[[suggestion]]
Somalia

Baggrund

Somalia har været under både britisk, fransk og italiensk styre i kolonitiden, før landet fik sin selvstændighed i 1960. Kort tid efter landet fik sin selvstændighed, tog kommandant Siad Barre magten i et militærkup, støttet af Sovjetunionen. Den brutale diktator regerede landet, indtil han blev styrtet i et militærkup i 1991. Mange håbede, at Barres’ fald skulle blive begyndelsen på en demokratisk proces for landet, hvad der skete i mange afrikanske lande på det tidspunkt. Det blev desværre ikke tilfældet. Barres fald blev i stedet begyndelsen til en borgerkrig, der førte til, at landet blev delt op i mange mindre regioner.

Det somaliske klansystem lægges ofte til skyld for den konstante konflikt i landet. Den somaliske befolkning er delt ind i 6 hovedklaner, der igen er delt op i en række underklaner og hundredvis af småklaner. Forholdet klanerne imellem præges af rivalisering og ofte voldelige magtkampe. Forskellige militsgrupper med udspring i de forskellige klaner regerer regionerne i landet. Man regner med, at omkring 20 forskellige klanmilitser er involveret i kampen om magten i landet.

Somalia – et land uden styre? 

Somalia mangler både en fungerende regering, politistyrke og et retsvæsen. En overgangsregering blev nedsat i 2004, Transitional Federal Government (TFG), men den har i praksis ingen magt. Vold og lovløshed har præget Somalia de sidste 15 år, og befolkningen har været afhængig af klanerne og mere eller mindre officielle islamiske retssystemer for at få beskyttelse. De selvstændige islamiske domstole, der dømmer efter sharia-lovgivningen, er efterhånden blevet etableret over hele landet.

De muslimske domstole – Union of Islamic Courts (UIC) 

I alt 11 domstole i hovedstaden Mogadishu har slået sig sammen under det, der kaldes Union of Islamic Courts (UIC). Domstolene har deres egne militsgrupper, hvad der gjort UIC til en stærk bevægelse, der har fået stor indflydelse i landet de senere år. I løbet af 2006 tog UIC kontrol over stadig større dele af det sydlige Somalia, inklusiv Mogadishu. Bevægelsen rekrutterer primært fra Hayiwe-klanen, men den har efterhånden fået mere støtte i den brede befolkning, fordi det er lykkes UIC at slå hårdt ned på den omfattende kriminalitet i hovedstaden og at etablere en tryggere hverdag for mange af Mogadishus indbyggere.

Nabolandene Etiopien og Eritreas indblanding i borgerkrigen 

En ny runde i borgerkrigen i Somalia begyndte i december 2006, da Etiopien gik til angreb på UIC-baser over hele Somalia. Offensiven førte til, at overgangsregeringen, TFG, kunne generobre en del områder fra islamisterne i januar 2007. Etiopien har i længere tid støttet TFG’s kamp for at forhindre UIC’s dominans, men både TFG og Etiopien har benægtet det offentligt. UIC får på sin side våbenleverancer fra Eritrea, og konflikten i Somalia kan på den led ses som en forlængelse af konflikten mellem Etiopien og Eritrea.

USA's indblanding i konflikten 

USA er også en vigtig aktør i den somaliske borgerkrig og støtter Etiopiens engagement i konflikten. USA beskylder UIC for at have tætte bånd til al-Qaeda og hævder, at bevægelsen beskytter dem, der stod bag terrorangrebene på amerikanske ambassader i Østafrika i 1998. USA har i flere omgange bombet områder i det sydlige Somalia på jagt efter lokale al Qaeda-ledere. UIC’s leder, Sheik Hassan Dahir Aweys, står på både USA og FN's terrorliste.

Den militærstrategiske betydning af Afrikas Horn, som er betegnelsen for området, der består af Etiopien, Eritrea, Somalia og Djibouti, er den primære årsag for USA's lange engagement i regionen, der står for en stor olieproduktion og ikke mindst oliefragt gennem den Persiske Bugt.

Al-Shabab krigerne

Efter islamisterne blev fordrevet fra Mogadishu i 2006, er fronterne i Somalia igen blevet mere slørede. De vigtigste stridende fraktioner i 2007 var UIC's ’ungdomsafdeling’ Al-Shabaab og andre islamistiske grupper med bånd til al-Qaeda. Størstedelen af landet er udenfor TFG’s kontrol og styres af forskellige klaner. Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer er kommet med en skarp kritik af begge parter i konflikten for gentagne brud på menneskerettighederne.

Ny oppositionsgruppe - Alliance for the Re-liberation of Somalia

I september 2007 etablerede oppositionsgrupper en ny alliance med base i Asmara i Eritrea i et forsøg på at finde en løsning på konflikten. Gruppen, der bærer navnet Alliance for the Re-liberation of Somalia (ARS), ønsker at fjerne TFG fra magten. I august 2008 blev der indgået en midlertidig våbenhvile mellem TFG og ARS, der varede i tre måneder. Aftalen fastlagde, at etiopiske tropper skulle forlade Somalia indenfor 120 dage. UIC modsatte sig både forhandlingerne og indholdet af aftalen. Gruppen fastholder, at de ikke vil nedlægge deres våben, førend alle udenlandske soldater er ude af Somalia. Etiopien på sin side lover, at de vil trække sig ud, så snart den Afrikanske Union (AU) kommer på plads med det lovede antal soldater.

Tidligt i 2008 blev sikkerhedssituationen i Somalia forværret, og der foregik voldsomme kampe i hovedstaden Mogadishu. I juli 2008 blev lederen for FN's Udviklingsprogram (UNDP) i Somalia dræbt. Siden konflikten blussede op igen i 2006, er over én million mennesker drevet på flugt indenfor landets grænser, Verdens Fødevareprogram (WFP) har advaret om en mulig sultkatastrofe.

Somaliske pirater kaprer skibe langs kysten 

I 2008 blev konflikten aktuel igen i de internationale nyheder på grund af pirateri ud for landets kyster. Somalia har en lang kystlinje med en tung trafik af skibe på vej til Mellemøsten og Asien. De sidste år har piraterne tjent flere hundrede millioner dollars på løsepenge for kaprede skibe. I maj 2008 gik FN's sikkerhedsråd med til at sende militærfartøjer til farvandet ud for Somalia for at bekæmpe pirateriet. Situationen i landet er ekstrem uoverskuelig, og nogen løsning er ikke umiddelbart i sigte.

Mange lande har sendt militære fartøjer til farvandene ud for Somalia for at bekæmpe pirateri. Dette har ført til en række piratangreb er faldet drastisk. 2012 havde det laveste antal af angreb i seks år med 75 angreb i 2012, sammenlignet med 237 angreb i 2011.

Etiopiske styrker trækker sig ud af Somalia i 2009

I begyndelsen af ​​2009 begyndte etiopiske styrker en gradvis tilbagetrækning fra Somalia, mens den Afrikanske Union (AU) forpligtede sig til at udfylde tomrummet med soldater fra andre lande, der har forpligtet sig til at bidrage til den fredsbevarende styrke i landet. Samtidig gik præsidenten for overgangsregering af, og efterlod sig en magttomrum som kan blive svært at udfylde.

Valg af ny præsident

I slutningen af 2009 samlede det somaliske parlament sig i nabolandet Djibouti. Parlamentet blev udvidet med 149 nye medlemmer, der kom fra den store oppositionsgruppe ARS. Parlamentet blev enige om at forlænge overgangsregeringens mandat yderligere to år til og med 2010, og en ny præsident, Abdullahi Yusuf Ahmed, blev valgt.

Regeringsstyrkernes position er svækket i løbet af 2009, mens Al-Shabaab står stærkere i hele Sydsomalia. I maj angreb de hovedstaden Mogadishu, hvor de har fået et stærkt fodfæste, og pressede regeringsstyrkerne tilbage til udkanten af byen, på trods af at regeringsstyrken har fået støtte fra AU-styrken på 5000 mand. Over 200.000 er drevet på flugt fra byen.

FN's Fødevareprogram trækker sig ud af Syd-Somalia

I januar 2010 måtte FN's Fødevareprogram (WFP) trække sig ud af dele af det sydlige Somalia, hvor situationen blev for farlig, og hjælpearbejderne blev truet på livet af Al-Shabaab-militsen. Nødhjælpen til godt 1 million mennesker blev indstillet. Al-Shabaab har beskyldt WFP for spionage, og var svært tilfredse med at få dem ud af landet. Landet har ikke kunnet dække mere end 30% af dets fødevarebehov de sidste 5 år.

FN's højkommissær har udtrykt bekymring for situationen i landet. Der findes 1.3 millioner internt fordrevne i det sydlige Somalia. Mange vil antageligt havne i verdens største flygtningelejr, der ligger i nabolandet Kenya, hvor der i dag bor omkring 300.000 mennesker, selvom lejren oprindeligt er bygget til at rumme 90.000.

Sultkatastrofe

I 2011 blev Afrikas Horn ramt af den værste tørke i 60 år. I Somalia blev situationen forværret af landets usikre situation, samt at al-Shabaab forbudte en række vestlige hjælpeorganisationer at arbejde i området. Ligeledes har stigende fødevarepriser, både globalt og regionalt, bidraget til problemerne. I løbet af 2011 har FN erklæret hungersnød i fem områder i Somalia.

Nyt parlament og ny præsident 

Derudover fortsatte kamphandlingerne mellem regeringsstyrkerne, styrkerne fra Den Afrikanske Union (AU) og oprørsgrupperne. Al-Shabaab trak sig tilbage fra hovedstaden i august, men fra november var der igen kampe i Mogadishu. I oktober 2011 gik kenyanske styrker ligeledes ind i Somalia efter en række bortførelser fra Kenya, som man mente var udført af Al-Shabaab. Samme måned blev to nødhjælpsarbejdere, der arbejdede på et minerydningsprojekt i Somalia for Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling ligeledes bortført, heriblandt én dansker. I januar 2012 blev de ved en amSomalias første formelle parlament i over 20 år blev taget i ed under kraftige sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnen i Mogadishu i juli 2012. Dette markerede afslutningen på den otteårige overgangsperiode. Parlamentet valgte i September 2012 Hassan Sheikh Mohamud som præsident. Somalias nye styre er internationalt støttet og forventes at kunne gøre situationen i landet mere stabil efter alle årene med borgerkrig. Der er stadig kampe, både mellem regeringsstyrker eller AU styrker og al-Shabaab og mellem rivaliserende al-Shabaab-grupper.

FN's rolle i konflikten

FN havde fredsstyrken UNOSOM i Somalia fra april 1992 til marts 1995. Styrken fik derefter forstærkning fra den amerikansk ledede styrke Unified Task Force (UNTAF). Der var 37.000 soldater fra mere end 20 forskellige lande i Somalia. Operationen er i eftertiden blevet omtalt som en af de mest mislykkede FN-operationer i historien. Fredsoldaterne blev involveret i direkte kampbehandlinger med forskellige klanmilitser, mange blev dræbt, og modstanden mod styrkerne fra lokalbefolkningen var stor. USA blev særligt udsat, da deres soldater blev dræbt og ydmyget i Mogadishus gader.

Efter tilbagetrækningen af UNOSOM-styrken i 1995 oprettede FN's daværende generalsekretær, Boutros Boutros Ghali, UNPOS (United Nations Political Office for Somalia) i et forsøg på at skabe fred i landet ved at skabe kontakt mellem somaliske ledere, stater og organisationer, der var involveret i landet, og civile organisationer. På grund af den vanskelige sikkerhedssituation i landet måtte arbejdet udføres fra Kenyas hovedstad, Nairobi. Lederen for kontoret er en særlig udsendt for FN's generalsekretær, og har til opgave løbende at bidrage med information og rapportere til generalsekretæren og rapprtere til sikkerhedsrådet hver 4. måned.

FN ønskede at erstatte de etiopiske styrker med en styrke fra AU, men det er stadig den etiopiske hær, der holder overgangsregeringen ved magten. Kampene i landet foregår mest i og omkring Mogadishu. Sikkerhedsrådet gav i februar 2007 grønt lys for en styrke under AU på 8.000 soladter. Mandatet var oprindeligt på seks måneder, men det er sidenhen blevet forlænget.

I maj 2013 vedtog FN's sikkerhedsråd at oprette United Nations Assistance Mission i Somalia (UNSOM) for at bidrage til fredsbestræbelserne og genopbygningen af Somalia. UNSOM skal være politisk tilhængere af regeringen og AMISON i processen med at udvikle det føderale system, forberede valg i 2016 og koordinere den internationale bistand. UNSOM's indsats bliver med mellemrum evalueret og godkendt til at fortsætte indsatsen i Somalia af FN's sikkerhedsråd.

I 2017 blev der i Somalia vedtaget en national udviklingsplan. Dette er en vigtig milesten, da det er første gang i 30 år at Somalias egen regering, fremlægger landets udviklingsprioriteter.  FN støtter Somalias plan. 

AU's fredsbevarende styrker i Somalia

I 2009 har AU's fredsbevarende operation AMISOM, 5.000 soldater på plads i Somalia Burundi og Uganda var de første, til at stille soldater til rådighed. AU styrker fik kontrol over centrale steder i hovedstaden som lufthavnen og havnen. I 2009 blev 51 AU soldater dræbt under angreb fra Al-Shabaab-militisen. 2009 var også året, hvor AU-tropperne for første gang samarbejdet med regeringsstyrker og gennemførte større operationer og angreb mod Al-Shabaab. I 2011 landede kenyanske tropper. Desuden har Djibouti, Sierra Leone og Nigeria også sendt tropper til Somalia