[[suggestion]]
Den Centralafrikanske Republik

Statskup, undertrykkelse og krig har præget historien for Den Centralafrikanske Republik (CAR). I dag kendetegnes SAR af porøse landegrænser, og et svagt statsapparat som kæmper for at beholde kontrollen i store dele af landet. Situationen har været specielt alvorlig, efter at et statskup i 2013 førte til en brutal borgerkrig, hvor muslimer og kristne organiserede sig i hver deres militsgrupper. FN har været til stede i landet med fredsbevarende styrker siden 2014.

Baggrund

Den Centralafrikanske Republik (CAR) har været et meget ustabilt land, siden det blev frigjort fra Frankrigs kolonistyre i 1960. Frankrig havde da kontrolleret CAR i over 70 år. Det var en tid præget af undertrykkelse og udnyttelse af befolkningen.

Efter det brutale Bokassa-regime i perioden 1965-1979, ledet af Jean-Bédal Bokassa, oplevede landet en periode med en række statskup og uroligheder. Kuppene var drevet frem af militære ledere, som alle havde fået deres militære uddannelse under det franske koloniregime.

I 2003 tog guerillaleder og tidligere forsvarschef, François Bozizé, magten i CAR. I 2005 og 2011 blev der arrangeret præsidentvalg, hvor Bozizé blev erklæret vinder.

Den udløsende årsag til konflikten

I tiden efter valget i 2011 voksede utilfredshede mod Bozizé-regimet. Han blev beskyldt for at favorisere sin egen etniske gruppe (gbaya-folket) og for ikke at opfylde forpligtelserne i en fredsaftale, han havde indgået med oprørerne i 2007.

Utilfredsheden førte til dannelse af en koalition af oprørsgrupper i november 2012, kaldet Séléka. De overtog hurtigt områder i nord og i centrum af CAR. Séléka overtog derefter hovedstaden Bangui i marts 2013 og gennemførte et statskup. Præsident Bozizé flygtede fra landet. Sélékas leder, Michel Djotodia, udråbte sig selv til præsident. Magtovertagelsen udløste borgerkrig i landet.

Borgerkrig

Séléka var en alliance af oprørsgrupper med tyngdepunkt fra områder øst i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Disse områder havde stor grad af selvstyre under fransk kolonistyre og er blevet diskrimineret af centralmagten i SAR siden landet fik selvstændighed.

Eftersom soldaterne i Séléka primært var muslimer, i et land hvor omkring 80% af befolkningen er kristne, blev konflikten i stigende grad præget af religiøs identitet. Séléka-koalitionens magtovertagelse i 2013 førte til, at kristne i SAR selv dannede en koalition af militsgrupper. Denne koalition fik navnet «Anti-balaka».

Balaka betyder machete, som er en halvmeter lang kniv, som vanligvis bruges i landbruget, men som også var blevet brugt til brutale drab udført af grupper, som hævdede sammenhørighed med Séléka. Oprettelsen af Anti-balaka-koalitionen var altså en modreaktion til Sélékas vold og magtovertagelse.

Internationalt er borgerkrigen i CAR i stor grad blevet beskrevet som en religiøs konflikt, til frustration for mange centralafrikanere. Vigtige underliggende årsager, som dårlig styring, fattigdom og ulighed, bliver nemt overset. Religion fortsætter med at være en vigtig faktor også i dag, men må ses i et større perspektiv, hvis man ønsker at forstå konflikten i SAR.

Krigen fortsætter efter at Séléka opløses

Efter at have opløst Séléka-koalitionen i september 2013 gik Djotodia af som præsident i januar 2014, delvis som følge af pres fra Frankrig og ledere i nabolandene. Tidligere Séléka-soldater dannede nye militsgrupper (Ex-Séléka-militser), som fortsat skaber ustabilitet i landet.

I februar 2014 var der omkring 900 000 mennesker på flugt internt i CAR, og halvdelen af landets 4,6 millioner indbyggere var i akut krise og havde behov for humanitær hjælp. Faustin-Archange Touadéra blev valgt til præsident i 2016 og overtog magten efter overgangsregeringen. Til trods for det demokratiske og fredelige magtskiftet, har regeringen ikke formået at bekæmpe militsgrupperne. SAR har store problemer med infrastruktur og økonomi og modtager relativt lille international opmærksomhed.

Parterne i konflikten

Myndighederne - Faustin-Archange Touadéra har været præsident i Den Centralafrikanske Republik (CAR) siden marts 2016.

Séléka – en koalition af oprørsgrupper domineret af muslimer.

Anti-balaka – en koalition af militsgrupper bestående af kristne som er i mod Séléka.

Ex-Séléka-militser – militsgrupper som blev dannet af tidligere Séléka-soldater.

Frankrig – tidligere kolonimagt i CAR. Har været tungt involveret i konflikten med store militære bidrag.

Chad – nabolandet i nord har strategiske interesser i CAR og beskyldes for at have været blandt Séléka-styrkerne under kuppet i 2013.

Libyen – Efter Gaddafi-regimet blev væltet i 2011 og støtten derfra forsvandt, har magtbalancen i CAR ændret sig og gjort landet mere sårbart for indblanding fra Chad.

MINUSCA – FN’s fredsbevarende styrke, støtter myndighederne i at skabe fred og stabilitet i CAR.  

Underliggende årsager til konflikten

De underliggende årsager til konflikten i Den Centralafrikanske Republik (SAR) er nemme at finde i en vanskelig arv fra fransk kolonistyre, magtpolitik fra Chad, økonomisk og social ustabilitet og en svag centralmagt i CAR.

På overfladen repræsenterede magtovertagelsen af den muslimske Séléka-koalition i 2013 en grundlæggende ændring i det politiske landskab i CAR. Det var første gang siden landet blev uafhængigt, at en muslimsk bevægelse fra den nordlige- og østlige del af landet kom til magten. Dette gjorde, at religion og etnicitet, som kollektiv identitet, fik større betydning for følelsen af sikkerhed. Frygten for «de andre» øgedes. 

De efterfølgende voldelige sammenstød mellem Séléka og Anti-balaka-militserne skabte mistillid og fjendtlighed mellem den kristne og muslimske civilbefolkning. Specielt drab og forfølgelse af den muslimske minoritet er blevet rapporteret som ekstremt brutal.

Drivkræfter i konflikten

Anti-balaka og Ex-Séléka-militserne er i stigende grad blevet kriminelle grupper. Alligevel er koblingen mellem militserne og lokalsamfundene stærke, hvor Ex-Séléka af mange anses som beskyttere af muslimer, ses Anti-balaka som beskyttere af kristne. Militsgrupperne undergraver statens autoritet – og også sikkerheden og tilliden i samfundet.

Til sammen styrer de forskellige militsgrupperne op mod 80% af landets territorium, samtidig med at store  dele af befolkningen er fordrevne fra deres hjem. Mangel på en enhedsorganisation og ledelse har samtidig gjort fredsforhandlinger vanskelige.

75% af befolkningen i CAR er under 35 år. Arbejdsløsheden er høj, særligt blandt de unge, hvilket øger muligheden for rekruttering til væbnede oprørsgrupper.

Krigsførelse med udbredt vold og overgreb mod civilbefolkningen, har fungeret som en egen drivkraft i konflikten. Vold har avlet mere vold og mistillid. Statsapparatet i CAR har samtidig været for svagt til at sætte en ordentlig stopper for militsgrupperne.

Andre landes indblanding i konflikten

Mange lande har interesser i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Specielt den gamle kolonimagt Frankrig og nabolandet Chad har spillet aktive roller i konflikten. Franske kommandostyrker har ofte været involveret i både indsættelse og afsættelse af præsidenter i CAR. Frankrig greb også ind militært i kølvandet på statskuppet i 2013.

Nabolandene Chad og Republikken Congo (Congo-Brazzaville) var involveret, både da Djotodia overtog magten i SAR i 2013, og da han blev afsat som præsident i 2014.

Også lande som Sydafrika, Rusland, Sudan, Uganda og Kina har interesser i SAR. Det samme har private aktører, såsom olie- og gasselskaber. CAR grænser også til konfliktfyldte lande som Sudan, Sydsudan og DR Congo (Congo-Kinshasa), hvilket bidrager til, at SAR stadig er et uroligt og konfliktfuldt land.

SAR har porøse landegrænser og et svagt statsapparat, hvilket har medført, at andre lande har kunnet blande sig i konflikten - og modsat; andre landes involvering har bidraget til ustabile landegrænser og et statsapparat med dårlig evne til at kontrollere forhold uden for hovedstaden.

Den humanitære situation

Ifølge Flygtningehjælpen (2019), er mindst 1,2 millioner mennesker blevet tvunget til at forlade deres hjem som et resultat af krigen i CAR. Én ud af fire mennesker er enten på flugt i eget land eller er flygtet til nabolandene. I 2017 steg antallet internt fordrevne med 70%.

Ifølge FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) har 2,6 millioner mennesker behov for nødhjælp i CAR (2020). Ifølge FN’s børnefond (UNICEF) er 1,2 millioner af disse børn. CAR regnes samtidig som et af de farligste lande i verden for hjælpearbejdere.

FN’s rolle i konflikten

Omkring 13 000 uniformerede militærpersonel udgør FN’s fredsbevarende styrke MINUSCA. Styrken har været i Den Centralafrikanske Republik (CAR) siden april 2014. MINUSCAs prioritet er at beskytte civile. FN-styrken skal også støtte op om det humanitære arbejde, beskytte menneskerettigheder, bistå med afvæbning af militser og få disse integrere i samfundet igen. 

Tidligere FN-operationer i CAR

FN’s første fredsbevarende styrke i CAR var på plads allerede i april 1998. Den blev kaldt MINURCA og skulle stabilisere situationen i hovedstaden Bangui og områderne omkring. Styrken blev trukket ud igen i februar 2000, da situationen i landet blev anset som mere stabil.

Eftersom konflikten i området blussede op igen, blev der i 2007 indsat en ny fredsbevarende styrke i grænseområderne mellem Chad og CAR (MINURCAT). Operationen var del af en langsigtet strategi for at stabilisere forholdene i Darfur og andre områder, som blev påvirket af konflikten. Styrken blev trukket ud igen i december 2010.

I år 2000 oprettede FN et kompetencecenter i CAR kaldet BINUCA, som skulle hjælpe landet med råd og fredsbygning.

Sommeren 2013 oprettede Den Afrikanske Union (AU) en styrke, kaldet MISCA for at holde urolighederne nede, men situationen forværredes kraftigt henover efteråret. I december blev AU-styrken øget til 6000 soldater på grund af kampene mellem Séléka og Anti-balaka. Samtidig oprettede Frankrig en styrke på 1600 soldater, som sammen med AU-styrken fik mandat fra FN’s Sikkerhedsråd til at genoprette lov og orden i landet.

Den nuværende fredsbevarende FN-styrke, MINUSCA, overtog ansvaret efter både BINUCA og MISCA i april 2014 og har samarbejdet med og delvis overtaget rollen til de franske styrker i SAR.

FN-styrkerne beskyldes for overgreb

I 2015 blev FN-soldater beskyldt for seksuelle overgreb mod børn i CAR. Franske FN-soldater blev efterforsket i Frankrig for disse anklager. Amnesty International anklagede senere de fredsbevarende styrker i CAR for flere tilfælde af drab og voldtægt. Anklagerne førte øjeblikkeligt til, at lederen for FN-styrken i CAR, Babacar Gaye, gik af. Der opstod nye anklager mod medlemmer af de fredsbevarende FN-styrker om seksuelle overgreb i februar 2016.

Kilder

BBC, International Crisis Group, Fellesrådet for Afrika, Flyktninghjelpen, Peacekeeping.UN.org, FNs kontor for koordinering av humanitær innsats (OCHA).