[[suggestion]]
Al-Qaeda

Efter den amerikanske invasion af Afghanistan er netværket blevet betydelig svækket. Osama bin Laden blev dræbt i maj 2011, og al-Qaeda ledes i dag af egypteren Ayman al-Zawahiri.

Historisk baggrund

Al-Qaeda opstod under den afghanske borgerkrig i 1980'erne. Afghanistan var i denne periode besat af Sovjetunionen og styret af et kommunistisk regime med lille opbakning fra befolkningen.

Flere muslimske oprørsgrupper samlede sig for at kæmpe mod de sovjetiske og afghanske regeringsstyrker. USA ønskede at standse den kommunistiske indflydelse og støttede de muslimske oprørere både økonomisk og militært. USA og Saudi-Arabien skulle tilsammen have bidraget med næsten 40 milliarder US dollars i kampen mod det kommunistiske regime i Afghanistan. Størstedelen af pengene og våbene gik til den til islamistiske gruppe Hizb-e Islami ledet af Gulbuddin Hekmatyar. I dag slås Hizb-e Islami på Talebans side i Afghanistan. Islamisterne mente, at krigen mod den sovjetiske besættelse var såkaldt Jihad (hellig krig mod vantro) mod ateistiske kommunister.

Krigen blev udråbt som hellig og legitim, hvilket gjorde, at den tiltrakte muslimer fra andre arabiske lande, især unge mænd fra det meget religiøse Saudi-Arabien. Mange af disse krigere blev stærkt radikaliseret og påvirket af de blodige krigshandlinger, de var en del af. En af disse mænd var saudiarabiske Osama bin Laden, der tog til Afghanistan i begyndelsen af 1980’erne for at støtte krigen mod kommunisterne.

Osama bin Laden

Osama bin Laden (født 1957) kom fra en velstående familie i Saudi-Arabien og havde haft en meget religiøs opvækst. Han var uddannet indenfor økonomi og administration, og blev betydelig velhavende, da han arvede 100 millioner kroner efter faderen.

Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan bestemte bin Laden sig for at hjælpe modstandsbevægelsen. Han rejste derfor til Pakistan og slog sig sammen med den sunni-muslimske teolog Abdullah Azzem. Bin Laden og Azzem oprettede et slags rekrutteringsbureau for arabiske muslimer, der ville deltage i jihad, hellig krig, mod kommunisterne. Osama bin Laden brugte eftersigende mange af sine egne penge på at finansiere både rejse og ophold for saudiarabiske mænd, der ønskede at deltage i krigen. Ligeledes bidrog han med penge til militærtræning af de unge krigere. Hvor meget han selv deltog i krigen er dog uvist.  

Da krigen mod Sovjetunionen var ved at være slut, opstod der uenighed mellem de islamiske krigere om, hvilken retning man efterfølgende skulle gå. Abullah Azzem og Osama bin Laden var enige om, at den globale kamp for islam skulle fortsætte og oprettede al-Qaeda i løbet af 1988/1989. I 1989 døde Abdullah Azzem, og Osama bin Laden bestemte sig for at videreføre arven. Han støttede blandt andet islamiske jihadister, der rejste til Bosnien for at slås mod Serbien, såvel som islamister, der sloges mod russerne i Kaukasus.

I 1992 gennemførte oberst Omar al-Bashir et islamistisk kup i Sudan, og Osama bin Laden bestemte sig for at flytte al-Qaedas hovedkontor til Sudan. Osama bin Laden var kommet i unåde hos Saudi-Arabien efter at have kritiseret tilstedeværelsen af store amerikanske styrker i landet. Denne stationering af amerikanske styrker i Saudi-Arabien, og den amerikanske støtte til Israel fik stor ideologisk betydning for bin Laden og al-Qaedas fremtidige udvikling.

I 1994 mistede bin Laden sit statsborgerskab i Saudi-Arabien, og blev desuden formelt udstødt af familien. Samtidigt udviklede han tætte bånd til islamistiske grupper i Egypten, der var i krig mod præsident Mubaraks regime.

Den islamistiske bondebevægelse Taleban tog kontrol over Afghanistan i 1996, og Osama bin laden bestemte sig for at flytte al-Qaeda tilbage til Afghanistan. Timingen var perfekt for bin Laden, idet han var kommet i unåde hos præsident Omar al Bashir i Sudan.

I Afghanistan fik al-Qaeda rollen som den væbnede fløj under Taleban-regimets hær. Terrorgruppen fik etableret egne træningslejre og anså sig som værende Talebans elitesoldater. Samtidig gav tilflugtsstedet i Afghanistan, al-Qaeda mulighed for at udvikle sin ideologi og militære styrker. I årene, der fulgte udførte al-Qaeda en række opsigtsvækkende og dødelige terroraktioner rettet mod både USA og civile amerikanere.

Terroraktioner

Under Taleban-regimets beskyttelse voksede al-Qaeda til et stort og langt mere velorganiseret netværk. I 1996 udsendte bin Laden et såkaldt fatwa, (en religiøs dom) mod USA og proklamerede jihad (hellig krig) mod USA og dets allierede. Den første store terroraktion fandt sted i Saudi-Arabien samme år, da al-Qaeda angreb et boligkompleks i byen Dhahran. En lastbil med sprængstof kørte ind i en otte-etager høj bygning og dræbte 19 tjenestemænd tilknyttet det amerikanske flyvevåben. Dette var dog kun begyndelsen.

I 1998 slog al-Qaeda til igen. Der blev brugt samme type strategi som tidligere: To bilbomber gik af næsten samtidigt udenfor de amerikanske ambassader i henholdsvis Tanzania og Kenya. I terrorangrebene blev 223 mennesker dræbt og tusinder såret. Denne aktion førte til, at den amerikanske sikkerhedstjeneste (FBI) fik øjnene op for al-Qaeda, og FBI tilføjede Osama bin Laden øverst på listen over eftersøgte personer.  

I 1998 rettede USA’s præsident Bill Clinton et raketangreb mod al-Qaedas baser i Afghanistan, dog ramte den kun en håndfuld af al-Qaeda krigere. USA forsøgte ligeledes at få en diplomatisk løsning med Taleban, hvilket bland andet skulle indebære en udlevering af bin Laden til USA. Disse forhandlinger lykkedes dog ikke.

Et ny angreb på et amerikansk marineskib i Yemen i 2000 blev ligeledes knyttet sammen med al-Qaeda. Den amerikanske reaktion var dog relativ lille og ineffektiv.

I 2001 blev al-Qaeda kendt over hele verden, da de angreb World Trade Centre i New York samt forsvarsdepartementet (Pentagon) i Washington. Terrorangrebet dræbte næsten 3.000 mennesker og kom som et stort chok for USA og resten af verdenen.

USA starter ”Krigen mod terror”

Terroraktionerne resulterede i, at den amerikanske præsident George W. Bush lancerede en global krig mod terror. Præsidentens mål var at vælte Taleban-regimet i Afghanistan, at fange Osama bin Laden samt at nedkæmpe al-Qaeda en gang for alle.

Det lykkes relativt hurtigt at opnå det første mål. To måneder efter angrebene i USA indtog USA Afghanistans hovedstad, Kabul, med hjælp fra den militære Nord Alliance, som havde kæmpet mod Taleban i Afghanistan siden 1996. Dog skulle det vise sig vanskeligt at nedkæmpe al-Qaeda. Før det lykkedes amerikanerne at få kontrol over Afghanistan, var Osama bin Laden og de fleste af al-Qaedas ledere flygtet til nabolandet Pakistan.

Amerikanernes videre krig mod terror blev mindre vellykket. Invasionen af Irak, som præsident Bush mente var en del af den samme krig mod terror, blev anset som værende mindre legitim af mange europæiske lande. Dette gav al-Qaeda nye grunde til at fortsætte kampen mod USA.

Det er uvist, hvor velorganiseret al-Qaeda var i årene efter, at de blev jagtet ud af Afghanistan. De fleste med kendskab til organisationen mener, at den lykkedes at fastholde en form for netværk af terrorister rundt om i verdenen, der nok snarere var inspireret af al-Qaeda end direkte styret af bin Laden.

I 2004-2005 gennemførtes store bombeaktioner, henholdsvis i et tog i Spanien og i metroen i London. I begge tilfælde fortalte terroristerne, at de var inspirerede af Al-Qaeda.

Mange muslimske religiøse ledere har taget stærkt afstand fra al-Qaeda og deres metoder. Derudover er mange af al-Qaedas tidligere ledere blevet arresteret eller dræbt af amerikanske angreb.

Den 1. maj 2011 annoncerede præsident Barack Obama, at Osama bin Laden var blevet dræbt af en gruppe amerikanske elitesoldater i Pakistan. Liget af bin Laden skulle efter sigende være blevet identificeret ved at sammenligne hans DNA med hans afdøde søsters. Ifølge amerikanske kilder blev liget ”begravet til søs”. Efter Osama bin Ladens død har Ayman al-Zawahiri overtaget ledelsen af al-Qaeda. Han kommer fra en relativ velstående egyptisk familie og har en høj uddannelse. Han fungerede som næstkommanderende i al-Qaeda helt frem til bin Ladens død. Al-Zawahiri bliver ofte omtalt som hjernen bag al-Qaeda, men siges at mangle bin Ladens karisma.

Fra Al-Qaeda til Islamisk stat

Invasionen af Irak i 2003 blev forsøgt retfærdiggjort som en del af krigen mod al-Qaeda. Dog har angrebet og den vestlige tilstedeværelse i Irak styrket al-Qaedas position i landet. Gruppen er vokset og har samtidig udviklet en ny fremgangsmåde mod dens modstandere. Dette førte til, at al-Qaedas gruppering i Irak brød ud af moderorganisationen og oprettede terrororganisationen Den Islamiske Stat (IS). IS erklærede samtidig etablering af en ny islamisk stat i områderne i kontrollerede i Irak og Syrien.

En ny type konflikt

Konflikten mellem al-Qaeda og USA efterfølges af en ny global trend, idet der bliver stadig færre konflikter mellem lande, mens antallet af ikke-statslige konflikter øges.

Konflikter mellem lande afsluttes som regel ved en fredsaftale, eller at den ene part vinder over den anden. Ikke-statslige konflikter har ofte ingen klar begyndelse eller slutning. Derudover udkæmpes disse konflikter af grupper og organisationer, der ofte mangler offentlige ledere. Denne udvikling har skabt et nyt trusselsbillede, og har forandret mulighederne for at afslutte konflikter. Dette gør det ekstra vanskelig at danne sig et klart billede af, hvilke konsekvenser disse konflikter har fået, og hvad de vil udvikle sig til i fremtiden.

FN's rolle i konflikten

Al-Qaeda er udpeget af FN's sikkerhedsråd som værende en terrororganisation, og sikkerhedsrådet har ligeledes vedtaget flere resolutioner mod Osama bin Laden og andre personer tilknyttet til al-Qaeda. Sanktionerne har haft til hensigt at standse al våbensalg til al-Qaeda, fryse deres økonomiske værdier, og forhindre al-Qaeda ledere i udrejse. FN har også et stærkt engagement mod terrorisme generelt, og har etableret en komité mod terrorisme.  Denne komité har ansvaret for at følge op på sanktionerne mod al-Qaeda og beslægtede organisationer.  I 2005 vedtog FN's generalforsamling en strategi for bekæmpelse af terrorisme, og oprettede derudover et FN-organ, der fik ansvaret for at følge op på arbejdet (The Counter-Terrorism Implementation Task Force (CTITF).