[[suggestion]]
Haiti

Haiti bliver en selvstændig stat

Haiti blev en selvstændig stat i 1804, da de lokalbefolkningen bortviste de franske kolonialister. Haiti blev verdens første land, hvor slaver havde gennemført en vellykket væbnet revolution. Slaveopstanden resulterede i at omkring 100.000 slaver blev dræbt, foruden ca. 24000 kolonialister. Frankrig trak resten af sine styrker tilbage til Europa, og Napoleon opgav planen om at genetablere det franske imperium i Nordamerika.

Efter oprøret i 1804 stod Haiti som et eksempel til skræk og advarsel for den hvide overklasse i Latinamerika. I løbet af 12 års intens borgerkrig, havde slaveefterkommere dræbt eller sendt de fleste hvide og mulatter ud, og selv taget magten.

“Papa Doc” og “Baby Doc” regerede landet fra 1957 til 1986

Dr. François Duvalier, som fik øgenavnet "Papa Doc", blev valgt som præsident i 1957. Han udnævnte sig selv som præsident for livet i 1964 og styrede Haiti med hård hånd indtil 1971. Oppositionen blev kontrolleret af den såkaldte Tonton Macoute, som var François Duvaliers private hær. Denne paramilitære gruppe stod bag de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og mange i Haitis opposition valgte at flygte.

Da "Papa Doc" døde i 1971, tog sønnen Jean-Claude Duvalier "Baby Doc" over. Han arvede sin fars private hær og udnævnte sig selv, ligesom faren, til præsident på livstid. Efter omfattende uroligheder i 1986 mistede "Baby Doc" dog kontrollen over landet, og gik i eksil i Frankrig. Det blev slutningen på tredive års Duvalier-styre på Haiti. Det var imidlertid ikke afslutningen på Tonton Macoute, som er fortsat med at massakrere civile og forsvare Duvalier-overklassen privilegier helt indtil i dag.

Det første frie valg på Haiti

Da Duvalier blev væltet, overtog en USA-støttet militærjunta magten midlertidigt, indtil landet holdt sit første frie valg i 1987. Det var den tidligere præst Fr. Jean-Bertrand Aristide, født og opvokset i en af landets værste slumområder, der gik af med sejren. Han fik 67 procent af stemmerne og var populær, fordi han lovede at kæmpe for de fattige, som der er mange af på Haiti.

Statskup

Præsident Aristide blev imidlertid afsat ved et statskup i 1991, som blev udført af hærens leder Raoul Cèdre. Aristide gik i eksil, og Cèdres indsatte paramilitære grupper for at knække oppositionen. Aristides tilhængere blev nedslagtet. Da hårdt diplomatisk pres ikke havde haft den ønskede virkning, valgte FN om at sende en styrke ind for at genindsætte den demokratisk valgte præsident Aristide i 1994. Styrken mødte kun beskeden modstand, og Aristide kunne vende hjem i triumf.

I årene der fulgte faldt Aristides popularitet dog drastisk. Han blev genvalgt til præsident i 2000, i et valg, der blev kritiseret for svindel og manipulation af stemmesedlerne, og støtten i befolkningen var støt faldende. Aristide blev beskyldt for korruption og for at likvidere politiske modstandere.

Det var dog ikke før 2003, at det kom til alvorlige sammenstød mellem Aristide- tilhængere og modstandere. Urolighederne kom i kølvandet på mordet på oprørsleder Amiot Metayer, som tidligere havde støttet Aristide, men som til sidst var blevet en af hans hårdeste kritikere. Aristide blev anklaget for at stå bag drabet.

Oprøret på Haiti i 2004

I forbindelse med, at Haiti i 2004 fejrede 200-året for republikken, kom det til voldsomme gadekampe, der fik Aristide til at aflyse præsidentvalget, der skulle have været afholdt samme år. Beslutningen førte til, at dele af oppositionen organiserede store demonstrationer, mens andre greb til våben, og diverse kriminelle bander benyttede lejligheden til at hærge frit. Desuden kom tilhængere af Duvalier-familien og Tonton Macoute på banen, og landet blev kastet ud i en voldsspiral. Borgerkrigen nærmede sig med stormskridt.

Oprørerne overtog til sidst kontrollen i det nordlige Haiti og truede med at gå ind i hovedstaden Port-au-Prince, hvis ikke Aristide fratrådte som landets præsident. Samtidig pressede særligt USA på, for at få Aristide til at træde tilbage, hvilket han gjorde i februar 2004. Amerikanerne sørgede for, at have fik transport ud af landet. FN gik derefter ind med den USA-ledede stabiliseringsstyrke MINUSTAH, som skulle afvæbne oprørerne og bidrage til at genoprette ro og orden i landet.

Mange små kriser på Haiti: 2004-2010

Arbejdet med at få Haiti på ret køl går langsomt. Landet præges af politisk og økonomisk kaos, og folk lever under yderst vanskelige vilkår. Den omstændighed, at Haiti er brugt som transitland for narkotika på vej til USA, skaber også problemer. Narkobaronene har meget magt, og Haiti er et af verdens mest korrupte lande. Samtidig er Haiti et af de fattigste lande på den vestlige halvkugle.

I 2004 blev Haiti ramt af den tropiske storm Jeanne, hvilket gjorde situationen endnu mere håbløs. Desuden mister civile dagligt livet i kampen mellem Aristide tilhængere og - modstandere. Fra sit eksil i Afrika opfordrer Aristide tilhængere til at udøve "fredelig modstand" mod det, han omtaler som en amerikansk besættelse. Oprørerne har organiseret sig i, hvad de kalder "Operation Bagdad" og fører en modstandskamp inspireret af forholdene i Irak, herunder brug af halshugning af politiske modstandere.

I det haitianske kaos, hvor alle forsøger at overleve, er det vanskeligt at adskille politisk fra økonomisk motiveret vold. Der gennemførtes alligevel et valg i februar 2006, efter at det af sikkerhedsmæssige årsager var blevet flyttet flere gange. Preval, som er en tidligere allieret af Aristide, og som var landets præsident mellem 1996 og 2001, vandt. FN påbegyndte i 2006 et afvæbningsprogram, der stadig er i gang.

I 2007 gennemførte FN-styrkerne i samarbejde med politiet flere vellykkede reformer i slumområderne i hovedstaden, Port-au-Prince. De formåede at få kontrol med en række voldelige bander i det berygtede slumområde, Cite Solei. Regeringens ambitioner om at give uddannelse og skabe arbejdspladser gav desværre kun få resultater.

I april 2008 blev Haiti hårdt ramt af de stigende fødevarepriser i verden. Landet producerer meget få fødevarer selv og derfor helt afhængig af import. En stor del af befolkningen lever under $2 om dagen. Prisstigningerne gør det vanskeligt for befolkningen at skaffe mad til sig selv og familien. Det førte til voldsomme gadeoptøjer og plyndringer, hvorunder 6 personer døde. Statsministeren Alexis fik skylden for fødevarekrisen og måtte gå af nogle få uger senere. Fire tropiske storme ramte Haiti i efteråret 2008, hvor omkring 800 haitianere døde, og mange huse og veje blev ødelagt.

Jordskælvet rammer i 2010

Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, der havde sit epicenter 15 kilometer udenfor hovedstaden Port-au-Prince. Jordskælvet er det kraftigste i 200 år og har ført til enorme ødelæggelser. Huse og infrastruktur blev smadret, og mange blev sårede og flere blev levende begravet under ruinerne. Præsidentpaladset, nationalforsamlingen, katedralen og en række andre offentlige bygninger braste sammen. Også FN’s hovedkvarter blev ramt.

Hjælpearbejdet efter katastrofen er gik trægt i begyndelsen på grund af den ødelagte infrastruktur og dårlig adgang til transport. I tiden efter jordskælvet kom der hjælp fra mange lande og humanitære organisationer i form af foreløbige hospitaler, hospitalspersonale, medicin, mad, vand, maskiner og andet udstyr. Alligevel opstod der protester i landet seks måneder efter jordskælvet, da mange på Haiti oplevede, at genopbygningen tog for lang tid. Dødstallet efter jordskælvet anslås til at være omkring 250.000 mennesker. Flere hundrede tusinde mennesker blev hjemløse. Mange af dem, bor stadig i interimistiske teltlejre.

I oktober 2010 brød en koleraepidemi ud på Haiti, den største koleraepidemi i nydere tid. Kilden til udbruddet blev først antaget at være floden Artibonite som mage af de der var blevet ramt havde drukket af. Der verserede også rygter om at kilden var FN-soldater som havde taget smitten med sig fra Nepal, men det blev afvist af FN-styrken.

Mistanken om at kilden var FN soldater udløste voldelige optøjer i landet. Demonstranterne krævede at FN-soldaterne fra Nepal skulle forlade landet. I sammenstødet mellem FN-personale og demonstranter blev mindst fem personer dræbt. Det viste sig at kilden til udbruddet sandsynligvis var virus fra Asien, som FN-personale havde medbragt derfra. Dødstallene efter jordskælvet er anslået til at være rundt 250.000 mennesker og flere hundrede tusinde mennesker er blevet hjemløse. Mange af disse bor fortsat i midlertidige teltlejre. Dødstallet efter koleraepidemien var i april 2013 kommet op på 8500 mennesker.

I november 2012 blev Haiti ramt af orkanen Sandy. Teltlejre efter jordskælvkatastrofen oversvømmedes og endnu engang blev flere hundrede tusinde mennesker hjemløse. Koleraepidemien blusede op igen efter orkanen.

Præsidentvalg i 2011

I november 2010 gennemførtes et præsident-og parlamentsvalg på Haiti. Resultaterne af præsidentvalget var ikke klart, og der blev afholdt en ny valgrunde i marts 2011. Michel Martelly, en tidligere forretningsmand og musiker, vandt valget og blev indviet som præsident i maj samme år. I Martellys valgkamp, lovede han at genopbygge landet efter jordskælvet og at arbejde for at reducere fattigdommen, hvilket appellerede især til de fattige og arbejdsløse. Martelly var også populær hos de yngre vælgere.

I januar 2012 foreslog Martelly at genoprette Haitis hær, som siden midten af ​​90'erne er blevet forvist på grund af sit engagement i kup og krænkelser af menneskerettighederne. Forslaget blev mødt med skepsis fra menneskerettighedsorganisationer. I efteråret 2012 protesterer hundredvis af mennesker imod de høje leveomkostninger og kræver at Martelly fratræder som præsident. Præsidenten anklages for korruption og for ikke at holde valgløfterne om at reducere fattigdommen i landet.

Konflikten i 2016

Vold og demonstrationer er blusset op i forbindelse med valget af ny præsident, som skal være efterfølger til præsident Michel Martelly. Demonstranterne og præsidentkandidaten i oppositionen, Jude Celestin, beskylder Martelly og hans foreslåede efterfølger for valgfusk. Celestin har derfor boycottet valget, som nu er udsat på ubestemt tid. FN og USA fordømmer volden og ønsker at parterne skal genoptage valgprocessen.

USA har brugt 30 millioner dollars på det haitianske valg, noget som har bidraget til oplevelsen af at valget egentlig ikke reflekterer folkeviljen, men tjener andres økonomiske særinteresser, sådan som landets elite og amerikanske investorer. Den samme effekt har nyheden om at Tony Rodham, broderen til den tidligere udenrigsminister i USA Hillary Clinton, sidder i styrelsen i et amerikansk mineselskab, som har fået en sjælden kontrakt i Haiti til udgravning af guld.