[[suggestion]]
Kashmir

Historisk baggrund

I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var nutidens Indien, Pakistan og Kashmir underlagt britisk overherredrømme i et område kaldt Britisk Indien. Kashmir havde en vis form for selvstyre under kolonitiden og var regeret af en indisk, hinduistisk fyrste.

Efter 2. verdenskrig blev det britiske kolonivælde i Indien og Pakistan nedkæmpet, og Britisk Indien blev inddelt i tre forskellige lande: Indien, Pakistan og Bangladesh. Efter frigørelsen opstod der imidlertid strid mellem Indien og Pakistan om, hvem der skulle have overherredømmet over Kashmir Landene indgik en delingsaftale, og fyrsten i Kashmir blev givet retten til at bestemme, hvilket land Kashmir skulle være underlagt.

Fyrsten i Kashmir var hindu og 77% af befolkningen i Kashmir var på daværende tidspunkt muslimsk. Mange pakistanske muslimer mente derfor, at Kashmir tilhørte Pakistan, som var muslimsk, fremfor Indien, der var hinduistisk. 

Den første krig

I oktober 1947 gik en gruppe muslimske stammefolk fra det nordlige Pakistan til angreb på fyrstedømmet. Fyrsten bad om hjælp fra Indien for at bekæmpe stammefolket. Det gik den indiske regering med til på den betingelse, at fyrsten accepterede indisk overherredømme i Kashmir. Fyrsten gik med til kravet, og dermed var der scenen sad for en krig. Pakistan mente, at de ligeledes havde ret til at intervenere, siden Indien havde gjort det. Krigen varede i to år, og kostede mellem 3.000 og 5.000 mennesker livet.

I efteråret 1948 blev der forhandlet en fredsaftale mellem Indien og Pakistan i FN-regi på plads. Pakistan fik en tredjedel af arealet, mens Indien fik resten. Betingelserne i våbenhvileaftalen var, at Pakistan skulle trække sine styrker ud, og at der skulle afholdes folkeafstemning om områdets fremtid. Indien skulle have en lille styrke i landet for at overvåge sikkerheden. FN etablerede en kommission i Kashmir (UNCIP).

Fredsaftalen fra 1972

I årene der fulgte nægtede Pakistan at trække sine styrker tilbage, og  den indiske regering begyndte at så tvivl om behovet for en folkeafstemning. Flere forslag om at synkronisere militærtilbagetrækning blev forslået af FN. Disse blev godkendt af Pakistan men ikke af Indien.

For at komplicere billedet mere, så invaderede Kina de nordlige dele af Kashmir i 1962. Efter en kortvarig krig med Indien tog Kina kontrollen over et område, der var tilsvarende omkring 10 procent af det tidligere fyrstedømme. Kina har stadig kontrol over dette areal. Indien strides med Kina om retten til området, men det er konflikten med Pakistan, der har været mest kraftig.

I 1965 og 1971 brød der igen kortvarige krige ud mellem Indien og Pakistan, før en ny fredsaftale (Simla-aftalen) blev underskrevet i 1972. En såkaldt kontrollinje blev etableret ved grænsen mellem Pakistan og Indian gennem Kashmir, og landene blev enige om at løse uenigheder gennem fredelige samtaler i FN.

Kontrollinjen fra 1972 er stort set identisk med delelinjen fra 1948. Grænsen går gennem svært ujævnt terræn med gletsjere og høje bjerge.  Det gør det vanskeligt for de to lande at kontrollere grænsen. På trods af fredsaftalen har der siden været flere kampe langs grænsen.

Kamp for uafhængighed

I de sidste 20 år har der i den indiske-kontrollerede del af Kashmir været perioder med væbnet oprør mod det indiske overherredømme. Oprørernes slås for Kashmirs uafhængighed.

Hashim Qureshi og Maqbool Bha stiftede i 1977 Jammu og Kashmirs frigørelsesfront (JKLF). Målet for frigørelsesfronten var at etablere Kashmir som en selvstændig stat, uafhængig af både Pakistan og Indien. I mange år drev JKLF væbnede kamp og modstand i Kashmir. Frigørelsesfronten blev defineret som terrorister af de indiske myndigheder, som brugte hårde midler for at bekæmpe den. Kampene radikaliserede mange af indbyggerne i Kashmir.

I 1987 blev der gennemført delstatsvalg i den indiske-kontrollerede del af Kashmir. Vinderen, som var støttet af den indiske regeringen, blev beskyldt for valgfusk. Et stort oprør bredte sig i Kashmir. Bombeaktionerne mod regeringsbygningen og kidnapninger af udlændinge var ikke usædvanligt i denne periode. Indien beskyldte Pakistan for at støtte oprørerne militært, dog dette blev afvist af Pakistan.

Det er kendt, at JKLP og andre grupper havde træningslejre og opererede fra den pakistanske-kontrolleret del af Kashmir. I modsætningen til inderne, som kaldte oprørerne terrorister, omtalte de pakistanske myndigheder oprørerne som frihedskæmpere. Eventuelle forbindelser mellem oprørerne og pakistanske myndigheder synes imidlertid at være brudt i de seneste år, efter at oprørerne i kashmir blev sat i forbindelse med attentatforsøg mod den pakistanske præsident.

I de senere år er tonen mellem Pakistan og Indien forbedret – og begge sider prøver nu at gå i dialog. Samtidig har flere af oprørsgrupperne i Kashmir nedlagt våbnene og indtaget en ikkevoldeliglinje med formål at finde forhandlingsløsninger med Indien. Antallet af turister i Kashmir er steget, og en egen busrute gennem Kashmir er blevet åbnet i 2005.

Årsager til konflikten

Kashmir anses som værende et vigtigt strategisk område på grund af sine bjerge og naturressourcer. Derudover har flere af de store floder i både Pakistan og Indien sit udspring i Kashmir. Kontrollen med vandressourcer er vigtigt for begge lande. Både Indien og Pakistan mener, at de har krav på hele Kashmir og betragter modparten som værende besættelsesmagt. Begge lande afviser muligheden for, at regionen kan få status som selvstændig stat.

Ifølge forskellige kilder, har Indien en halv million soldater i Kashmir. Den indiske hær i Kashmir opererer efter andre regler end resten af landet, og er blevet beskyldt for at begå brud menneskerettighederne overfor befolkningen i området.

95% af befolkningen i Kashmirdalen, der ligger i den indisk-kontrollerede del, er muslimer. Mange af dem ønsker større autonomi fra Indien. I provinsen Jammu, som også er en del af den indiske del af Kashmir, er imidlertid mere end 60% af beboerne hinduer. Der lever også mange buddhister i Kashmir.

Oprørsgrupper

I det område af Kashmir, hvor flertallet af indbyggerne er muslimer, er utilfredsheden med Indien særligt stor. Der er derfor stor støtte blandt befolkningen til de oprørsgrupper, der kæmper imod Indiens styre. To af oprørsgrupperne i Kashmir-konflikten er Jammu Kashmir Liberation Front, JKLF, stiftet i 1977, og Hizbul Mujahideen, stiftet i 1989. De to grupper har forskellige målsætninger, hvorfor de ofte er i konflikt med hinanden. JKLF’s mål er at frigøre Kashmir fra både Indien og Pakistan og dermed blive en uafhængig stat. De ønsker en sekulær stat, altså med tydelig adskillelse af stat og religion. Hizbul Mujahideen ønsker derimod at hele Kashmir skal tilhøre Pakistan. Deres kamp er derfor rettet mod Indien og JKLF, og støttet af Pakistan. Modsat JKLF, ønsker de et islamisk samfund, hvor stat og religion følges ad. Efter Indiens store indsats mod JKLF i begyndelsen af 1990’erne overtog Hizbul Mujahideen rollen som den største og mest indflydelsesrige oprørsgruppe i Kashmir. Begge grupper kan kaldes separatister, da de begge har et mål om løsrivelse fra Indien. Mens grupperne anser sig selv som frihedskæmpere, anser USA, EU og Indien dem som terrororganisationer. 

En tredje oprørsgruppe, der har haft stor indflydelse de seneste år, er den islamiske organisation Jaish-e-Mohammed, altså Mohammeds hær. De blev dannet i år 2000 og er baseret i Pakistan. Gruppen har samme mål som Hizbul Mujahideen, altså at hele Kashmir skal tilhøre Pakistan. I forsøget på at nå dette mål, har de udført en række angreb i det indisk-kontrollerede Kashmir. Senest påtog gruppen sig skylden for angrebet d. 14. 02.2019, hvor mindst 40 indiske soldater blev dræbt i indisk-kontrollerede Kashmir. Som reaktion bombede Indien den største Jaish-e-Mohammed-lejr i det pakistansk-kontrollerede Kashmir. De to angreb har skabt ny frygt for en yderligere eskalering af konflikten mellem de to lande, der begge besidder atomvåben.

FN's rolle i konflikten

FN har været til stede med sine fredsstyrker i kashmir siden 1948. FN overvåger kontrollinjen og passer på, at våbenhvilen overholdes. Pakistan og Indien er uenige om, hvad FN's rolle i området skal være.

FN's militære observationsgrupper i Kashmir (UNMOGIP) har 43 militære observatører i området (pr. juni 2015). FN har også en civil administration med 72 ansatte, halvdelen af året i Islamabad og halvdelen af året i provinshovedstaden i Srinagar. Sverige er et af de lande, der har bidraget med militært personel til UNMOGIP.