[[suggestion]]
Kashmir

Introduktion 

Kashmir er navnet på et smukt bjergområde og tidligere fyrstedømme, der i dag er delt mellem Indien, Pakistan og Kina. Området har været præget af konflikt i mange år. Dele af befolkningen ønsker uafhængighed, mens især Indien og Pakistan rivaliserer om kontrollen over området.

Baggrund

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var nutidens Indien og Pakistan, inklusiv Kashmir, underlagt britisk styre i området kaldet Britisk Indien, eller bare Indien. Kashmir nød en vis form for selvstyre på dette tidspunkt og blev ledet af en fyrste.

Efter 2. verdenskrig blev den britiske kontrol over Indien nedkæmpet. Sammen med frigørelsen blomstrede en muslimsk og en hinduistisk nationalistisk bevægelse op. Begge ønskede, at Britisk Indien skulle blive delt ud fra religiøs/etnisk identitet – et land for muslimer og et for hinduer.

Dette ønske førte til, at Britisk Indien blev inddelt i to selvstændige lande i august 1947: Indien og Pakistan. Flertallet i Pakistan var muslimer, mens flertallet i Indien var hinduer. (Bangladesh var på dette tidspunkt også en del af Pakistan, men blev selvstændigt i 1971.) 

Delingen af Britisk Indien var ekstremt blodig. Flere hundredtusinde blev dræbt, og millioner blev fordrevet fra deres hjem. Hinduer flyttede fra Pakistan til Indien, og muslimer fra Indien til Pakistan. Samtidig opstod der en konflikt mellem Indien og Pakistan om, hvilket land grænseområdet Kashmir skulle tilhøre. Kashmir havde derimod signaleret, at de ønskede selvstændighed.    

Den udløsende årsag til konflikten

Majoriteten af befolkningen i Kashmir var muslimer, men fyrsten var hindu. Planen var i august 1947, at Kashmir skulle blive selvstændig. Dette ændrede sig, efter en gruppe væbnede stammefolk fra det nordlige Pakistan angreb fyrstedømmet i oktober 1947.

Fyrsten reagerede på angrebet ved at bede Indien om hjælp. Den indiske regering sagde, at de ville støtte fyrsten militært, men på betingelse af at fyrsten accepterede indisk styre over Kashmir. Fyrsten accepterede kravet, og Indien sendte militærstyrker til Kashmir.

Den pakistanske regering mente, at fyrsten af Kashmir ikke havde ret til at beslutte, at Kashmir uden videre skulle blive en del af Indien. Pakistan mente derudover, at Indiens militærbrug i Kashmir gav Pakistan samme ret og sendte derfor også militærstyrker til Kashmir. Dette førte til fuld krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir. Krigen varede i to år og kostede mellem 3.000 og 5.000 menneskeliv.

En mislykket fredsaftale

I efteråret 1948 blev der forhandlet en FN-fredsaftale mellem Indien og Pakistan. Pakistan blev siddende på ca. en tredjedel af Kashmir, mens Indien sad på resten. Omkring ¾ af befolkningen i Kashmir boede i det Indisk-kontrollerede område.

Betingelserne i våbenhvileaftalen var, at Pakistan skulle trække sine styrker tilbage, og at der skulle afholdes folkeafstemning om områdets fremtid. Indien skulle beholde en lille styrke i landet for at overvåge sikkerheden. FN etablerede en kommission i Kashmir (UNCIP) for at overvåge processen.

I de efterfølgende år nægtede Pakistan at trække sine styrker tilbage, mens den indiske regering begyndte at tvivle på behovet for en folkeafstemning – begge dele i strid med fredsaftalen. Flere forslag om synkroniserede militære tilbagetrækninger blev foreslået af FN. Disse blev godkendt af Pakistan, men ikke af Indien.

Kina invaderer Kashmir

Konflikten blev yderligere kompliceret, da Kina invaderede den nordlige del af Kashmir i 1962. Efter en kortvarig krig mod Indien, overtog de kontrollen over et område svarende til omkring 17% af Kashmir.

Kina har stadig kontrol over dette område, selvom Indien mener, at Kina ikke har ret til det. Uroen omkring Kashmir-konflikten er først og fremmest mellem Indien og Pakistan – foruden de oprørsgrupper, som kæmper for Kashmirs løsrivelse, især fra Indien. Der udbrød krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir både i 1965 og i 1999.

Parterne i konflikten

  • Indien - kontrollerer omkring 45% af Kashmir – den sydlige og østlige del. Et område de kalder Jammu og Kashmir.
  • Pakistan - kontrollerer omkring 38% af Kashmir, dvs. tre områder (Azad Kashmir, Gilgit og Baltistan) nord og vest i Kashmir.
  • Kina - kontrollerer omkring 17% af Kashmir - et område de kalder Aksai Chin, som ligger i den nordøstlige del af Kashmir.
  • Oprørsgrupperne - kæmper for Kashmirs løsrivelse, især fra Indien. De tre vigtigste oprørsgrupper i Kashmir-konflikten er Kashmirs frigørelsesfront (JKLF), De hellige krigere (Hizbul Mujahideen) og Jaish-e-Mohammed.

De underliggende årsager og drivkræfter i konflikten

Kashmir anses som et vigtigt strategisk område på grund af sine bjerge og naturressourcer. Desuden har flere af de store floder, i både Pakistan og Indien, deres udspring i Kashmir. Kontrol over vandressourcerne er vigtig for begge lande.

Både Indien og Pakistan mener, at de har krav på hele Kashmir og betragter modparten som en besættelsesmagt. Kampen om Kashmir handler derfor ikke bare om strategisk betydning. Den handler også om identitet og et ideologisk krav til området.

Konflikten om Kashmir er en del af en større konflikt mellem Indien og Pakistan med rødder tilbage til den voldelige delingsproces i 1947-1948. Her spiller etnisk/religiøs identitet en vigtig rolle. Da befolkningen i Kashmir både er muslimer, hinduer og buddhister har et politisk fokus på etnicitet/religion været med til at skabe og opretholde konflikten.

Om Indiens undertrykkelse af befolkningen i Kashmir 

Indien har omkring en halv million soldater i Kashmir. Den indiske hær i Kashmir opererer efter andre regler end i resten af Indien. Den er blevet beskyldt for at begå menneskerettighedsbrud mod befolkningen i Kashmir. Dette har været med til at opretholde ønsket om et selvstændigt Kashmir og givet kraft til oprørernes kamp om løsrivelse.

Indiens regering skærpede kontrollen over befolkningen i Kashmir i august 2019. Regeringen indførte flere måneders nedlukning af samfundet, hvilket omfattede befolkningens adgang til internet. Tiltagene er blevet stærkt kritiseret for at krænke en række af menneskerettighederne.  

Hundredvis af Kashmirier blev tilbageholdt uden retssag. Muslimer er mest sårbare, såvel som kritikere, journalister og menneskerettighedsaktivister, ifølge Human Rights Watch. 

Indien ændrede ligeledes grundloven i august 2019 og fjernede de rettigheder, Kashmir havde til begrænset selvstyre. Nedlukningen og kontrollen over Kashmir blev yderligere strammet som følge af Corona-pandemien i 2020.   

Kritikere, såsom den indiske forfatter Arundhati Roy, beskriver Indiens politik i Kashmir som en militær besættelse.  

Oprørsgrupper

I Kashmir, hvor flertallet er muslimer, er utilfredsheden med Indien særlig stor. Oprørsgrupper, som kæmper mod Indien, kan derfor få stor støtte hos befolkningen.      

To af oprørsgrupperne i Kashmir-konflikten er Kashmirs frigørelsesfront (JKLF), stiftet i 1977, og De hellige krigere (Hizbul Mujahideen) stiftet i 1989. Disse har forskellige mål og er derfor konkurrenter og ofte i konflikt med hinanden.

Målet for Kashmirs frigørelsesfront (JKLF) har været at frigøre Kashmir som en selvstændig stat fra både Pakistan og Indien. De ønsker en sekulær stat, dvs. at religion ikke er en væsentlig del af landets identitet og lovgivning.

De hellige krigere ønsker derimod, at Kashmir skal blive en del af Pakistan. Deres kamp har derfor været rettet mod både Indien og JKLF, hvor de har modtaget vigtig støtte fra Pakistan. Efter Indien slog hårdt ned på JKLF i begyndelsen af 1990-tallet, overgik De hellige krigere JKLF og blev den mest magtfulde oprørsgruppe i Kashmir.

I modsætning til det sekulære JKLF er De hellige krigere muslimer. De vil således definere Kashmirs identitet og lovgivning ud fra religionen islam. 

Både Kashmirs frigørelsesfront (JKLF) og De hellige krigere kan kaldes separatister, da begge grupper ønsker at løsrive Kashmir fra Indien. Men deres forhold til Pakistan, og syn på religionens rolle i politikken, er meget forskellig. Begge grupper anser sig selv som frihedskæmpere, mens USA, EU og Indien omtaler dem som terrororganisationer.

Oprørsgruppen Jaish-e-Mohammed

En tredje oprørsgruppe, som har vist sig mere betydningsfuld i nyere tid, kaldes Jaish-e-Mohammed, hvilket betyder Mohammeds hær. Det er en islamisk organisation, som blev dannet i år 2000 og har base i Pakistan. Hovedmålet til Jaish-e-Mohammed ligner De hellige krigeres formål nemlig, at den indisk-kontrollerede del af Kashmir skal blive en del af Pakistan. For at nå dette mål har gruppen udført en række angreb i den indisk-kontrollerede del af Kashmir.

FN’s rolle i konflikten

United Nations Military Observer Group in India and Pakistan (UNMOGIP) er FN’s observationsstyrke, der er oprettet for at overvåge våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan i Kashmir. Styrken blev indsat 24. januar 1949.

Våbenhvilen blev midlertidig ikke overholdt og førte til nye krigshandlinger. FN-styrkens mandat blev fornyet efter Indien og Pakistan indgik en ny våbenhvileaftale i 1971.

Tidslinje over Kashmir-konflikten

  • Kashmir bestemmer sig først for at blive et selvstændigt land, men efter væbnede stammefolk i Pakistan invaderer Kashmir, tillader fyrsten i Kashmir, at Indien indgriber militært og samtidig får kontrol over Kashmir. Pakistan afviser lovligheden i denne handling og griber også ind militært i Kashmir. Dette udløser den første krig mellem Indien og Pakistan i Kashmir-konflikten. 

  • Kina invaderer den nordlige del  af Kashmir og tager kontrol over et område, som svarer til omkring 20% af Kashmir.

  • Indien og Pakistan havner i ny krig over Kashmir. Pakistan invaderer det Indien-kontrollerede Kashmir, men krigen fører ikke til væsentlige ændringer i kontrollen over området.

  • Nye kampe om Kashmir bryder ud i forbindelse med krigen mellem Indien og Pakistan, da Øst-Pakistan frigjorde sig og blev til Bangladesh.         

  • Indien og Pakistan underskriver Simla-aftalen. Den afslutter krigsførelse og udpeger en grænselinje mellem deres områder i Kashmir. Men uenighed om denne grænse fortsætter.

  • Væbnede islamister starter et oprør i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Titusindvis af mennesker bliver dræbt.

  • Der udbryder ny krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir. Det bliver den tredje krig efter krigene i 1947 og 1965. 

  • Indien godtager en våbenhvile, som Pakistan tilbyder. Det er den første våbenhvileaftale i 14 år.

  • Det udbryder vold i Kashmir. Over hundrede personer bliver dræbt.

  • Indien flytter over 10 000 personer fra grænseområdet i Kashmir, da konflikten med Pakistan eskalerer. Syv pakistanske soldater bliver dræbt i en skuddudveksling mellem pakistanske og indiske styrker ved grænselinjen i Kashmir. 

  • Gruppen Jaish-e-Mohammed påtager sig skylden for et angreb i den indisk-kontrollerede del af Kashmir 14. februar i 2019, hvor mindst 40 indiske soldater bliver dræbt. Indien bomber derefter den største af Jaish e-Mohammeds lejre inde på den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Kilder

Uppsala Conflict database, BBC, CNN, NRK, VG, Norsk udenrigspolitiske institut (NUPI), Institut for fredsforskning (PRIO), United Nations Peacekeeping-UNMOGIP, Wikipedia, Al-Jazeera, Human Rights Watch

Bøger:

  • "Indiens historie - med Pakistan og Bangladesh" af Engelsen Ruud, Magali og Price (2004).
  • "Azadi - Freedom. Fascism. Fiction" af Arundhati Roy (2020).  

Relaterede lande

Læs vores landeprofiler for de lande, som er involveret i Kashmir-konflikten: