[[suggestion]]
Yemen

Baggrund

Lige siden de osmanniske styrker blev trukket ud af Yemen efter Første Verdenskrig (1918), har Yemen været præget af politisk uro, kupforsøg og væbnede sammenstød. Yemen blev derefter delt i to stater; Nordyemen og Sydyemen. Konflikter og vold fandt sted i både nord og syd, og mellem nord og syd. Under Den kolde krig var de to stater på hver side af den internationale konflikt. Sydyemen var knyttet til Sovjetunionen, og Nordyemen til Vesten. I 1972 og 1979 brød det ud i to korte grænsekrige mellem Nord- og Sydyemen.

Yemen, som en uafhængig stat, blev til i 1990. Det har været et projekt med store vanskeligheder. Der er meget uro i den nordlige del af landet, og der er store forskelle mellem nord og syd. I 1994 blev islamisk lov (sharia) skrevet ind som en del af forfatningen i Yemen. Den sidste borgerkrig i landet fandt sted i 2009.

Der er og har været mange konflikter i landet på samme tid. Først og fremmest har der været flere kampe mellem regeringen og Houthi-bevægelse i nord. Der har også været uro fra separatister i syd, regelmæssige angreb fra al-Qaeda-grupper og hård magtanvendelse fra regeringen overfor unge og ikke-voldelige aktivister, som demonstrerede til demokratisering, heriblandt under det såkaldte "arabiske forår".

Houthi-bevægelsen

I nord regerer en bevægelse kaldet Houthi-bevægelsen, opkaldt efter grundlæggeren og den første leder, Hussein Badr al-Din al-Houthi. Bevægelsen hævder at kæmpe for de rettigheder, de ikke får opfyldt. De kræver blandt andet, at befolkningen nord for Yemen bliver bedre repræsenteret i statens magtapparat. Houthi-bevægelsen har tilknytning til en oprørsgruppe kaldet Ansar Allah, og følger en retning indenfor shia islam kaldet zaidism. Zaidier omfatter ca. 1/3 af Yemens befolkning. De regerede Nordyemen i næsten tusinde år, indtil 1962.

Siden 2004 har der været kampe mellem regeringsstyrkerne og Houthi-bevægelsen. Målet var mere selvbestemmelse i deres områder i nord, samt beskyttelse af Zaidi religiøse- og kulturelle traditioner imod, hvad de anså var en voksende sunni islamistisk trussel. Efter at myndighederne i Yemen støttede USA i den såkaldte "krig mod terror", er der tegn på, at shiitiske styre i Iran og Libanons Hizbollah har støttet Houthi-bevægelsen med penge og våben.

Al-Hirak-bevægelsen

I syd er de heller ikke glade for regimet, der efter deres mening, har styret Yemen for længe. Årsagen skyldes de økonomiske- og politiske forhold i landet. Hovedparten af ​​olieressourcerne er i den sydlige del af landet, men kun en lille del af indkomsten fra ressourcerne kommer befolkningen i syd til gode. Siden 2007 har modstanden samlet sig i en bevægelse, kaldet Al-Hirak. Dele af denne gruppe ønsker, at syd skal være en selvstændig stat, kaldet Sydarabien.

Generelle faktorer for konflikt

De grundlæggende drivkræfter bag voldelige konflikter i Yemen er utilfredsheden med den ulige fordeling af ressourcer og magt. Der er stor fattigdom i Yemen, også sammenlignet med andre arabiske lande. Over halvdelen af ​​befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Ustabilitet, svag regeringsførelse, korruption og dårlig infrastruktur har gjort udviklingen i Yemen meget vanskelig. Høj arbejdsløshed, høje fødevarepriser og begrænsede midler har gjort over 10 millioner yemenitter meget sårbare over for basale behov såsom mad. Dette bidrager til utilfredshed og ønsker om forandring.

En anden faktor, der bidrager til voldelig konflikt i Yemen er, at Yemen er et af de lande med den største våben tæthed. De fleste voksne har adgang til en moderne pistol, og flere lokale grupper har pansrede køretøjer, luft missiler og artilleri. Placeringen gør også, at landet påvirkes af den omkringliggende uro, herunder konfliktfyldte Somalia. En anden international bekymring er, at mange terrororganisationer er placeret i Yemen, og at landet har været skueplads for flere terrorhandlinger.

Det arabiske forår

I foråret 2011 opstod en række oprør i mange arabiske lande, herunder Yemen. Det såkaldte "arabiske forår" i Yemen startede den 27. januar, da 16.000 demonstranter samledes i gaderne i Yemens hovedstad Sana for at kræve fratrædelse af ​​præsident Ali Saleh Abduhllah. Saleh meddelte, at han ikke ville opgive magten. Demonstrationerne fortsatte, og efter en måneds protester åbnede sikkerhedsstyrkerne ild mod demonstranter i Sana og dræbte over 40 mennesker. Præsident Saleh erklærede Yemen i undtagelsestilstand.

Til sidst mistede Saleh den støtte, han havde. I november 2011 indvilligede han i at overgive magten til sin stedfortræder, Mansour Hadi Abdrabbuh, og en koalitionsregering blev dannet. Nationalforsamlingen gav Saleh fuld immunitet, på trods af protester fra tusinder af gadedemonstranter, der ønskede at straffe ham. Houthi-bevægelsen deltog i protesterne mod præsident Saleh. De greb samtidig muligheden for at udvide deres territoriale kontrol i magttomrum, der opstod.

Houthi-bevægelsen overtager magten

I efteråret 2014 tog Houthi-oprørerne kontrollen over store dele af Yemen, herunder hovedstaden Sana. Herefter har de indtaget adskillige centrale statslige bygninger, herunder offentlige kontorer. I begyndelsen af ​​2015 forkastede de udkastet til en ny forfatning, som regeringen foreslog, og satte præsidenten og resten af ​​statens styring i såkaldt husarrest.

Præsidenten kaldte Houthi-bevægelsens handlinger for et kupforsøg. Bevægelsen indrømmede senere, at de havde overtaget magten. Et problem med denne magtovertagelse er, at Houthi-bevægelsen kun repræsenterer en shia minoritet i nord, og det er usandsynligt at opnå anerkendelse af sunnier samt lokale ledere i syd. De er heller ikke anerkendt internationalt.

I februar 2015 flygtede præsident Hadi til byen Aden. Der forsøgte han at etablere en magtbase for at genvinde kontrollen over landet. Sommeren 2015 generobrede anti-Houthi-militser kontrollen over Aden. Aden var hovedstaden i Sydyemen indtil 1990. Der er derfor et stort potentiale for udbruddet af en borgerkrig i Yemen, hvilket kan medføre, at landet igen bliver delt. Vestlige lande har lukket deres ambassader i landet og sendt medarbejderne hjem.

Terrorisme og islamisme i Yemen

Houthi-militsen har været i væbnet kamp med al-Qaeda i Yemen. Det har USA også, blandt andet ved hjælp af droner (ubemandede fly), som led i den såkaldte krig mod terror. Konflikten mellem Houthi-bevægelsen og regeringen førte til ustabilitet og en svækket statslig kontrol, som skabte muligheder for grupper som al-Qaeda til at styrke sin position i Yemen.

Den 20. marts 2015 blev den sunni-orienterede terrorgruppe Islamiske Stat (IS) involveret i konflikten i Yemen. Tre selvmordsbomber angreb to moskeer i hovedstaden Sana, hvor 142 mennesker blev dræbt og omkring 350 såret. Moskeerne var mål for IS, fordi de primært anvendes af tilhængere af den shiitiske Houthi-milits. IS har hævdet at være bag flere angreb i Yemen i eftertiden. IS' handlinger skal ses i sammenhæng med IS' globale strategi og ambitioner.

Andre stater blander sig i konflikten

Saudi-Arabien, som er den største sunni-muslimske magt i området, beskylder ærkefjenden og det shiitiske domineret Iran for at støtte Houthi-oprørerne. Dette afvises dog af både Iran og Houthi-bevægelsen, men støttes af præsident Hadi. Officielt støtter Iran det FN-ledede fredsinitiativ.

Den 25. marts 2015 begyndte nabolandet Saudi-Arabien at bombe Houthi-mål i Yemen. Med 100 krigsfly og 150.000 soldater har Saudi-Arabien som mål, sammen med Bahrain, Kuwait, Qatar og De Arabiske Emirater, at besejre Houthi-bevægelsen. Militær operationen præsenteres som et svar på Hadis råb om hjælp. Operationen får også anerkendende støtte fra Sudan, Marokko, Egypten og Pakistan. Samtidig gave USA "grønt lys" til den militære operation, og hjælp med logistik og intelligens.

Flere måneder med luftangreb og anden krigsførelse havde i august 2015 dræbt mindst 1.900 civile siden marts og ført til at over 100.000 mennesker flygtede fra Yemen, ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Al-Jazeera anslår mere end dobbelt så mange dræbte i samme periode. Sygdom, sult og vandmangel har bidraget til, at situationen i Yemen er blevet en humanitær krise.

USA og Storbritannien har støttet millintærkampagnen med logistik og intelligens, oveni et øget våbensalg til kollisions landene. Somalier har støttet koalitionen ved at tillade brug af somaliske militærbaser, samt luft- og søområder. FN, EU, Iran og Rusland har derimod kritiseret koalitionens indblanding i konflikten i Yemen, blandt andet fordi bombningen og blokaden har resulteret i en forværring af den humanitære situation for civile i Yemen. En FN-rapport i juni 2016 hævdede at den saudiarabiske koalition var ansvarlig for mindst 60% af de omkring 2000 børn som blev dræbt eller skadet i Yemen i løbet af 2014, mens Houthi-militsen blev holdt ansvarlig for omkring 20%. I August påpegede redaktionerne i The New York Times og The Guardian at USA og Storbritannien, givet deres afgørende støtte til Saudi-Arabien, er indirekte ansvarlig for de høje civile dødstal i Yemen.

Den humanitære situation 

Beregninger fra FN:

- Over 6500 mennesker er blevet dræbt i Yemen siden den Saudi-Arabien-ledede koalitions bombning begyndte i marts 2015.

- Over 21 millioner mennesker, dvs. over 80% af befolkningen har behov for humanitær hjælp.

- Mere end 32.000 mennesker er døde af konfliktrelaterede årsager

- Omkring 2.5 millioner er blevet tvunget til at forlade sine hjem, og omkring 120.000 er flygtet fra landet.

Kilde: ReliefWeb (november, 2015) , Al-Jazeera (Februar, 2016) , The Guardian (august 2016).

FN's rolle i konflikten

I februar 2014 gav FN's Sikkerhedsråd mandat til at sanktionere grupper, der skabte uro i Yemen. Efter at Houthi-bevægelsen tog kontrollen i hovedstaden Sana, har Sikkerhedsrådet sanktioneret to Houthi-ledere og den tidligere præsident for Yemen, Saleh, på foranledning af præsident Hadi og Saudi-Arabien. Effekten af disse sanktioner har vist sig at styrke de sanktionerede snarere end at svække dem.

FN har krævet valg af en ny generelforsamling og en demokratisering af landet i 2015. Forhandlingerne mellem regeringenog Houthi-bevægelsen har delvist foregået i FN-regi. Den 12. februar 2015 udtrykte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fortvivlelse om krisen i Yemen, ved at udtrykke til FN's Sikkerhedsråd, at "Yemen kollapser foran vores øjne". Han opfordrede samtidig til en international indsats for at skabe stabilitet i Yemen.