[[suggestion]]
Irak

Baggrund

Irak opstod som et land i kølvandet på 1. verdenskrig, efter sejrherrerne Storbritannien, Italien og Frankrig delte Mellemøsten mellem sig på San Remo-konferencen i 1920. Fra at være en del af det osmanniske rige gik området nu til at være under britisk mandat. Det nye land havde en blandet befolkning: I nord var kurderne i flertal, mens sunnimuslimerne dominerede den centrale del af Irak og shiamuslimerne den sydlige. Både kurderne i nord og shiaerne i syd havde fået tegn på, at de ville opnå selvstændighed efter San Remo-forhandlingerne, og var derfor noget misfornøjede med udfaldet. I dag er der stadig stærke kræfter i begge befolkningsgrupper, der arbejder for løsrivelse fra Irak.

Saddam Hussein tager magten i Irak

I 1932 udløb den britiske mandatperiode, og Storbritannien trak sig formelt ud af Irak efter at have sikret sig vigtige positioner i olieindustrien. Derefter fulgte en periode med meget politisk uro; i årene mellem 1945 og 1958 blev landet styret af 24 forskellige regeringer. Det britisk støttede kongedømme blev styrtet under revolutionen i 1958, og den Irakiske Republik blev oprettet. En af grupperingerne, der var med i denne revolution, var det socialistiske Baath-parti, der ti år senere tog magten ved et militærkup.

Efter en hurtig karrierestigning – og likvidering af politiske modstandere – blev Saddam Hussein leder af partiet i 1979, og dermed også Iraks statsoverhoved. Han placerede hurtigt venner og familie i de vigtigste militære og administrative stillinger. I løbet af kort tid opbyggede han en omfattende personkult omkring sig selv med statuer og portrætter af ham selv overalt i det irakiske bybillede.

Baath-partiet

Baath-partiet er et sekulært parti, der skelner mellem stat og religion. Alligevel blev sunnimuslimerne givet privilegerede stillinger i irakisk politik i kraft af Saddam Husseins egen baggrund som sunnimuslim, mens kurderne og shiamuslimerne måtte se sig udelukket fra disse stillinger, og begge grupper har flere gange forsøgt sig med væbnet oprør mod Saddams regime.

Irak i krig med nabolandene – Iran og Kuwait

Mellem 1980 og 1988 lå Irak og Iran i krig med hinanden. Ifølge vestlige kilder mistede 400.000 mennesker livet, og de materielle skader var enorme. I kølvandet på krigen kom Iraks invasion af Kuwait i 1991. Siden Kuwait blev selvstændig i 1961, havde de to lande skændtes om, hvor landegrænsen skulle gå, og Irak hævdede at have krav på dele af Kuwaits territorium. Yderligere havde Irak lånt penge af Kuwait under krigen mod Iran og ville have gælden strøget. Irakiske myndigheder ville også have kompensation for, at Kuwait havde overskredet OPEC's kvoter for olieproduktion under krigen, hvad de mente havde skadet Irak økonomisk. Da Kuwait ikke ville imødekomme kravene, gik Irak til angreb.

Økonomiske sanktioner og invasion af Irak

Invasionen af Irak blev fordømt af det internationale samfund. FN bad Irak om at trække sig ud af Kuwait omgående, og der blev indført økonomiske sanktioner mod Irak. Da Irak ikke efterkom kravet om at trække sig ud, indsatte man en multinational styrke under USA's kommando, der tvang den irakiske hær tilbage efter få måneders krig. Irak underskrev en våbenhvile, der også forpligtede dem til at destruere alle biologiske og kemiske våben under overvågning af FN's våbeninspektører. Hvis nedrustningen gik efter planen, ville de økonomiske sanktioner blive gradvist ophævet.

USA invaderer Irak i 2003

Nedrustningen gik imidlertid ikke som planlagt, og forholdet mellem FN's våbeninspektører og Saddam Husseins mænd blev mere og mere anstrengt i årene, der fulgte. Inspektørerne blev modarbejdet, og arbejdsvilkårene var dårlige. De fandt ikke det, de ledte efter.

Presset på Saddam Husseins regime blev betydeligt stærkere efter al-Qaeda's terrorangreb den 11. september 2001. Fra 2002 omtalte USA konsekvent Irak som en del af ’ondskabens akse’, og Irak blev beskyldt for at samarbejde med Osama bin Laden og al-Qaeda (se Afghanistan og al-Qaeda).

USA fandt det af afgørende betydning, at afsætte Saddam Hussein for at få stabilitet og demokrati til regionen. Da våbeninspektørerne blev udvist i 2003, hævdede USA, at en invasion var nødvendig. I FN's sikkerhedsråd var der dog uenighed, og Frankrig og Rusland var imod et angreb på Irak. Det var derfor uden støtte fra FN, da USA gik ind i Irak den 20. marts 2003. Invasionen var i strid med folkeretten, eftersom USA ikke havde fået mandat fra FN til at invadere Irak og fordi situationen ikke udløste retten til selvforsvar (som er de to eneste legale grunde til magtbrug mod en stat).

Saddam Hussein bliver fanget

Saddam Husseins hær havde ikke meget at stille op overfor invasionsstyrkerne, og allerede 1. maj 2003 erklærede den amerikanske præsident, George W. Bush, krigen for vundet. Saddam Hussein blev fængslet i december 2003, og retssagen mod ham blev påbegyndt i oktober 2005. Han blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og henrettet den 30. december 2006. En irakisk overgangsregering blev valgt i januar 2005. Sunnierne boykottede valget, hvad der betød, at både kurderne og shiaerne fik mange repræsentanter i den nye regering.

USA's interesser i Iraks olieforekomster

Kritikere hævder, at det hverken var frygten for et nyt terrorangreb, masseødelæggelsesvåben eller ønsket om at demokratisere Irak, var grunden til USA engagement. De mener derimod, at invasionen primært skyldtes landets interesser i regionens store olierigdomme. To tredjedele af verdens kendte oliereserver findes i Golfen med Irak og Saudi-Arabien som de største producenter. Man har den dag i dag ikke kunnet bevise, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, eller at der skulle have været forbindelse mellem hans regime og al-Qaeda.

Fremkomsten af Islamisk Stat (IS)

På trods af nye statsmagter blev indsat, bar landet længe præg af kaos og næsten borgerkrig. Modstanden mod den amerikanske tilstedeværelse var stor og steg efter afsløringer i 2004, om at amerikanske soldater misbrugte irakiske fanger, herunder Abu Ghraib, der var fængslet uden for Bagdad. I efteråret 2008 indgik det irakiske parlament en aftale med USA om gradvis tilbagetrækning fra Irak. USA havde trukket de fleste af de militære styrker ud af Irak i slutningen af ​​2011.

I perioden efter USA trak styrkerne ud af Irak eskalerede volden i landet, dels på grund af borgerkrigen i Syrien. Magttomrummet, der opstod, da de amerikanske styrker trak sig tilbage skabte muligheder for nye grupper. Disse grupper havde organiseret sig til at kæmpe mod den amerikanske besættelse. Især sunnimuslimske arabere gjorde modstand. De var også imod det nye irakiske styre, der udførte en diskriminerende politik over for sunnier. Flere af disse kom fra al-Qaeda. Men den såkaldte al-Qaeda i Irak, skiltes med al-Qaeda og valgte en anden strategi for sin islamistiske projekt. De tog navnet Islamisk Stat (IS) i 2014 og overtog store landområder i både Irak og Syrien. Dette førte til en ny konflikt i Mellemøsten. Læs mere om Islamisk Stat (IS) og den aktuelle situation i Irak her.

FN's rolle i konflikten

FN har været til stede i Irak siden 1991, da de sendte en fredsstyrke efter Irak og Kuwait havde underskrevet en fredstraktat. Styrken skulle overvåge den irakiske tilbagetrækning, og bagefter kontrollere, at den neutrale zone mellem de to lande blev overholdt. Irak blev dømt til at betale erstatning til omkring 20 lande for de udgifter, de blev påført i forbindelse med Kuwait invasionen. Det er noget, der er blevet fulgt op af FN, som også har overvåget, at de økonomiske sanktioner mod Irak blev opfyldt. Da Irak nægtede at samarbejde med FN-våbeninspektører, blev de tildelt små olie kvoter. Således blev den irakiske stat fattig, hvilket igen førte til store lidelser for det irakiske folk.

I midten af halvfemserne var manglen på fødevarer og livsvigtig medicin så stor, at folk talte om en humanitær krise. Mange mente, at sanktionerne rammer befolkningen, og ikke myndighederne. Kritikken af de sanktioner, som FN udførte i 1995 indledte den såkaldte olie-for-mad-programmet. Irak havde derfor lov til at sælge olie, så længe pengene blev brugt på mad og medicin, og ikke på militær oprustning.

Den daværende FN humanitære koordinator i Irak, Denis Halliday, fratrådte i 1998 i protest mod sanktionerne som FN's sikkerhedsråd havde vedtaget mod Irak. Halliday karakteriseret sanktionernes konsekvenserne på den irakiske befolkning som "folkedrab". Både Hallidays efterfølger, Hans von Sponeck, og leder af FN's Fødevareprogram (WFP), Jutta Burghardt, trak sig i 2000 fra deres positioner af samme grund som Halliday. Udbredt korruption blev afsløret i forbindelse med administrationen af olie-for-mad-programmet, som gjorde, at flere FN-ansatte måtte gå af. Programmet blev ophævet, da Saddam Husseins regime blev væltet.

FN har haft en vanskelig opgave i forhold til Irak efter USA invaderede landet i 2003. Eftersom organisationen oprindeligt var imod invasionen, har det været vanskeligt at afgøre, hvilken rolle organisationen skulle spille bagefter. FN er repræsenteret i landet gennem sine mange organisationer, som WFP, UNICEF og UNHCR. FN associeres i stor grad med USA's tilstedeværelse i landet, og er derfor ofte blevet betragtet af irakiske modstandsgrupper som legitime mål i kampen mod besættelsen. I august 2003 blev organisationens hovedkvarter i Bagdad bombet, og 22 mennesker døde. Efter dette trak FN de fleste af deres medarbejdere ud. FN har haft en bistandsmission i Irak siden 2003 navngivet UNAMI, men ingen fredsbevarende styrker. Læs mere om FN's rolle i Irak i dag i konflikt profilen Islamisk Stat (IS).