[[suggestion]]
Afghanistan

Baggrund

Taliban, som i dag er en islamisk oprørsgruppe, var frem til den USA-ledede invasion i 2001 regeringsmagten i Afghanistan.

Baggrunden for fremvæksten af Taliban, og Talibans forhold til terrornetværket al-Qaida, er vigtig for at forstå, hvorfor det var Afghanistan, der blev det umiddelbare mål for USA såkaldte krig mod terror.  Talibans fremvækst i Afghanistan har rødder i Den Kolde Krig, da USA og Sovjetunionen støttede hver sin side i det som blev kendt som den Afghanske-Sovjetiske krig i perioden 1979-1989.

Krigen 1979-1989: kommunisme mod islamisme

Det Afghanske kommunistparti tog magten i Afghanistan i et statskup i 1978. Den kommunistiske regering tog initiativ til reformer som skabte konflikt med de konservative, muslimske kræfter i landet. Konflikten udløste en borgerkrig.

Borgerkrigen førte til, at Sovjetunionen invaderede nabolandet Afghanistan for at sikre at den kommunistiske regering ikke skulle falde. Men den afghanske modstandsbevægelse, kendt som Mujahedin, fik stor international støtte først og fremmest fra USA.

USA sendte våben, penge og udstyr til Afghanistan gennem Pakistan. USA så krigen i Afghanistan som en vigtig arena i magtkampen mod Sovjetunionen under den kolde krig.

Islamisterne overtager regeringsmagten

Krigen mod kommunisterne blev afsluttet, da Sovjetunionen trak sine styrker ud i 1989, og den kommunistiske regering faldt i 1992. Ødelæggelserne efter krigen, og magtvakuummet som fulgte, gjorde, at forskellige oprørsgrupper fortsatte krigsføringen imellem sig.    

Afghanistan gik ind i en ny borgerkrig, hvor skiftende alliancer og folkegrupper stod over for hinanden. Borgerkrigen førte til, at den islamistiske Taliban-bevægelse gradvis fik kontrol over Kabul og tog regeringsmagten i 1996.

Den udløsende årsag

Efter at Taliban overtog regeringsmagten, tillod de terrororganisationen al-Qaida at etablere sin hovedbase i Afghanistan. Al-Qaida blev grundlagt og ledet af Osama Bin Laden, som rekrutterede tidligere Mujahedin-soldater til sin terrororganisation.

Efter Sovjetunionen var bekæmpet, var det nu USA, der blev islamisternes vigtigste fjende, hvilket blandt andet også skyldtes USA indblanding i forskellige konflikter i Mellemøsten. Al-Qaida forsøgte at begå terrorangreb mod USA i de følgende år og hævdede at stå bag 11. september-angrebet i 2001.

Efter terrorangrebet krævede USA, at få Bin Laden udleveret fra Afghanistan, men uden held. USA truede samtidig den Afghanske Taliban-regering med at bruge militære midler.

USA invaderede Afghanistan den 7. oktober 2001, og hævdede det var i tråd med folkerettens princip om retten til selvforsvar. De fleste lande gav udtryk for, at USA havde ret til at invadere Afghanistan som følge af terrorangrebet 11. september.

Det var terrorangrebet mod USA og at al-Qaida-ledelsen befandt sig i Afghanistan, som var den udløsende årsag for Afghanistan-konflikten, som vi kender den i dag, med vestlige militær styrker på den ene side og Taliban på den anden.

Krigen i Afghanistan begynder

I samarbejde med oprørsgrupper i den såkaldte Nordalliance i Afghanistan, rykkede amerikanske styrker mod Kabul og styrtede Taliban-regimet to måneder efter at invasionen var begyndt.

USA fik en række allierede lande med i krigen i Afghanistan. Krigen blev omtalt af den amerikanske Bush-administration som begyndelsen på en global krig mod terror, hvor målet var at bekæmpe terrorgrupper from al-Qaida og regimerne, der husede dem, som Taliban-regeringen havde gjort i Afghanistan.

Taliban bliver en oprørsgruppe igen

Til trods for Taliban-regimets fald var krigen ikke over. Efter at have undgået fuldstændigt nederlag i den første fase af krigen, grupperede det tilbageværende Taliban sig. Fra grænseområderne i Pakistan genoptog de i 2005 en omfattende guerillakrig mod den afghanske regering og de internationale styrker, som støttede den. Kampene steg i antal fra år til år, og i løbet af 2007-2008 havde Taliban genvundet meget af kontrollen over the sydlige og østlige Afghanistan.  

Underliggende drivkræfter: den lokale konflikt

Talibans vigtigste lokale modstandere i Afghanistan havde længe været Nordalliancen. Nordalliancen bestod af flere grupper af krigsherrer med forskellige interesser, men med en fælles fjende i Taliban. USA gjorde derfor Nordalliancen til sin vigtigste lokale allierede under invasionen i 2001.

Nordalliancen havde længe stået stærkt blandt folkegrupper som hazaraer, tadsjiker og usbekere i nord, mens Taliban havde fået mest støtte blandt pashtunere i landsbyerne i syd og øst. Allerede før 2001, i perioden da Taliban sad på regeringsmagten, havde Nordalliancen kontakt med USA, men havde kun kontrol over en lille del af landet i nordøst.   

Med USA, og de andre allieredes militære indtog i 2001, ændrede magtbalancen sig mellem Taliban og krigsherrene i nord. Taliban mistede aldrig helt sin lokale magtbase, selv efter at de blev kastet ud af Kabul og Nordalliancen fik øget magt gennem den nye regering.

Lokal magtkamp som drivkræft i konflikten

Centralmagten i Kabul har repræsenteret en potentiel trussel mod lokale gruppers magtposition. Mange har derfor haft interesse i at støtte oprørsgrupper som Taliban, selvom de i udgangspunktet ikke sympatiserer med dem.

Mangel på viden om de lokale magtforhold, kombineret med manglen på en egentligt strategi og kommandostruktur, har gjort det vanskeligt for de internationale styrker at skabe fred og stabilitet i Afghanistan.

FN's rolle i konflikten

USA havde ikke noget bestemt mandat fra FN, da de i oktober 2001 startede militære aktioner mod Afghanistan. De påberåbte sig retten til selvforsvar, forankret i FN-pagtens artikel 52.

Nogle folkeretseksperter er uenige i en sådan fortolkning af selvforsvarsretten. Der er også uenighed om, hvorvidt resolutionen, som kom fra FN’s sikkerhedsråd som følge af USA's invasion (res. 1368), skal tolkes som en bekræftelse af USA’s ret til at brug magt imod Afghanistan i selvforsvar

Folkeretsekspert Ståle Eskeland er blandt dem, som mener, at der hverken fandtes en selvforsvarssituation eller et mandat fra FN’s sikkerhedsråd, og at angrebet på Afghanistan dermed var en aggressionsforbrydelse efter folkeretten.    

ISAF-styrken

Den 20. december 2001 vedtog FN’s sikkerhedsråd at tillade en international militær styrke i Afghanistan for at varetage sikkerheden i Kabul og omkringliggende områder. Styrken hed International Security Assistance Force (ISAF) og blev ledet af Storbritannien, frem til NATO overtog ledelsen i august 2003. Samme år blev mandatet udvidet til at gælde hele Afghanistan. ISAF-operationen blev afsluttet i 2014.  

NATO fulgte op på afslutningen af ISAF-operationen med en ny operation i Afghanistan, Resolute Support Mission, fra den 1. januar 2015. Denne operation havde til opgave at bidrage med oplæring, træning og støtte til afghanske styrker.

FN-operationen UNAMA

Fra 2002 har FN har sin egen politiske mission i Afghanistan, UN Assistance Mission in Afghanistan (UNAMA), som udgør ca. 1500 civilt ansatte og 14 militære rådgivere. Nogle af UNAMA’s opgaver er at bistå valgprocesser samt at observere de over 30 FN-organisationer og programmer, som arbejder i Afghanistan.

FN’s tilstedeværelse før konflikten

FN havde projekter i Afghanistan allerede i 1950’erne. Under the sovjetiske besættelse drev UNHCR flygtningelejre for afghanere i Pakistan og Iran. FN har også sat stort ind på minerydning, da gamle miner er et stort problem i landbrugsjorden i Afghanistan.   

Danmarks rolle i konflikten

Siden 2001 har Danmark bidraget til at styrke stabilitet og sikkerhed i Afghanistan. Fra 2015 har det fulde ansvar for landets sikkerhed og politiske, økonomiske og sociale udvikling ligget hos afghanerne. Danmark bistår, sammen med det internationale samfund, fortsat med betydelig støtte.

Den danske indsats i Afghanistan skal forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister. Samtidig skal den bidrage til et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på sin egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder.

https://um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/asien/danmark-i-afghanistan/