[[suggestion]]
Kashmir

Historisk baggrund

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var dagens Indien og Pakistan, inklusiv Kashmir, underlagt britisk overherredømme i et område kaldet Britisk Indien, eller bare Indien. Kashmir nød en vis form for selvstyre på denne tid og blev ledet af en fyrste.

Efter 2. Verdenskrig blev den britiske kontrol over Indien nedkæmpet. Sammen med frigørelsen blomstrede en muslimsk og en hinduisk nationalistisk bevægelse op. Begge ønskede, at Britisk Indien skulle blive delt langs religiøs/etnisk identitet – altså et land for muslimer og et for hinduer.

Dette ønske førte til, at Britisk Indien blev inddelt i to selvstændige lande i august 1947: Indien og Pakistan. Flertallet i Pakistan var muslimer, mens flertallet i Indien var hinduer. (Bangladesh var på denne tid også en del af Pakistan og blev selvstændig i 1971.) 

Delingen af Britisk Indien var ekstremt blodig. Flere hundrede tusinde blev dræbt, og millioner blev fordrevet fra deres hjem. Hinduer flyttede fra Pakistan til Indien, og muslimer fra Indien til Pakistan. Der opstod samtidig konflikt mellem Indien og Pakistan om, hvilket land grænseområdet Kashmir skulle tilhøre. Kashmir derimod havde signaleret, at de ønskede selvstændighed.    

Den udløsende årsag til konflikten

Flertallet af befolkningen i Kashmir var muslimer, men fyrsten var hindu. Planen var i august 1947, at Kashmir skulle blive selvstændig. Dette ændrede sig, efter en gruppe væbnede stammefolk fra det nordlige Pakistan gik til angreb på fyrstedømmet i oktober 1947.

Fyrsten reagerede på angrebet med at bede Indien om hjælp. Den indiske regering sagde, at de ville støtte fyrsten militært, men på betingelsen af at fyrsten accepterede indisk herredømme over Kashmir. Fyrsten godtog kravet, og Indien sendte militærstyrker ind i Kashmir.

Den pakistanske regering mente, at fyrsten i Kashmir ikke havde lov til at bestemme, at Kashmir uden videre skulle blive en del af Indien. Pakistan mente samtidig, at Indiens militærbrug i Kashmir gav Pakistan den samme ret og sendte derfor også militærstyrker ind i Kashmir. Dette førte til fuld krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir. Krigen varede i to år og krævede mellem 3000 og 5000 menneskeliv.

En mislykket fredsaftale

Efteråret 1948 blev der forhandlet en fredsaftale mellem Indien og Pakistan i FN-regi. Pakistan blev siddende med ca. en tredjedel af Kashmir, mens Indien sad på resten. Omkring ¾ af befolkningen i Kashmir bor i det Indien-kontrollerede område.

Betingelserne i våbenhvileaftalen var, at Pakistan skulle trække sine styrker ud, og at der skulle holdes folkeafstemning om områdets fremtid. Indien skulle beholde en lille styrke i landet for at overvåge sikkerheden. FN etablerede en kommission i Kashmir (UNCIP) for at overvåge processen.

I årene som fulgte nægtede Pakistan at trække sine styrker tilbage, samtidig begyndte den indiske regeringen at tvivle på behovet for en folkeafstemning – begge dele i strid med fredsaftalen. Flere forslag om synkroniserede militære tilbagetrækninger blev foreslået af FN. Disse blev godkendt af Pakistan, men ikke af Indien.

Kina invaderer Kashmir

Konflikten blev yderligere kompliceret, da Kina invaderede den nordlige del af Kashmir i 1962. Efter en kortvarig krig mod Indien, overtog de kontrollen over et område, som svarer til omtrent 17% af Kashmir.

Kina har fortsat kontrol over dette område, selv om Indien mener, at Kina ikke har ret til den. Uroen omkring konflikten om Kashmir er alligevel først og fremmest mellem Indien og Pakistan – oven i de oprørsgrupper, som kæmper for Kashmirs løsrivelse, specielt fra Indien. Der udbrød krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir både i 1965 og i 1999.

Parterne i konflikten

  • Indien kontrollerer omkring 45% af Kashmir – den sydlige og østlige del. Område de kalder Jammu og Kashmir.
  • Pakistan kontrollerer omkring 38% af Kashmir, dvs. tre områder (Azad Kashmir, Gilgit og Baltistan) nord og vest i Kashmir.
  • Kina kontrollerer omkring 17% af Kashmir - et område de kalder Aksai Chin, som ligger i den nordøstlige del af Kashmir.
  • Oprørsgrupperne kæmper for Kashmirs løsrivelse, specielt fra Indien. De tre vigtigste oprørsgrupper i Kashmir-konflikten er Kashmirs frigørelsesfront (JKLF), De hellige krigere (Hizbul Mujahideen) og Jaish-e-Mohammed.

De underliggende årsager og drivkræfter i konflikten

Kashmir anses for at være et vigtigt strategisk område på grund af sine bjerge og naturressourcer. Endvidere har flere af de store floder, i både Pakistan og Indien, deres udspring i Kashmir. Kontrol over vandressourcerne er vigtige for begge lande.

Både Indien og Pakistan mener, de har krav på hele Kashmir og betragter modparten som en besættelsesmagt. Kampen om Kashmir handler derfor ikke bare om dens strategiske betydning. Den handler også om identitet og et ideologisk krav om området. Konflikten om Kashmir er én del af en større konflikt mellem Indien og Pakistan med rødder tilbage til delingsprocessen i 1947-48. Her spiller etnisk/religiøs identitet en vigtig rolle. Siden befolkningen i Kashmir både er muslimer, hinduer og buddhister har et politisk fokus på etnicitet/religion været med til at skabe og opretholde konflikten.

Indien har omkring en halv million soldater i Kashmir. Den indiske hær i Kashmir opererer efter andre regler end i resten af Indien. Den er blevet beskyldt for at begå menneskerettighedsbrud over for befolkningen i Kashmir. Dette har været med til at opretholde ønsket om et selvstændigt Kashmir og givet kraft til oprørernes kamp om løsrivelse.

Oprørsgrupper

I den del af Kashmir, hvor det store flertal er muslimer, er utilfredsheden over for Indien især stærk.  Oprørsgrupper, som kæmper mod Indien kan derfor få stor opbakning blandt befolkningen.      

To af oprørsgrupperne i Kashmir-konflikten er Kashmirs frigørelsesfront (JKLF) stiftet i 1977, og De hellige krigere (Hizbul Mujahideen) stiftet i 1989. Disse har forskellige mål og er derfor konkurrenter og ofte i konflikt med hinanden.

Målet for Kashmirs frigørelsesfront (JKLF) har været at frigøre Kashmir som en selvstændig stat, uafhængig af både Pakistan og Indien. De ønsker en sekulær stat, dvs. at religion ikke er en væsentlig del af landets identitet og lovgivning.

De hellige krigere derimod ønsker, at Kashmir skal blive en del af Pakistan. Deres kamp er derfor rettet mod både Indien og JKLF, og de har fået vigtig støtte fra Pakistan. Efter Indien slog hårdt ned på JKLF i begyndelsen af 1990-tallet, overgik De hellige krigere JKLF og blev den største oprørsgruppe i Kashmir.

I modsætning til det sekulære JKLF er De hellige krigere muslimer. De vil altså definere Kashmirs identitet og lovgivning ud fra religionen islam. Både Kashmirs frigørelsesfront (JKLF) og De hellige krigere kan kaldes separatister, fordi begge grupper ønsker at løsrive Kashmir fra Indien. Men deres forhold til Pakistan, og synet på religionens rolle i politikken, er meget forskellig. Begge grupper anser sig som frihedskæmpere, mens USA, EU og Indien omtaler dem som terrororganisationer.

Oprørsgruppen Jaish-e-Mohammed

En tredje oprørsgruppe, som har vist sig mere betydningsfuld i senere tid, hedder Jaish-e-Mohammed, som betyder Mohammeds hær. Det er en islamisk organisation, som blev dannet i år 2000 og er baseret i Pakistan. Hovedmålet til Jaish-e-Mohammed ligner den samme som De hellige krigere, nemlig at den indisk-kontrollerede del af Kashmir skal blive en del af Pakistan. For at nå dette mål har gruppen udført en række angreb i den indisk-kontrollerede del af Kashmir.

FN’s rolle i konflikten

United Nations Military Observer Group in India and Pakistan (UNMOGIP) er FN’s observationsstyrke oprettet for at overvåge våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan i Kashmir. Styrken blev indsat 24. januar 1949.

Våbenhvilen blev alligevel ikke overholdt og førte til nye krigshandlinger. FN-styrkens mandat blev fornyet efter Indien og Pakistan indgik en ny våbenhvileaftale i 1971.

Tidslinje over Kashmir-konflikten

  • Kashmir bestemmer sig først for at blive et selvstændigt land, men efter væbnede stammefolk i Pakistan invaderer Kashmir, tillader fyrsten i Kashmir, at Indien indgriber militært og samtidig får kontrol over Kashmir. Pakistan afviser lovligheden i denne handling og griber også ind militært i Kashmir. Dette udløser den første krig mellem Indien og Pakistan i Kashmir-konflikten. 

  • Kina invaderer den nordlige del  af Kashmir og tager kontrol over et område, som svarer til omkring 20% af Kashmir.

  • Indien og Pakistan havner i ny krig over Kashmir. Pakistan invaderer det Indien-kontrollerede Kashmir, men krigen fører ikke til væsentlige ændringer i kontrollen over området.

  • Nye kampe om Kashmir bryder ud i forbindelse med krigen mellem Indien og Pakistan, da Øst-Pakistan frigjorde sig og blev til Bangladesh.         

  • Indien og Pakistan underskriver Simla-aftalen. Den afslutter krigsførelse og udpeger en grænselinje mellem deres områder i Kashmir. Men uenighed om denne grænse fortsætter.

  • Væbnede islamister starter et oprør i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Titusindvis af mennesker bliver dræbt.

  • Der udbryder ny krig mellem Indien og Pakistan over Kashmir. Det bliver den tredje krig efter krigene i 1947 og 1965. 

  • Indien godtager en våbenhvile, som Pakistan tilbyder. Det er den første våbenhvileaftale i 14 år.

  • Det udbryder vold i Kashmir. Over hundrede personer bliver dræbt.

  • Indien flytter over 10 000 personer fra grænseområdet i Kashmir, da konflikten med Pakistan eskalerer. Syv pakistanske soldater bliver dræbt i en skuddudveksling mellem pakistanske og indiske styrker ved grænselinjen i Kashmir. 

  • Gruppen Jaish-e-Mohammed påtager sig skylden for et angreb i den indisk-kontrollerede del af Kashmir 14. februar i 2019, hvor mindst 40 indiske soldater bliver dræbt. Indien bomber derefter den største af Jaish e-Mohammeds lejre inde på den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Kilder

Uppsala Conflict database, BBC, CNN, NRK, VG, Norsk utenrikspolitiske institutt (NUPI), Institutt for fredsforskning (PRIO), United Nations Peacekeeping-UNMOGIP, Wikipedia, Al-Jazeera.

Relaterede lande

Læs landeprofiler for de involverede i Kashmir-konflikten: 

Indien

Pakistan

Kina