[[suggestion]]
Ebola-epidemien

Ebola

Sygdommen er en alvorlig livstruende virusinfektion. Den kaldes også Ebola-hæmorhagisk feber, Ebola-blødningsfeber eller Ebola virussygdom. Sygdommen har sit navn fra floden Ebola i Den Demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire). Den blev første gang opdaget i 1976 ved to samtidige udbrud i en landsby nær Ebolafloden i Congo og i et fjerntliggende område i det vestlige Sudan. Da kostede sygdommen 400 liv.

Ebola opstår typisk i meget geografisk afgrænsede områder, hvor 10-400 mennesker dør. Virussen er så farlig, at de fleste smittede meget hurtigt sygner hen og dør, og da udbruddene ofte er sket på landet, brænder sygdomsudbrud ud, inden ofrene når at smitte andre.

Det der er anderledes ved udbruddet denne gang er, at virussen er kommet til byerne, hvor der er masser af mennesker, offentlig transport, fattigdom, nedbrudte sundhedsvæsner og krise på grund af krige. Altså masser af grubund for smitte.

Det nuværende udbrud er det største, siden virussen blev opdaget i 1976. Ebolavirussen brød ud i Guinea i Vestafrika i marts 2014, hvorefter virussen hurtigt spredte sig til Sierra Leone og Liberia og senere Nigeria, Senegal og den Demokratiske Republik Congo. Liberia, Sierra Leone og Guinea er de tre lande, hvor epidemien har været mest udbredt.

Hvad gør det internationale samfund?

1. april 2014 gik WHO (World Health Organisation) og regeringerne i Sierra Leone, Guinea og Liberia sammen om at lancere en $100 mio. dollar reaktionsplan som del af en intensiveret international, regional og national kampagne om at få udbruddene under kontrol. Over sommeren 2014 tog smitten dog fart, og kun Læger uden Grænser (Medicins sans Frontiers) var i første omgang til stede med nødhjælp og lægelig bistand, indtil WHO den 8. august 2014 erklærede, at der var tale om en international nødsituation.

WHO rapporterer i rapporten per 10. okt. 2014, at der er 8376 personer, som indtil videre er smittet på verdensplan ved dette udbrød, og at 4024 nu har mistet livet som følge. Per 31. december 2014 var disse tal steget til 20.206 smittede og 7.905 med døden til følge. Blot en uge inde i 2015 konstaterede WHO at antallet af døde var over 800. Se WHO's statistikker og situationer fra 31. december 2014 her.

Sierra Leone har registreret omkring 2950 smittede og 930 døde (oktober 2014). I Guinea har der indtil videre været registreret 1350 smittede og 778 dødsfald(oktober 2014). I rapporten står det også, at der fortsat er stigning i antallet af smittede i Liberia og Sierra Leone, men at situationen er stabiliseret i Guinea.

Liberia havde i oktober 2014 4076 registrerede smittede, hvoraf ca. 2300 af dem var fatale med døden til følge. Disse tal var ved udgangen af 2014 steget til over 8000 smittede og 3000 døde.

Læs seneste nyt om, hvad det internationale samfund gør for bekæmpelse af udbruddet her.

Folkeoplysning er nøglen til stabilisering af epidemien

En vigtig del af kampen mod ebola er folkeoplysning om virussen. Dr. Peter Clement, læge for WHO i Monrovia i Liberia, opfordrer mennesker i udsatte områder til at være opmærksomme på, at ebola hverken er en forbandelse eller et regeringsplot, men derimod en sygdom.

Det er også vigtigt, at befolkningen bliver opmærksom på, at det kan være livsfarligt at begrave deres kære pga. den høje risiko for smitte lige efter en med ebola er død. Ligeledes opfordrer han til, at man ikke længere hilser på hinanden med fysisk kontakt, altså hverken med kram eller håndtryk, alene for at undgå faren for smitte. Indtil videre er antallet af senge i landsbyen Foya, hvor han arbejder i øjeblikket stærkt reduceret fra 140 til 40 på 8 uger.

Læs mere om Dr. Peter Clements folkoplysning her.

Konsekvenser for landene

Som konsekvens holder stort set alle barer, restauranter og natklubber i Sierra Leone lukket. Sierra Leones største bryggeri har med det kraftigt reducerede fald måtte nedsætte produktionen og fyre 24.000 medarbejdere. Epidemien har derfor store økonomiske konsekvenser for mange mennesker, som mister deres levegrundlag ved at deres normale indtjening er svundet kraftigt ind eller helt forsvundet.

På grund af udbruddets omfang er der mange steder hvor sundhedspersonalet oplever ikke at modtage deres løn.

I de påvirkede er der i forvejen underskud på læger og sundhedsfagligt personale.

Tilfælde af Ebola uden for Afrika

Der blev først opdaget et tilfælde af Ebola uden for Vestafrika d. 6. oktober, da en sygeplejerske i Spanien havde fået det efter at have behandlet en ebolasmittet præst, der var hjemsendt fra Sierra Leone.

Senere er der kommet et tilfælde til i Norge (hvor sygeplejersken blev helbredt og overlevede) og Texas i USA (hvor den smittede ikke overlevede). Senere er der kommet flere tilfælde i Vesten, bl.a. USA.

Sygdommens oprindelse og smitte

Man kender ikke til sygdommens oprindelse, men frugtflagermusen, som lever i visse regnskovsområder i Afrika synes at bære virussen og kunne smitte, dog uden selv at få symptomer. Ikke-menneskelige primater såsom chimpanser, gorillaer og aber kan også påvirkes af den som mennesker. Men det nuværende udbrud synes at være spredt ved menneske-til menneske transmission.

Smitte sker ved direkte kontakt med åbne sår, rifter eller slimhinder med blod eller andre kropsvæsker eller –sekreter, såsom afføring, urin, sved, spyt eller sæd fra smittede personer. Der kan også ske smitte, hvis en rask persons åbne sår, rifter eller slimhinder kommer i kontakt med miljøer, som er blevet besmittet med en ebolapatients smittede væske, såsom tøj, sengetøj eller brugte nåle.

Personer kan smitte, så længe deres blod og sekreter indeholder virussen. Personer er derfor under intens overvågning fra medicinsk personale og får taget laboratorieprøver for at sikre at virussen ikke længere cirkulerer i deres system, førend de sendes hjem.

Sygdomsforløb og symptomer

Når ebolavirussen er trængt ind i kroppen, opstår der efter 2-21 dage influenzalignende symptomer med mathed, høj feber, muskelsmerter, hovedpine, mavesmerter og ondt i halsen. Efterfølgende vil den syge opleve opkastninger, diarré, hududslet samt nyre- og leversvigt. Noget af det alvorligste ved sygdommen er de svære blødninger, som opstår i de indre organer og huden, da disse blødninger kan føre til døden hos op til 90% af de smittede. Dette er baggrunden for, at sygdommen kaldes en blødningsfeber. 

Minder meget om de symptomer, man får, hvis man har kolera og malaria, som er udbredte sygdomme i de områder hvor ebola spredes. Mange ebolasmittede er fejlagtigt diagnosticeret med og behandlet for disse sygdomme, førend man fandt ud af, at det var ebola. I fattige områder stilels diagnosen ofte for sent. Sen diagnosticering og fejldiagnosticering gør smittefaren endnu værre.

Behandling

Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen kur mod sygdommen, men nogle patienter overlever med passende pleje, som giver kroppen de bedste betingelser for at bekæmpe virussen. Slemt syge patienter skal have intensiv støtte og pleje, da de hyppigt dehydreres pga. opkast, blødninger og diarré. Intravenøs væske, mad, god hygiejne og smertestillende medicin er derfor vigtig for helbredelsen, men det kan alt sammen være en udfordring i de områder, hvor epidemien hærger, netop fordi der er så mange fattige.

Smittede eller formodede smittede personer bør isoleres af hensyn til spredningen af virussen og behandles af sundhedsplejere med strenge forholdsregler på infektionskontrollen. Dette indebærer, at personalet bærer isolationsdragter, hvilket sammen med isolationen fra andre mennesker kan virke skræmmende på de syge.

Trods den spinkle chance for at overleve, er der meget, der indikerer, at man udvikler immunitet overfor virussen, når man først har overlevet ebola én gang.

Hvem er mest truede af smitte?

- Sundhedspersonale

- Familiemedlemmer og andre i tæt kontakt med smittede personer

- Sørgende og andre personer, som har direkte kontakt med ligene af de smittede.

Personer, som tager sig af de ebolasmittede døde, er i høj smittefare, da kroppene stadig smitter med virussen, efter personen er afgået ved døden. Det er vigtigt at ligene brændes og ikke begraves, da smittefaren så mindskes.

Den høje smittefare kræver mange forholdsregler af sundhedspersonalet. Over 100 sundhedsmedarbejdere er blevet smittet, mens de har taget sig af ebolapatienter. Det kan ske, forbi de ikke har båret tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr eller anvendt det korrekt. Det er ekstremt vigtigt at alle forholdsregler i infektionskontrollen følges før kontakt med smittede personer.

FNs rolle i konflikten

Den 8. august 2014 erklærede WHO, at ebolaudbruddet i Vestafrika var en folkesundhedskrisesituation af international betydning, og der blev lanceret kriseplaner for at forhindre udbredelse til nabolandene.

Den 28. august 2014 udgav WHO et ”køreplan” for at intensivere den internationale indsats.

Den 16.  september 2014 blev et overblik  over behovs- og kravdokument præsenteret til FN's medlemsstater. Dokumentet dækker de følgende seks måneders aktiviteter i de tre mest berørte lande, Guinea, Liberia og Sierra Leone.

Den 19. september 2014 godkendte FN's Generalforsamling en ny mission for nedkæmpning af ebola

WHO stræber mod at støtte forebyggelsen mod ebolaudbrud ved overvågning og støtte de udsatte lande til at udvikle beredskabsplaner. Når et udbrud er opdaget støtter WHO blandt andet med overvågning, engagering af berørte lokalsamfund, laboratorietjenester, bekæmpelse af infektioner og bistand til sikker begravelsespraksis. 

FN's Fødevareprogram (WFP) har indtil videre leveret fødevareassistance til mere end 430.000 mennesker ramt af Ebola-krisen i Guinea, Liberia og Sierra Leone. Under FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER) øger WFP nu sin indsats til støtte for den samlede humanitære indsats. Du kan læse mere om, hvad WFP gør for at hjælpe folk i ebolaramte områder her.