[[suggestion]]
Al-Qaeda

Al-Qaida er et islamisk terrornetværk oprettet af Osama Bin Laden. Al-Qaida har stået bag flere store terrorangreb. Det mest kendte er mod USA’s World Trade Center i New York 11. september 2001. Angrebet udløste USA’s ”globale krig mod terror”, som skulle nedkæmpe al-Qaida gennem krigsførelse i en række lande.

Baggrund

Al-Qaida opstod i skyggen af den afghanske borgerkrig i 1980’erne. Afghanistan var på denne tid besat af Sovjetunionen og styret af et kommunistisk regime uden stor opbakning i befolkningen. Flere muslimske oprørsgrupper samlede sig for at kæmpe mod de sovjetiske og afghanske regeringsstyrker. USA, som ønskede at standse den kommunistiske indflydelse, støttede de muslimske oprørere både økonomisk og militært.

Islamisterne mente, at gå i krig mod den sovjetiske besættelsesmagt var en form for militant jihad (”hellig krig”). At krigsførelsen blev defineret som en religiøs kamp for muslimer gjorde, at den tiltrak muslimer fra andre lande, specielt unge mænd fra det meget religiøse Saudi-Arabien. En af disse saudiarabiske mænd var Osama Bin Laden. Han rejste til Afghanistan i begyndelsen af 1980’erne for at støtte krigen mod kommunisterne.

Osama bin Laden

Osama Bin Laden kom fra en meget velstående familie i Saudi-Arabien og var opdraget meget religiøst. Han var uddannet indenfor økonomi og administration og blev rig, da han arvede 70 millioner fra sin far.

Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan, bestemte Bin Laden sig for at hjælpe modstandsbevægelsen. Han rejste til Afghanistans naboland Pakistan og slog sig sammen med den sunnimuslimske teolog Abdullah Azzem. Sammen oprettede de to et slags rekrutteringsbureau for muslimer, som ville deltage i krigen mod kommunisterne. 

Osama Bin Laden skal have brugt en stor del af sine egne penge på at finansiere både rejser og ophold for saudiarabiske mænd, som lod sig til krigen. Han bidrog også med penge til militær oplæring og træning af de unge krigere. Hvor meget han selv deltog i krigen er mindre kendt.

Oprettelsen af al-Qaida

Da krigen mod Sovjetunionen trak mod enden, opstod der uenighed mellem de islamiske krigere om, hvilken retning de skulle vælge videre. Abdullah Azzem og Osama Bin Laden var enige om, at den globale kamp for islam måtte fortsætte og oprettede al-Qaida en gang i løbet af 1988 eller 1989. Navnet al-Qaida betyder ”basen”.

I løbet af 1990’erne støttede al-Qaida islamiske ekstremister (jihadister), som rejste til Bosnien for at slås mod Serbien og mod russerne i Kaukasus. Da oberst Omar al-Bashir i 1992 gennemførte et islamisk kup i Sudan, bestemte Osama Bin Laden at flytte al-Qaidas hovedkontor til Sudan.

Fremvæksten af Taliban og al-Qaidas retur til Afghanistan

Da den islamiske bondebevægelse Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996, bestemte Osama Bin Laden sig for at flytte al-Qaida-ledelsen tilbage til Afghanistan.

I Afghanistan fik al-Qaida rollen som en væbnet fløj under Taliban-regimets hær. Terrorgruppen fik etableret sine egne træningslejre og betegnede sig som Talibans elitesoldater. Samtidig gav tilflugtsstedet i Afghanistan al-Qaida mulighed for at udvikle sin ideologi og militære styrke.

Al-Qaidas ideologi

Al-Qaidas ideologi handler om, at den muslimske verden er under angreb fra ikke-muslimske lande generelt, USA og Israel specielt. De vestlige landes dominans over muslimske lande har derfor gjort det nødvendigt for alle muslimer at deltage i et militant jihad mod vesten, ifølge al-Qaidas tænkning.

De tre vigtigste byer er Mekka, Medina og Jerusalem. Både tilstedeværelsen af amerikanske militærbaser i Saudi-Arabien, hvor Mekka og Medina ligger, og Israels besættelse og kontrol over Jerusalem, bidrog til, at USA og Israel blev anset for hovedfjenden i al-Qaidas islamistiske projekt.

USA og Storbritannien politik imod Irak efter 1990 spillede en vigtig rolle i Osama Bin Ladens retorik om vestlig imperialisme i den islamiske verden.  

Al-Qaidas terroraktioner mod USA

Under Taliban-regimets beskyttelse i Afghanistan voksede al-Qaida til et større og langt mere velorganiseret netværk end tidligere. I 1996 udstedte Bin Laden en såkaldt fatwa (en religiøs dom) mod USA og proklamerede militant jihad mod USA og dets allierede. Den første store terroraktion fandt sted i Saudi-Arabien samme år, da al-Qaida angreb et stort boligkompleks i byen Dhahran.

I 1998 slog al-Qaida til mod de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya. 223 mennesker blev dræbt i de to terroraktioner, og mange tusinde blev skadet. Aktionerne førte til at USA’s sikkerhedstjeneste virkelig fik øjnene op for al-Qaida og placerede Osama Bin Laden på toppen af listen over eftersøgte mænd.

USA rettede et raketangreb mod al-Qaidas baser i Afghanistan i 1998, men ramte ikke mere end en håndfuld al-Qaida-krigere. USA forsøgte også at finde en diplomatisk løsning med Taliban, som skulle indebære en udlevering af Bin Laden, men disse forhandlinger førte ikke til noget. 

Et angreb på et amerikansk marineskib i Yemen i 2000 blev også knyttet til al-Qaida. Her var de militære og diplomatiske svar fra USA relativt små og resultatløse.

Gennembruddet: Terrorangrebet 11. september 2001

Al-Qaidas konflikt med USA fik et gennembrud i 2001, efter det kom frem, at det var al-Qaida, som stod bag det enorme terrorangreb mod USA den 11. september. Terroristerne havde kapret amerikanske passagerfly og med vilje styrtet dem ind i de symboltunge bygninger, World Trade Center i New York og USA's forsvarsdepartement (Pentagon) i Washington. Næsten 3000 mennesker blev dræbt.  

Terrorangrebene kom som et chok for USA og resten af verden. Angrebene udløste en offensiv militant politik, som USA’s præsident George W. Bush kaldte en ”global krig mod terror”. Den begyndte med en USA-ledet invasion af Afghanistan den 7. oktober 2001.

USA’s krig imod terror

USA’s udtalte mål med den såkaldte globale krig mod terror var at styrte Taliban-regimet i Afghanistan, dræbe Osama Bin Laden og nedkæmpe Al-Qaida en gang for alle.

USA lykkedes relativt hurtigt med sit første mål om at styrte Taliban-regimet. Men det skulle vise sig vanskeligere at nedkæmpe al-Qaida. Før amerikanerne var i stand til at få kontrol over Afghanistan, havde Osama Bin Laden, og de fleste af al-Qaidas ledere, flygtet over grænsen til Pakistan, hvor de søgte tilflugt.

USA’s videre krig mod terror blev mindre vellykket. Invasionen af Irak, som Bush-administrationen mente var en del af den samme krig mod terror, manglende tilladelse (mandat) fra FN’s sikkerhedsråd og var dermed i strid med folkeretten (ulovlig). Derudover var flere af USA’s traditionelle allierede, så som Frankrig og Tyskland imod invasionen af Irak. Irak-krigen gav samtidig al-Qaida nye argumenter i sin kamp mod USA. 

Fra Al-Qaeda til Islamisk stat

Invasionen af Irak i 2003 blev forsøgt retfærdiggjort som en del af krigen mod al-Qaeda. Dog har angrebet og den vestlige tilstedeværelse i Irak styrket al-Qaedas position i landet. Gruppen er vokset og har samtidig udviklet en ny fremgangsmåde mod dens modstandere. Dette førte til, at al-Qaedas gruppering i Irak brød ud af moderorganisationen og oprettede terrororganisationen Den Islamiske Stat (IS). IS erklærede samtidig etablering af en ny islamisk stat i områderne i kontrollerede i Irak og Syrien.

Bin Laden bliver dræbt

1. maj 2011 annoncerede USA’s præsident Barack Obama, at Osama Bin Laden var blevet dræbt af en gruppe amerikanske elitesoldater i Pakistan. Efter Osama Bin Ladens død overtog Ayman al-Zawahiri ledelsen af al-Qaida. Han havde en baggrund fra en relativt velstående familie i Egypten, høj uddannelse og fungerede som næstkommanderende i al-Qaida helt frem til Bin Ladens død. Al-Zawahiri er ofte blevet omtalt som hjernen i al-Qaida, men siges at mangle Bin Ladens karisma.  

Al-Qaidas udvikling siden 2011

Siden 2011, da Det Arabiske Forår brød ud, og Bin Laden blev dræbt, har al-Qaida forandret sig. Al-Qaidas centralledelse bestod og opererede fortsat i det skjulte. Mens al-Qaidas internationale netværk i stigende grad består af lokale militære oprørsgrupper. Disse lokale grupper, som operer i forskellige konflikter i verden, har i forskellig grad tilknytning til al-Qaidas netværk og centralledelse. Resultatet af denne udvikling er, at al-Qaida er til stede i flere lande og inkluderer flere mennesker end nogensinde før.  

Al-Qaida i Syrien og Irak

Siden 2000 har al-Qaida vokset sig stærkere i Mellemøsten. Både invasionen af Irak i 2003 og Det Arabiske Forår i 2011 førte til kaos og ustabilitet i en række arabiske lande. Dette gav al-Qaida spillerum til at vokse.  Al-Qaida har været effektive til at udnytte utilfredsheden og usikkerheden hos sunnimuslimer i Mellemøsten til at rekruttere nye medlemmer. I en periode var lokale al-Qaida-grupper blandt de dødeligste oprørsgrupper i Syrien og Irak.

Efter borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, rejste islamister fra Irak til Syrien for at etablere en lokal al-Qaida-organisation der. Det resulterede i oprettelsen af gruppen Jabhat al-Nusra, som i en periode var knyttet til det internationale al-Qaida-netværk. Al-Nusra havde fokus på at bekæmpe Assad-regimet og blev anset for en af de mest effektive militante grupper i denne kamp.

Al-Qaida havnede delvis i skyggen af Islamisk stat (IS) i Syrien og Irak, efter at IS blev den dominerende islamiske terrororganisation i regionen i 2014.

IS har sine rødder i al-Qaida og deler meget af den samme ideologi. Både al-Qaida og IS har som mål at oprette et kalifat (en islamisk stat). Men i modsætning til IS mener al-Qaida, at der ikke kan oprettes et kalifat, før vestlige styrker er nedkæmpet og har forladt de muslimske lande.  

Al-Qaida i Yemen

Al-Qaida har også en lokal gruppe i Yemen, kendt som ”al-Qaida på den arabiske halvø” (AQAP). AQAP er vokset i takt med urolighederne i Yemen og blevet en integreret del af konflikten, som eskalerede til en brutal krig i 2015.

AQAP har vokset sig til at blive en af de lokale al-Qaida-grupper i verden med størst militærkapacitet og har haft større succes i Yemen end IS. AQAP er også den lokale gruppe af al-Qaida, som har størst kapacitet til at udføre terrorhandlinger uden for egne grænser.  

Al-Qaida på det afrikanske kontinent

Al-Qaida har også netværk og lokale grupper i forskellige lande i Afrika. De har et mål om at bekæmpe siddende regimer og oprette islamiske stater. De er samtidig, i mere eller mindre grad, en integreret del af de lokale konflikter de befinder sig i og har derfor lokale fjender, alliancer og samarbejdspartnere.

I nordvest Afrika opererer AQIM, som står for al-Qaida i den islamiske Maghreb. Maghreben er en betegnelse på landene i Nordafrika vest for Egypten, som vil sige Libyen, Tunesien, Algeriet, Marokko, Vestsahara og Mauretanien. Ustabiliteten, som opstod under og i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011, skabte gode vækstmuligheder for AQIM. Siden 2015 har gruppen begået flere terrorangreb.

I Somalia opererer en oprørsgruppe ved navn al-Shabaab, som erklærede loyalitet til al-Qaida i 2012. al-Shabaab har som mål at oprette en islamisk stat i et område, som inkluderer Somalia og dele af dets nabolande. Gruppen har gennemført flere dødelige terroraktioner i nabolande som angrebet i Kenya den 21. september på indkøbscenteret Westgate Mall, hvor over 70 mennesker blev dræbt.

FN’s rolle i konflikten

Al-Qaida anses for en terrororganisation af FN’s sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet har også vedtaget flere resolutioner mod Osama Bin Laden og andre personer tilknyttet al-Qaida. Sanktionerne har haft til hensigt at standse alt våbensalg til al-Qaida, fryse netværkets økonomiske værdier, og forhindre lederne i at kunne rejse nogen steder.

FN har sin egen komite for anti-terrorvirksomhed. Denne komite har til ansvar at følge op på de praktiske sanktioner mod al-Qaida og beslægtede organisationer, som Islamisk stat (IS).

I 2005 vedtog FN’s generalforsamling en anti-terrorstrategi. Der blev samtidig oprettet et FN-organ til at følge op på strategien, kaldet The Counter-Terrorism Implementation Task Force (CTITF).