise i Nigeria er flere FN-organisationer til stede i landet for at bistå med humanitær hjælpearbejde.