[[suggestion]]
Al-Qaeda

Introduktion

Al-Qaeda er et islamistisk terrornetværk oprettet af Osama bin Laden. Al-Qaeda har stået bag flere store terrorangreb. Det mest kendte er mod USA’s World Trade Center i New York 11. september 2001. Angrebet udløste USA’s ”globale krig mod terror”, som skulle nedkæmpe Al-Qaeda gennem krigsførelse i en række lande.

Baggrund

Al-Qaeda opstod i skyggen af den afghanske borgerkrig i 1980’erne. Afghanistan var på det tidspunkt besat af Sovjetunionen og styret af et kommunistisk regime uden stor opbakning fra befolkningen. Flere muslimske oprørsgrupper samlede sig for at kæmpe mod de sovjetiske og afghanske regeringsstyrker. USA, som ønskede at standse den kommunistiske indflydelse, støttede de muslimske oprørere både økonomisk og militært.

Islamisterne mente at gå i krig mod den sovjetiske besættelsesmagt var en form for militant jihad (”hellig krig”). At krigsførelsen blev defineret som en religiøs krig for muslimer gjorde, at den tiltrak muslimer fra andre lande, specielt unge mænd fra det meget religiøse Saudi-Arabien. En af disse saudiarabiske mænd var Osama bin Laden. Han rejste til Afghanistan i begyndelsen af 1980’erne for at støtte krigen mod kommunisterne.

Osama bin Laden

Osama bin Laden kom fra en meget velhavende familie i Saudi-Arabien og var opdraget meget religiøst. Han var uddannet indenfor økonomi og administration og blev rig, da han arvede mere end 100 millioner fra sin far. 

Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan, bestemte Bin Laden sig for at hjælpe modstandsbevægelsen. Han rejste til Afghanistans naboland Pakistan og slog sig sammen med den sunnimuslimske teolog Abdullah Azzem. Sammen oprettede de to et slags rekrutteringsbureau for muslimer, som ville deltage i krigen mod kommunisterne. 

Osama bin Laden siges at have brugt en stor del af sine egne penge på at finansiere både rejser og ophold for saudiarabiske mænd, som ønskede at deltage i krigen. Han bidrog også med penge til militær oplæring og træning af de unge krigere. Hvor meget han selv deltog i krigen, er mindre kendt.

Oprettelsen af Al-Qaeda

Da krigen mod Sovjetunionen sluttede, opstod der uenighed mellem de islamistiske krigere om, hvilken retning de skulle vælge videre. Abdullah Azzem og Osama bin Laden var enige om, at den globale kamp for islam måtte fortsætte og oprettede Al-Qaeda i løbet af 1988 eller 1989. Navnet Al-Qaeda betyder ”basen”.

I løbet af 1990’erne støttede Al-Qaeda islamistiske ekstremister (jihadister), som rejste til Bosnien for at slås mod Serbien og russerne i Kaukasus. Da oberst Omar al-Bashir i 1992 gennemførte et islamistisk kup i Sudan, bestemte Osama bin Laden at flytte Al-Qaedas hovedkontor til Sudan.

Fremvæksten af Taliban og Al-Qaedas retur til Afghanistan

Da den islamistiske bondebevægelse Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996, bestemte Osama bin Laden sig for at flytte Al-Qaeda-ledelsen tilbage til Afghanistan.

I Afghanistan fik Al-Qaeda rollen som en væbnet fløj under Taliban-regimets hær. Terrorgruppen fik etableret sine egne træningslejre og betegnede sig som Talibans elitesoldater. Samtidig gav tilflugtsstedet i Afghanistan Al-Qaeda mulighed for at udvikle sin ideologi og militære styrke.

Al-Qaedas ideologi

Al-Qaedas ideologi handler om, at den muslimske verden er under angreb fra ikke-muslimske lande generelt, USA og Israel specielt. De vestlige landes dominans over muslimske lande har derfor gjort det nødvendigt for alle muslimer at deltage i et militant jihad mod vesten, ifølge Al-Qaedas tænkning.

De tre vigtigste byer i islam er Mekka, Medina og Jerusalem. Både tilstedeværelsen af amerikanske militærbaser i Saudi-Arabien, hvor Mekka og Medina ligger, og Israels besættelse og kontrol over Jerusalem, bidrog til, at USA og Israel blev anset for hoved fjenden i Al-Qaedas islamistiske projekt.

USA og Storbritanniens politik over for Irak i årerne efter 1990 spillede også en vigtig rolle i Osama bin Ladens retorik om vestlig imperialisme i den islamistiske verden.  

Al-Qaedas terroraktioner mod USA

Under Taliban-regimets beskyttelse i Afghanistan voksede Al-Qaeda til et større og langt mere velorganiseret netværk end tidligere. I 1996 udstedte bin Laden en såkaldt fatwa (en religiøs dom) mod USA, hvor han erklærede militant jihad mod USA og dets allierede. Den første store terroraktion fandt sted i Saudi-Arabien samme år, da Al-Qaeda angreb et stort boligkompleks i byen Dhahran.

I 1998 angreb Al-Qaeda de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya. 223 mennesker blev dræbt i de to terroraktioner, og mange tusinde blev såret. Aktionerne førte til, at USA’s sikkerhedstjeneste virkelig fik øjnene op for Al-Qaeda og placerede Osama bin Laden på toppen af listen over eftersøgte mænd.

USA rettede et raketangreb mod Al-Qaedas baser i Afghanistan i 1998, men ramte ikke mere end en håndfuld Al-Qaeda-krigere. USA forsøgte også at indgå et diplomatisk forlig med Taliban, hvilket indebar udleveringen af bin Laden, men disse forhandlinger førte ikke til noget. 

Et angreb på et amerikansk marineskib i Yemen i 2000 blev også knyttet til Al-Qaeda. Her var de militære og diplomatiske svar fra USA relativt små og uden resultat. 

Gennembruddet: Terrorangrebet 11. september 2001

Al-Qaedas konflikt med USA fik et gennembrud i 2001, efter det kom frem, at det var Al-Qaeda, som stod bag det enorme terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Terroristerne havde kapret amerikanske passagerfly og med vilje styrtet ind i de symboltunge bygninger, World Trade Center i New York og USA's forsvarsdepartement (Pentagon) i Washington. Næsten 3000 mennesker blev dræbt.  

Terrorangrebene kom som et chok for USA og resten af verden. Angrebene udløste en offensiv militant politik, som USA’s præsident George W. Bush kaldte en ”global krig mod terror”. Den begyndte med en USA-ledet invasion af Afghanistan den 7. oktober 2001.

USA’s krig imod terror

USA’s erklærede mål med den såkaldte globale krig mod terror var at vælte Taliban-regimet i Afghanistan, dræbe Osama bin Laden og nedkæmpe Al-Qaeda en gang for alle.

USA lykkedes relativt hurtigt med sit første mål om at vælte Taliban-regimet. Men det skulle vise sig vanskeligere at nedkæmpe Al-Qaeda. Før amerikanerne var i stand til at få kontrol over Afghanistan, var Osama bin Laden, og de fleste af Al-Qaedas ledere, flygtet over grænsen til Pakistan, hvor de søgte tilflugt.

USA’s videre krig mod terror blev mindre vellykket. Invasionen af Irak, som Bush-administrationen mente var en del af den samme krig mod terror, manglende tilladelse (mandat) fra FN’s sikkerhedsråd og var dermed i strid med folkeretten (ulovlig). Derudover var flere af USA’s traditionelle allierede, som Frankrig og Tyskland, imod invasionen af Irak. Irak-krigen gav samtidig Al-Qaeda nye argumenter i sin kamp mod USA. 

Fra Al-Qaeda til Islamisk stat

Invasionen af Irak i 2003 blev forsøgt retfærdiggjort som en del af krigen mod Al-Qaeda. Dog har angrebet og den vestlige tilstedeværelse i Irak styrket Al-Qaedas position i landet. Gruppen er vokset og har samtidig udviklet en ny fremgangsmåde mod dens modstandere. Dette førte til, at Al-Qaedas gruppering i Irak brød ud af moderorganisationen og oprettede terrororganisationen Islamisk Stat (IS). IS erklærede samtidig etablering af en ny islamisk stat i områderne de kontrollerede i Irak og Syrien.

Bin Laden bliver dræbt

1. maj 2011 annoncerede USA’s præsident Barack Obama, at Osama bin Laden var blevet dræbt af en gruppe amerikanske elitesoldater i Pakistan. Efter Osama bin Ladens død overtog Ayman al-Zawahiri ledelsen af Al-Qaeda. Han havde en baggrund fra en relativt velstående familie i Egypten, høj uddannelse og fungerede som næstkommanderende i Al-Qaeda helt frem til bin Ladens død. Al-Zawahiri er ofte blevet omtalt som hjernen i Al-Qaeda, men siges at mangle bin Ladens karisma.  

Al-Qaedas udvikling siden 2011

Siden 2011, da Det Arabiske Forår brød ud, og bin Laden blev dræbt, har Al-Qaeda forandret sig. Al-Qaedas centralledelse opererer fortsat i det skjulte. Mens Al-Qaedas internationale netværk i stigende grad består af lokale militære oprørsgrupper. Disse lokale grupper, som operer i forskellige konflikter i verden, har i forskellig grad tilknytning til Al-Qaedas netværk og centralledelse. Resultatet af denne udvikling er, at Al-Qaeda er til stede i flere lande og inkluderer flere mennesker end nogensinde før.  

Al-Qaeda i Syrien og Irak

Siden 2000 har Al-Qaeda vokset sig stærkere i Mellemøsten. Både invasionen af Irak i 2003 og Det Arabiske Forår i 2011 førte til kaos og ustabilitet i en række arabiske lande. Dette gav Al-Qaeda spillerum til at vokse.

Al-Qaeda har været effektive til at udnytte utilfredsheden og usikkerheden hos sunni-muslimer i Mellemøsten til at rekruttere nye medlemmer. I en periode var lokale Al-Qaeda-grupper blandt de dødeligste oprørsgrupper i Syrien og Irak.

Efter borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, rejste islamister fra Irak til Syrien for at etablere en lokal Al-Qaeda-organisation der. Det resulterede i oprettelsen af gruppen Jabhat al-Nusra, som i en periode var knyttet til det internationale Al-Qaeda-netværk. Al-Nusra havde fokus på at bekæmpe Assad-regimet og blev anset for en af de mest effektive militante grupper i denne kamp.

Al-Qaeda blev delvist overskygget af Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak efter, at IS blev den dominerende islamiske terrororganisation i regionen i 2014.

IS har sine rødder i Al-Qaeda og deler meget af den samme ideologi. Både Al-Qaeda og IS har som mål at oprette et kalifat (en islamisk stat). I modsætning til IS mener Al-Qaeda, at der ikke kan oprettes et kalifat, før vestlige styrker er nedkæmpet og har forladt de muslimske lande.  

Al-Qaeda i Yemen

Al-Qaeda har også en lokal gruppe i Yemen, kendt som ”Al-Qaeda på den arabiske halvø” (AQAP). AQAP er vokset i takt med urolighederne i Yemen og blevet en integreret del af konflikten, som eskalerede til en brutal krig i 2015.

AQAP har vokset sig til at blive en af de lokale Al-Qaeda-grupper i verden med størst militærkapacitet og har haft større succes i Yemen end IS. AQAP er også den lokale gruppe af Al-Qaeda, som har størst kapacitet til at udføre terrorhandlinger uden for egne grænser.  

Al-Qaeda på det afrikanske kontinent

Al-Qaeda har også netværk og lokale grupper i forskellige lande i Afrika. Disse har som mål at bekæmpe siddende regimer og oprette islamiske stater. De er samtidig, i mere eller mindre grad, en integreret del af de lokale konflikter de befinder sig i og har derfor lokale fjender, alliancer og samarbejdspartnere.

I nordvest Afrika opererer AQIM, som står for Al-Qaeda i den islamiske Maghreb. Maghreb er en betegnelse for landene i Nordafrika vest for Egypten, hvilket vil sige Libyen, Tunesien, Algeriet, Marokko, Vestsahara og Mauretanien. Ustabiliteten, som opstod under og i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011, skabte gode vækstmuligheder for AQIM. Siden 2015 har gruppen begået flere terrorangreb.

I Somalia opererer en oprørsgruppe ved navn al-Shabaab, som erklærede loyalitet til Al-Qaeda i 2012. Al-Shabaab har som mål at oprette en islamisk stat i et område, som inkluderer Somalia og dele af nabolandene. Gruppen har gennemført flere dødelige terroraktioner i nabolande som angrebet i Kenya den 21. september på indkøbscenteret Westgate Mall, hvor over 70 mennesker blev dræbt.

FN’s rolle i konflikten

Al-Qaeda anses som en terrororganisation af FN’s sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet har også vedtaget flere resolutioner mod Osama bin Laden og andre personer med tilknytning til Al-Qaeda. Sanktionerne har haft til formål at standse alt våbensalg til Al-Qaeda, fryse netværkets økonomiske midler, og forhindre lederne i at kunne rejse nogen steder.

FN har sin egen komite for anti-terrorisme. Denne komite har til ansvar at følge op på de praktiske sanktioner mod Al-Qaeda og beslægtede organisationer, som Islamisk Stat (IS).

I 2005 vedtog FN’s generalforsamling en anti-terrorstrategi. Der blev samtidig oprettet et FN-organ til at følge op på strategien, kaldet The Counter-Terrorism Implementation Task Force (CTITF).

Kilder

Brown University, Uppsala Conflict Database, PRIO, BBC, MIPT, The Economist, UN News, Human Security Brief 2006, World Politics, Journal of Peace Research, Store Norske Leksikon, Stanford University - Mapping Militant Organizations

Brown University: Costs of War: "Creating Refugees: Displacement Caused by the United States’ Post-9/11 Wars" (2020).

Relaterede lande og konflikter 

Læs vores landsprofiler for de lande, der er involveret i konflikten: 

Læs vores konfliktprofiler, som er relaterede til konflikten:

  • Områder vi i dag kender som Tyrkiet, Syrien og Irak var længe en del af en meget større politisk, social og religiøs orden, kaldet Det Osmanske Rige. Det var et sunni-muslimsk imperium, hvor tyrkerne dominerede over arabere, kurdere og andre fra år 1299 til slutningen af 2. Verdenskrig. Det førte til oprettelsen af staten Tyrkiet i 1924. Områder vi i dag kender som Iran og Afghanistan var ikke en del af Det Osmanske Rige.

  • Da 1. Verdenskrig knækkede det allerede svage Osmanske Rige, overtog de europæiske stormagter meget af magten i området. Da europæerne var blevet enige om, hvor grænserne skulle gå i Midtøsten, blev det kurdiske samfund splittet, og det deltes i fire forskellige lande: Tyrkiet Syrien, Irak og Iran. Dette blev starten på kurdernes kamp for selvstændighed. Kortet viser et område, hvor der bor mange kurdere. Det strækker sig over flere landegrænser og bliver ofte kaldt Kurdistan.

  • Frankrig og Storbritannien overtog kontrollen over flere centrale områder i Midtøsten. De optegnede grænser og delte områderne mellem sig. Egypten havde da allerede været flere årtier under britisk kontrol.

  • 2. Verdenskrig svækkede Frankrig og Storbritanniens evne til at bevare deres imperier. Flere af dagens stater i Midtøsten blev etableret/selvstændige i denne perioden: 

    - Libanon i 1943

    - Syrien i 1944

    - Jordan i 1946

    - Israel i 1948

    - Egypten i 1952

  • I 1951 blev Mohammad Mossadeq Irans første demokratisk valgte leder. En sådan demokratisering truede vestlige olieinteresser i Iran. Det førte til, at Storbritannien og USA bidrog til at afsætte Mossadeq gennem et statskup i 1953, for derefter at give magten tilbage til den vestligvendte diktator Shah Pahlavi. Skatskuppet påvirkede iranernes holdninger til Vesten, hvilket bidrog til den islamske revolution i 1979. Biledet viser en pro-Mossadeq demonstration i Teheran i 1952. Foto: Wikimedia Commons 

  • I 1958 klarede irakerne det, som iranerne fem år tidligere ikke havde klaret, nemlig at blive frie fra det britisk-amerikansk støttede kongedømme, der styrede deres land. Irak blev da en selvstændig stat. Irakerne var inspireret af revolutionen i Egypten i 1952, hvor ideologien var arabisk nationalisme og anti-imperialisme. Irak var med i Bagdad-pagten, som forpligtede Irak til at støtte den britiske invasion af Egypten i 1956. Dette skete mod irakernes vilje, hvilket udløste den irakiske revolution.

  • Med undtagelse af Tyrkiet, forsøgte landene i Midtøsten at have en neutral position under Den Kolde Krig (1947-1991). Men presset fra supermagterne var så stort, at de i praksis måtte vælge side. Relationerne kunne ændre sig over tid. De lande, der havde gennemført en revolution, vendte sig gerne væk fra Vesten og over til Sovjetunionen. Kortet viser, hvilken side de forskellige stater favoriserede omkring år 1970.

  • Syrien blev uafhængig fra Frankrig i 1944, og i 1970 tog Hafez al-Assad (på stolen til højre) magten i Syrien gennem et militærkup via det syriske Ba'ath-parti. Sønnen Bashar al-Assad (i midten til venstre) overtog ledelsen i år 2000 og er fortsat præsident i Syrien. Foto: Wikimedia Commons

  • Det sosialistiske arbejderparti PKK er en militær og politisk organisation for kurdere, først og fremmest i Tyrkiet. PKK har været den største organisation for kurdernes kampen mod tyrkisk overmagt. 

  • 1) Den islamske revolution i Iran.

    2) Sovjetunionen invaderer og besætter Afghanistan.

    3) Saddam Hussein bliver præsident i Irak, hvilket året efter førte til Irak-Iran-krigen.

  • Regimet til den iranske shan blev styrtet under den islamiske revolution i 1979. De nye magthavere, med den religiøse leder Ayatollah Khomeini i spidsen, satte religionen i centrum for politikken. Et nyt diktatur opstod - et som var uafhængig af vestlig dominans og samtidig indførte en form for islamisk styre i Iran. Billedet viser et maleri af Khomeini på en væg i Teheran. Foto: Kamyar Adl/Flickr. 

  • Sovjetunionen invaderede Afghanistan i forsøg på at redde det kommunistiske diktatur i landet. Modstandskrigerne, kendt som Mujahedin, fik massiv international støtte, blandt andet af USA, Pakistan og Kina. Osama bin Laden (billedet) var blandt de arabiske fremmedkrigere, som rejste til Afghanistan for at føre såkaldt hellig krig mod kommunistene. Dette blev begyndelsen på oprettelsen af al-Qaida. Foto: Hamid Mir/Canada Free Press 

  • Året efter Saddam Hussein blev præsident i Irak, gik Irak til angreb på Iran. Omkring 30 lande støttede krigsførelse, ofte med støtte til begge lande samtidig. De vigtigste bidragsydere var Sovjetunionen, USA, Frankrig og Kina. Mest støtte gik til Irak, inklusiv komponenter til udvikling af masseødelæggelsesvåben. Den amerikanske støtte til Irak under krigen forværrede iranernes syn på USA's rolle i Midtøsten.

  • Under Irak-Iran krigen angreb irakiske styrker også kurderne i det nordlige Irak. Den militære kampagne mod kurderne (og andre minoriteter i Irak), kaldet Anfal-kampagnen, varede over flere år og toppede i 1988.  Mange lande anerkendte overgrebbene mod kurderne som folkemord. Mellem 50 000 og 100 000 mennesker blev dræbt, blandt andet som følge af kemiske våben.

  • Saudi-Arabia følte sig truet af irakisk ekspansion, da Irak invaderede Kuwait august 1990. Osama bin Laden ville beskytte Saudi-Arabien og de hellige byer Mekka og Medina med hans "hellige krigere". Men Saudi-Arabien afslog bin Ladens tilbud og inviterede i stedet amerikanske styrker ind. Dette påvirkede bin Ladens politiske syn, hvilket bidrog til, at al-Qaida rettede sine angreb mod USA. Golfkrigen endte med, at en international koalition, med USA i spidsen, og med FN-mandat, pressede irakiske styrker tilbage til Bagdad i begyndelsen af 1991.

  • Efter Golfkrigen bestemte FN's sikkerhedsråd at sanktionere Irak yderligere. USA og Storbritannien sørgede for, at FN-sanktionerne blev opretholdt frem til 2003, og udførte også bombetogter i Irak i denne periode. Sanktionerne ramte civilbefolkningen hårdt og blev stærkt kritiseret af mange land. UNICEF beregnede, at flere hundretusinde børn døde som følge af disse sanktioner. Billedet viser den irakiske FN-ambassadør, som kritiserer USA og Storbritannien i Sikkerhedsrådet. Foto: UN Photo/Evan Schneider. 

  • Efter det sovjetisk-støttede regime i Afghanistan brød sammen i 1992, blev Afghanistan kastet ud i en borgerkrig mellem konkurrerende krigsherrer. Den islamiske gruppe Taliban kom sejrene ud af krigen og regerede Afghanistan fra 1996 til 2001. Afghanistan var i denne perioden et tilholdssted for Osama bin Laden og al-Qaida. De etablerede deres egne træningslejre og betegnede sig som Talibans elitesoldater (Les mer om al-Qaida her). Billedet viser Malala Yousafzais bog, pigen, der blev beskudt af Taliban for at have krævet skolegang for piger. Hun vandt Nobel Fredspris i 2014. Foto: Flickr/Jabiz Raisdana.

  • Terrorangrebet mod USA 11. september 2001 blev startskuddet for en mere aggressiv amerikansk udenrigspolitik gennem den såkaldte Krigen mod terror. Terrornetværket al-Qaida skulle nedkæmpes sammen med alle som støttede dem. Taliban-regimet i Afghanistan var de første på listen over al-Qaidas støttespillere, hvilket medførte en amerikansk-britisk invasion af landet i oktober 2001 (Læs mere om Afghanistan-krigen her).

  • Irak blev næste mål i Krigen mod terror. USA, med allierede, invaderede det olierige land uden et FN-mandat. USA mente, at Irak fortsat havde masseødelæggelsesvåben ,og at de samarbejde med al-Qaida - uden dette er blevet bevist. Saddam Husseins regime faldt, som en konsekvens af den ulovlige invasion, men ordentlig fred i landet blev det aldrig (læs mere om Irak-krigen her). Billedet viser en amerikansk soldat, som markerer overtagelsen af Bagdad i 2003 ved at dække hovedet på en statue af Saddam Hussein med et amerikansk flag. Foto: Laurent Rebours/Flickr.

  • I foråret 2011 udbrød der store oprør i flere lande i den arabiske verden. Protestbevægelserne tilsigtede at ændre regeringer i de forskellige lande, ofte med fokus på menneskerettigheder. Modstanden mod diktaturene inspirerede hinanden, men gav forskellige resultater. I Syrien udviklede et ikke-voldeligt oprør sig hurtigt til en brutal borgerkrig. Billedet viser demonstranter på Tahrir-pladsen i Egypten i 2011. Foto: Lilian Wagdy/ Wikimedia Commons.

  • Syrien har en vigtig strategisk betydning for mange lande. Derfor blev både Assad-regimet og oprørerne aktivt støttet af andre stater under borgerkrigen. Assad-regimet fik støtte fra Rusland, Iran og Libanons Hizbollah. Mens oprørerne blev støttet af blandt andet USA, Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien. (Læs mere om Syrien-krigen her.) Borgerkrigen i Syrien bidrog til fremvæksten af Islamisk Stat.

  • Den islamiske stat (IS) er en islamisk militant terrorgruppe, som har kontrolleret store områder i Irak og Syrien. I juni 2014 erklærede de oprettelsen af en stat i dette område. Den blev aldrig anerkendt internationalt som en stat. IS blev hellere forsøgt nedkæmpet med militære midler. (Læs mere om IS her).