[[suggestion]]
Golanhøjderne (Syrien og Israel)

Konflikten starter 

Israel blev oprettet i 1948 med støtte fra bl.a. FN og USA til trods for voldsomme protester fra regionens lande. Dette betød, at Israel blev kastet ud i en toårig krig mod sine arabiske nabolande. En krig, Israel gik ud af som sejrsherrer. Israelerne var imidlertid ikke fornøjede med det område, de havde fået tildelt, på trods af at de allerede havde fået udvidet arealet med en tredjedel. Flere militære offensiver fulgte i de kommende år, herunder Seksdageskrigen i 1967, hvor israelerne tog Gaza-striben fra Ægypten, Vestbredden med Øst-Jerusalem fra Jordan og Golanhøjderne fra Syrien.

Positionerne forstærkes

De syriske arabere, der var bosat på Golanhøjderne, flygtede, mens israelske nybyggere slog sig ned. Det blev begyndelsen på en besættelse, der har stået på i næsten 30 år. Ægypten og Syrien prøvede at genvinde området i 1973, men mislykkedes. Bjergområdet, der er det eneste højdedrag i et ellers fladt landskab, viste sig at fungere godt som forsvar mod angreb, og efter nogle hårde kampe gav Ægypten og Syrien op. Året efter sendte FN en observationsmission og en fredsstyrke til grænseområdet mellem Syrien og Israel. Der blev oprettet en grænsezone, der siden er blevet kontrolleret af FN-styrker.

Israel indlemmer Golanhøjderne 

I 1981 anerkendte Israel Golanhøjderne og indlemmede dem i staten Israel. Der er to grunde til, at det er vigtigt for Israel at bevare området. For det første ligger Golanhøjderne forsvarsmæssigt strategisk godt på grænsen mellem Syrien og Israel. Ved at kontrollere Golanhøjderne fik Israel også et bedre overblik over palæstinensiske oprørsgrupper, der holdt til grænseområdet. National sikkerhed er med andre ord et vigtigt argument for Israels annektering af området. For det andet rummer området et af regionens største vandreservoirer. Israel får en tredjedel af sit vandforbrug dækket af vand herfra. Vandreservoirerne er dog ikke mindre vigtige for syrerne, og for dem handler konflikten også i høj grad om politisk prestige.

Forsøg på fredsforhandlinger 

Der har ikke været krigshandlinger på grænsen mellem Syrien og Israel siden 1973. De to lande har alligevel både direkte og indirekte ligget i krig med hinanden igennem Libanon siden netop over Golanhøjderne. Syrien er det eneste af Israels nabolande, der ikke er indgået nogen fredsaftale med Israel, og Syrien vedbliver at insistere, at de skal have området tilbage, før de kan slutte fred med Israel. Syrien fastholder, at Israel under premierminister Yitzhak Rabin i begyndelsen af ​​halvfemserne har udvist vilje til at vende tilbage til grænserne før Seksdageskrigen i 1967. Det vil sige, at israelerne nødt til at tilbagegive Golanhøjderne. At Rabin skulle have sagt ja til det, bliver benægtet fra israelske side. Israel har imidlertid indvilget i at trække sig tilbage fra dele af højderne, blandt andet et område, hvor omkring 12.000 jødiske bosættere har slået sig ned. Israel sætter som krav, at Syrien demilitariserer højderde i tilføjelse til området syd for Damaskus. Derudover har Israel vedtaget en lov, der kræver, at det skal være en folkeafstemning, før landet kan trække sig tilbage fra Golanhøjderne.

Konflikten forsvinder fra agendaen

I de seneste år har situationen i regionen ført til at fredsforhandlingerne om Golanhøjderne er stagneret. Både Israel og Syrien har - af forskellige årsager - fået en langt dårligere forhold til Tyrkiet, der har fungeret som mægler i konflikten. Syriske myndigheder bruger al deres opmærksomhed på landets borgerkrig, mens Israel er langt mere bekymret over truslen fra Iran og konflikten med palæstinenserne.

Israel har længe været optaget af Iran og deres muligheder for at kunne udvikle atomvåben. I tillæg har både Syria og Israel måtte forholde sig til ændringerne i Irak, som påvirker magtbalancen i regionen. Til trods for at konflikten om Golanhøjderne har fået lidt opmærksomhed de sidste år, er der fortsat konflikt. Dette blev tydeliggjort, da et syrisk militærfly blev skudt ned over Golanhøjderne af det israelske militær den 23. september 2014. 

FNs rolle i konflikten

FN var en af hovedaktørene bag oprettelsen af Israel i 1948 og har hele tiden været en vigtig aktør for fredsprocessen i mellemøsten. FN har i dag styrker både i Libanon og Israel/Palæstina, udover Golanhøjderne. I grænseområdet mellem Syrien og Israel har FN både en freds- og observatørstyrke (UNDOF), der overvåger sikkerhedszonen mellem de to lande og gør en stor indsats for bl.a. minerydning.

FNs sikkerhedsråd støtter Syriens ret til Golanhøjderne, selv i kølvandet på borgerkrigen i Syrien. Det blev bekræftet i et enstemnigt vedtag i april 2016. Vedtaget var en reaktion på en udtalelse fra den israelske statsminister, som havde hævdet at Golanhøjderne skulle forblive israelsk for altid.