[[suggestion]]
Islamisk Stat (IS)

Introduktion 

Islamisk Stat (IS) er også kendt som ISIL og ISIS eller den arabiske version DAESH. Gruppen identificerer sig som sunnimuslimsk, og var tidligere en del af terrornetværket Al-Qaeda. IS har været i stand til at vokse hurtigt på grund af krig og konflikt i Syrien og Irak.

I juni 2014 erklærede IS, at de havde etableret en islamisk stat, et kalifat, i de områder, de havde taget kontrol over. For at stoppe IS, indledte en USA-ledet international koalition sammen med kurdiske, irakiske og syriske landstyrker angreb mod IS-mål i august samme år. Kampen mod IS foregår stadig, men terrororganisationen har mistet magten i de store områder, de engang kontrollerede.  

Baggrund

IS opstod som en reaktion på, at USA, Storbritannien og deres allierede invaderede Irak i 2003. Formålet med invasionen var at vælte det irakiske Baath-regime, ledet af diktatoren Saddam Hussein. USA mente at kunne bevise, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og at landet samarbejdede med terrornetværket Al-Qaeda. Dette var i kølvandet på Al-Qaedas terrorangreb mod USA den 11. september 2001.

Den USA-ledede invasion i Irak førte til, at Saddam Husseins regime mistede magten. Dette regime havde længe favoriseret det sunnimuslimske mindretal i Irak, som udgør omkring 20% af befolkningen.

Den nye regering blev imidlertid domineret af shiamuslimer og indførte en politik, som var diskriminerende overfor den sunnimuslimske befolkning. Samtidig blev den nye regering støttet af både USA og det shiamuslimske Iran. 

Denne magtpolitiske omvæltning i Irak skabte en konflikt mellem myndighederne og landets sunnimuslimske befolkning. Utilfredshed med den shia-dominerede regering kom på toppen af befolkningens modstand mod den USA-ledede besættelse. Tilsammen udgjorde dette grundlaget for fremkomsten af Islamisk Stat (IS), der præsenterede sig som den eneste, der kunne beskytte sunni-muslimerne.  

Parter i konflikten med IS

De vigtigste parter i konflikten er:

  • Irak - Irak kæmper med intern politisk uro og svage militærstyrker. De har bedt om hjælp til at få IS ud af landet.
  • Syrien - Syrien er hærget af borgerkrig mellem Assad-regimet og militante oprørsgrupper. IS er en af disse.
  • Kurdiske grupper - Forskellige kurdiske grupper kæmper mod IS i kurdiske områder. De har været ansvarlige for vigtige militære sejre mod IS. Kurderne ønsker en selvstændig stat, og har delvis selvstyre i det nordlige Irak.
  • Iran - Iran har sendt specialstyrker for at støtte den irakiske regering.
  • International koalition - Koalitionen ledes af USA, og har siden august 2014 støttet irakiske og kurdiske styrker med luftangreb og militærtræning. Samtidig har koalitionen udført luftangreb i Syrien.
  • Tyrkiet - Tyrkiet har udført angreb mod både kurdiske grupper og IS. Tyrkiet er bekymret for, at kurderne i Irak og Syrien skal få en så stærk position, at de kan styrke tyrkiske kurderes kamp for selvstændighed. I sommeren 2015 er konflikten mellem Tyrkiet og den kurdiske gruppe PKK blusset op igen. Læs mere om denne konflikt her. 
  • Rusland - Rusland støtter Assad-regimet, og har bombet IS og andre oprørsgrupper i Syrien.
  • Den syriske opposition - Siden begyndelsen af krigen i Syrien har oppositionen bestået af en lang række forskellige grupper, der har haft et fælles mål om at bekæmpe Assad-regimet, men som også har kæmpet mod IS. Oppositionen har bestået af alt fra moderate grupper som den frie syriske hær til Al-Qaeda-relaterede grupper, som Jabhat al-Nusra.      

Konflikt mellem IS og den irakiske regering

Den irakiske regering har forsøgt at bekæmpe IS siden gruppen blev etableret i 2003. Sunnimuslimerne, der udgør omkring 20% af befolkningen i Irak, har ikke længere den magt, de havde da Saddam Hussein regerede landet. De shia-dominerede irakiske regeringer, som har været ved magten siden 2003, har ført en politik, der diskriminerer sunnimuslimer. IS kritiserer regeringen for dette. IS kan således ses som et ønskeligt alternativ for mange sunnimuslimer. Det samme gælder for mange syrere, der har oplevet brutaliteten fra det syriske Assad-regime. Fremkomsten af IS 

Fremkomsten af IS 

IS har rødder i det lokale Al-Qaeda netværk i Irak, kendt som "Al-Qaeda i Irak". Denne islamistiske gruppe opstod i opposition til den USA-ledede invasion af Irak. 

Efter at borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011 rejste islamister fra Irak til Syrien for at etablere en lokal Al-Qaeda organisation der. Dette resulterede i oprettelsen af Jabhat al-Nursa gruppen.    

IS og Al-Qaeda splittes

Efterhånden som IS og al-Nusra voksede, opstod der en konflikt om, i hvilken retning grupperne skulle udvikle sig. IS ønskede at blive uafhængig af Al-Qaeda, mens al-Nusra valgte officielt at slutte sig til det centrale Al-Qaeda lederskab. 

Dette førte til konflikt mellem IS på den ene side og al-Nusra samt Al-Qaeda på den anden. IS tog derefter store områder i det østlige Syrien, som tidligere var blevet kontrolleret af blandt andet al-Nusra. Samtidig lykkedes det IS at rekruttere mange tidligere al-Nusra soldater. 

IS har i høj grad samme ideologi som Al-Qaeda, men har en anden tilgang til at opnå sine mål. IS prioriterer etableringen af en islamisk stat parallelt med kampen mod fjenden. Gruppen betragter en islamisk stat ikke kun som et mål, men også som et middel. IS har en mere fjendtlig holdning til shiamuslimer end Al-Qaeda.    

Kampen om landområder

I løbet af 2014 overtog IS kontrollen over store landområder i både Syrien og Irak. Mod slutningen af året kontrollerede IS områder fra Aleppo i det nordvestlige Syrien til et par kilometer fra Bagdad midt i Irak. Dette udgør et område ca. på størrelse med Storbritannien. 

IS i Syrien

Store dele af de områder, som IS overtog i Syrien, var på det tidspunkt under kontrol af den syriske opposition og, ikke de syriske myndigheder. Magtovertagelsen i disse områder var mulig på grund af den kaotiske situation, som opstod under borgerkrigen i Syrien.    

Krig, kaos og usikkerhed er gode vækstbetingelser for IS. IS havde også indirekte fordel af den støtte Saudi-Arabien, Qatar, USA og andre gav oprørsgrupper i Syrien i kampen mod Assad-regimet. Mange af de våben, der blev sendt til Syrien, endte til sidst hos IS. 

IS i Irak 

I Irak var statens militære styrker alene ikke stærke nok til at slå IS tilbage. Dette bidrog til, at IS kunne overtage kontrollen over Iraks næststørste by, Mosul, i august 2014. Dette førte til at en militærkoalition, ledet af USA, iværksatte en militær offensiv mod IS. 

Den USA-ledede koalitions bombekampagne mod IS har været i samarbejde med regeringen i Irak og kurdiske grupper i både Syrien og Irak.    

IS taber kampen om landområder

I marts 2019 blev det erklæret, at den sidste IS-højborg i Syrien var blevet besejret. IS mistede dermed kontrollen over store områder, som de førhen havde kontrolleret.  

Selvom IS ikke længere kontrollerer landområder, som de gjorde i Syrien og Irak i 2014, betragtes terrororganisationen stadig som en stor trussel. IS er svækket i Mellemøsten, men har fået et bedre fodfæste i andre regioner, især på det afrikanske kontinent, herunder Mali.    

IS' ideologi: Vi er det nye kalifat

Konflikten med IS er hovedsagelig en kamp om magt og landområder. Alligevel handler konflikten også om ideologi. Da IS erklærede, at de havde oprettet en islamisk stat, sagde de samtidig, at gruppen er det nye kalifat. Kalifat er et begreb, der har stor symbolsk betydning i den muslimske verden. De forskellige muslimske imperier, der har eksisteret gennem historien, beskrives ofte som kalifater.

Et kalifat styres af en kalif, der ses som en efterfølger af profeten Muhammed, og som leder for alle verdens muslimer. En kalif har både politisk og religiøs magt. Et kalifat er ydermere underlagt islamisk lov (sharia). IS' ideologi søger således at genoprette det, som beskrives som en tabt islamisk storhedstid, en gylden fortid før vestlig imperialisme og korrupte statsledere.

Ideologien kan være vigtig for at forklare IS' brutale brug af voldsmetoder. Brutaliteten vises ofte offentligt og udføres med symbolske voldsmetoder som halshugning og korsfæstelse. Ud over ønsket om at skabe frygt, kan denne slags vold forstås gennem IS' ideologi, nemlig tanken om, at overlegenhed og militære sejre er det, der giver Gud anerkendelse. På den måde kan den brutale vold være forsøg på at signalere, at Islamisk Stat er et rigtigt kalifat med Gud på sin side.

IS og fremmedkrigernes rolle 

Ideologisk overbevisning er en af flere mulige årsager til, at folk fra andre lande deltager i krigen i Syrien og Irak. I september 2014 vurderede CIA, at antallet af IS-krigere i Syrien og Irak var et sted mellem 20. 000 og 31. 5000. En FN-rapport fra 2018 vurderede, at IS i Syrien og Irak bestod af over 20. 000 krigere, fordelt på begge lande. En betydelig del af disse var fremmedkrigere. 

De vigtigste rekrutteringsområder uden for Vesteuropa og Mellemøsten var Balkan landene og de stater, som tidligere tilhørte Sovjetunionen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i efteråret 2014, at 100 danskere rejste fra Danmark for at kæmpe for IS. 

Andre islamistiske gruppers støtte til IS

I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til IS. Boko Haram er en islamistisk terrorgruppe i Nigeria og dets nabolande. IS har efterfølgende reageret anerkendende på Boko Harams troskab. De præsenterede situationen som, at kalifatet havde udvidet sig med en provins i Vestafrika. IS har også udført terrorangreb uden for deres kerneområder i Mellemøsten, herunder Afghanistan, Libyen og Yemen.

USA hævder, at militsgrupper i DR Congo og Mozambique er tilknyttet IS. Disse militser, som er en del af de lokale konflikter i de lande, de tilhører, er således på USAs terrorliste med påfølgende sanktioner. Dette kan gøre arbejdet for fredsmæglere og humanitære organisationer mere vanskeligt, da disse kan være tilbageholdende med at inddrage militser i deres arbejde i fare for at overtræde USA's sanktioner.  

IS støtter terrorangreb i Europa 

IS har hævdet at stå bag flere terrorangreb uden for Mellemøsten, herunder i Europa. Det største angreb i Europa fandt sted i Frankrigs hovedstad Paris den 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt. IS hævdede, at motivet var hævn for Frankrigs deltagelse i krigen i Syrien og Irak. Terrorangrebet har ført til øget frygt og sikkerhedsforanstaltninger i Europa samt en optrapning af Frankrigs bombekampagne mod IS i Syrien og Irak.    

Hvilken rolle IS-ledelsen har spillet for terrorangrebene i Europa er usikker. Terrorangrebene i Europa er i hvert fald i tråd med IS-ideologien, hvor målet er at øge modsætningerne mellem muslimer og ikke-muslimer. IS håber, at mistillid og diskrimination mod muslimer i Europa vil øges som en konsekvens af islamistisk terrorisme. Dette vil styrke IS ideologisk, da IS hævder, at Vesten er imod muslimer og Islam. Fredelig sameksistens mellem muslimer og ikke-muslimer er en idelogisk trussel mod IS. Frygt og konflikt derimod skaber bedre muligheder for rekruttering af nye IS-sympatisører, der ikke længere føler sig velkomne i Europa.       

Alvorlig situation for civilbefolkningen i Syrien og Irak:

Konflikten med IS har ført til et enormt pres på civilbefolkningen i både Syrien og Irak.

Syrien var midt i en brutal borgerkrig, da IS fik fodfæste i landet. Der er ingen pålidelige tal, der viser, hvor mange der er flygtet eller omkommet som et resultat af kampene med IS. Følgende er de overordnede nøgletal for Syrien:

  • Over 400.000 mennesker er blevet dræbt, og over en million mennesker kom til skade, da borgerkrigen begyndte.
  • Mere end halvdelen af befolkningen er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, ofte flere gange.
  • 13,5 millioner mennesker er afhængige af humanitær bistand. Blandt dem er 5,6 millioner børn.

Irak var præget af mange års krig og intern uro, da konflikten med IS brød ud for alvor. Følgende er de overordnede nøgletal for Irak:

  • Siden januar 2014 er 3,8 millioner mennesker flygtet fra deres hjem på grund af kampene med IS.
  • 11 millioner mennesker har brug for humanitær bistand som en direkte konsekvens af konflikten med IS.

(Kilde: UNOCHA, august 2015: Syrien, Irak).

FN's rolle

FN omtaler IS som en terrororganisation, og FN's sikkerhedsråd har vedtaget flere resolutioner rettet mod IS. Resolutionerne kræver blandt andet, at IS-medlemmer, som har begået grove brud på menneskerettighederne, straffes. FN har kategoriseret nogle af de angreb, IS har begået som folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN's Fødevareprogram (WFP), FN's Børnefond (UNICEF) og flere andre FN-organisationer har bidraget med mad, vand og andre humanitære forsyninger i Syrien og Irak. Der er dog store områder, hvor folks behov for nødhjælp og beskyttelse er akut, men som FN ikke har adgang til på grund af høj sikkerhedsrisiko.

FN har en politisk mission i Irak (UNAMI), som koordinerer de forskellige humanitære FN-organisationer og -programmer i Irak. UNAMI skal også sikre et tæt samarbejde mellem irakiske myndigheder og de forskellige FN-organisationer. 

Siden september 2016 har Nadia Murad været FN’s første good-will ambassadør for overlevende af menneskehandel. Hun blev kidnappet af IS i august 2014 og formåede at flygte fra sex-slaveriet i november samme år. Murad vandt Nobels fredspris i 2018 for hendes kamp mod krigsforbrydelser.

Danmarks rolle

Danmark deltager i den internationale koalition, som er ledet af USA. Denne koalition har ikke ville sætte landtropper ind mod Islamisk Stat (IS), men har primært bestået af luftbombardementer af IS samt støtte til den irakiske regeringshær og de kurdiske militser med bl.a. våben og træning.

Siden oktober 2014 har Danmark bidraget med syv F-16-fly mod IS i Irak. Samtidig har Danmark bidraget med 120 soldater, der skal træne irakiske soldater.

I januar 2017 blev FN-mandatet udvidet således, at danske specialstyrker har fulgt de irakiske styrker på landjorden i hhv. Irak og Syrien.

Kilder

UN News Centre, UNIraq.org, IRIN News, NTB i Dagbladet og Klassekampen, NRK, VG, Institute for the Study of War, The Guardian, Uppsala Conflict Data Program, CIA og PST i Aftenposten og Nettavisen, BBC News, Standford University – Mapping Militant OrganizationsInternational Crisis Group

Relaterede lande og konflikter 

For yderligere læsning er her et udvalg af lande, der er involveret i krigen med Islamisk Stat (IS):

Relaterede konflikter

  • Områder vi i dag kender som Tyrkiet, Syrien og Irak var længe en del af en meget større politisk, social og religiøs orden, kaldet Det Osmanske Rige. Det var et sunni-muslimsk imperium, hvor tyrkerne dominerede over arabere, kurdere og andre fra år 1299 til slutningen af 2. Verdenskrig. Det førte til oprettelsen af staten Tyrkiet i 1924. Områder vi i dag kender som Iran og Afghanistan var ikke en del af Det Osmanske Rige.

  • Da 1. Verdenskrig knækkede det allerede svage Osmanske Rige, overtog de europæiske stormagter meget af magten i området. Da europæerne var blevet enige om, hvor grænserne skulle gå i Midtøsten, blev det kurdiske samfund splittet, og det deltes i fire forskellige lande: Tyrkiet Syrien, Irak og Iran. Dette blev starten på kurdernes kamp for selvstændighed. Kortet viser et område, hvor der bor mange kurdere. Det strækker sig over flere landegrænser og bliver ofte kaldt Kurdistan.

  • Frankrig og Storbritannien overtog kontrollen over flere centrale områder i Midtøsten. De optegnede grænser og delte områderne mellem sig. Egypten havde da allerede været flere årtier under britisk kontrol.

  • 2. Verdenskrig svækkede Frankrig og Storbritanniens evne til at bevare deres imperier. Flere af dagens stater i Midtøsten blev etableret/selvstændige i denne perioden: 

    - Libanon i 1943

    - Syrien i 1944

    - Jordan i 1946

    - Israel i 1948

    - Egypten i 1952

  • I 1951 blev Mohammad Mossadeq Irans første demokratisk valgte leder. En sådan demokratisering truede vestlige olieinteresser i Iran. Det førte til, at Storbritannien og USA bidrog til at afsætte Mossadeq gennem et statskup i 1953, for derefter at give magten tilbage til den vestligvendte diktator Shah Pahlavi. Skatskuppet påvirkede iranernes holdninger til Vesten, hvilket bidrog til den islamske revolution i 1979. Biledet viser en pro-Mossadeq demonstration i Teheran i 1952. Foto: Wikimedia Commons 

  • I 1958 klarede irakerne det, som iranerne fem år tidligere ikke havde klaret, nemlig at blive frie fra det britisk-amerikansk støttede kongedømme, der styrede deres land. Irak blev da en selvstændig stat. Irakerne var inspireret af revolutionen i Egypten i 1952, hvor ideologien var arabisk nationalisme og anti-imperialisme. Irak var med i Bagdad-pagten, som forpligtede Irak til at støtte den britiske invasion af Egypten i 1956. Dette skete mod irakernes vilje, hvilket udløste den irakiske revolution.

  • Med undtagelse af Tyrkiet, forsøgte landene i Midtøsten at have en neutral position under Den Kolde Krig (1947-1991). Men presset fra supermagterne var så stort, at de i praksis måtte vælge side. Relationerne kunne ændre sig over tid. De lande, der havde gennemført en revolution, vendte sig gerne væk fra Vesten og over til Sovjetunionen. Kortet viser, hvilken side de forskellige stater favoriserede omkring år 1970.

  • Syrien blev uafhængig fra Frankrig i 1944, og i 1970 tog Hafez al-Assad (på stolen til højre) magten i Syrien gennem et militærkup via det syriske Ba'ath-parti. Sønnen Bashar al-Assad (i midten til venstre) overtog ledelsen i år 2000 og er fortsat præsident i Syrien. Foto: Wikimedia Commons

  • Det sosialistiske arbejderparti PKK er en militær og politisk organisation for kurdere, først og fremmest i Tyrkiet. PKK har været den største organisation for kurdernes kampen mod tyrkisk overmagt. 

  • 1) Den islamske revolution i Iran.

    2) Sovjetunionen invaderer og besætter Afghanistan.

    3) Saddam Hussein bliver præsident i Irak, hvilket året efter førte til Irak-Iran-krigen.

  • Regimet til den iranske shan blev styrtet under den islamiske revolution i 1979. De nye magthavere, med den religiøse leder Ayatollah Khomeini i spidsen, satte religionen i centrum for politikken. Et nyt diktatur opstod - et som var uafhængig af vestlig dominans og samtidig indførte en form for islamisk styre i Iran. Billedet viser et maleri af Khomeini på en væg i Teheran. Foto: Kamyar Adl/Flickr. 

  • Sovjetunionen invaderede Afghanistan i forsøg på at redde det kommunistiske diktatur i landet. Modstandskrigerne, kendt som Mujahedin, fik massiv international støtte, blandt andet af USA, Pakistan og Kina. Osama bin Laden (billedet) var blandt de arabiske fremmedkrigere, som rejste til Afghanistan for at føre såkaldt hellig krig mod kommunistene. Dette blev begyndelsen på oprettelsen af al-Qaida. Foto: Hamid Mir/Canada Free Press 

  • Året efter Saddam Hussein blev præsident i Irak, gik Irak til angreb på Iran. Omkring 30 lande støttede krigsførelse, ofte med støtte til begge lande samtidig. De vigtigste bidragsydere var Sovjetunionen, USA, Frankrig og Kina. Mest støtte gik til Irak, inklusiv komponenter til udvikling af masseødelæggelsesvåben. Den amerikanske støtte til Irak under krigen forværrede iranernes syn på USA's rolle i Midtøsten.

  • Under Irak-Iran krigen angreb irakiske styrker også kurderne i det nordlige Irak. Den militære kampagne mod kurderne (og andre minoriteter i Irak), kaldet Anfal-kampagnen, varede over flere år og toppede i 1988.  Mange lande anerkendte overgrebbene mod kurderne som folkemord. Mellem 50 000 og 100 000 mennesker blev dræbt, blandt andet som følge af kemiske våben.

  • Saudi-Arabia følte sig truet af irakisk ekspansion, da Irak invaderede Kuwait august 1990. Osama bin Laden ville beskytte Saudi-Arabien og de hellige byer Mekka og Medina med hans "hellige krigere". Men Saudi-Arabien afslog bin Ladens tilbud og inviterede i stedet amerikanske styrker ind. Dette påvirkede bin Ladens politiske syn, hvilket bidrog til, at al-Qaida rettede sine angreb mod USA. Golfkrigen endte med, at en international koalition, med USA i spidsen, og med FN-mandat, pressede irakiske styrker tilbage til Bagdad i begyndelsen af 1991.

  • Efter Golfkrigen bestemte FN's sikkerhedsråd at sanktionere Irak yderligere. USA og Storbritannien sørgede for, at FN-sanktionerne blev opretholdt frem til 2003, og udførte også bombetogter i Irak i denne periode. Sanktionerne ramte civilbefolkningen hårdt og blev stærkt kritiseret af mange land. UNICEF beregnede, at flere hundretusinde børn døde som følge af disse sanktioner. Billedet viser den irakiske FN-ambassadør, som kritiserer USA og Storbritannien i Sikkerhedsrådet. Foto: UN Photo/Evan Schneider. 

  • Efter det sovjetisk-støttede regime i Afghanistan brød sammen i 1992, blev Afghanistan kastet ud i en borgerkrig mellem konkurrerende krigsherrer. Den islamiske gruppe Taliban kom sejrene ud af krigen og regerede Afghanistan fra 1996 til 2001. Afghanistan var i denne perioden et tilholdssted for Osama bin Laden og al-Qaida. De etablerede deres egne træningslejre og betegnede sig som Talibans elitesoldater (Les mer om al-Qaida her). Billedet viser Malala Yousafzais bog, pigen, der blev beskudt af Taliban for at have krævet skolegang for piger. Hun vandt Nobel Fredspris i 2014. Foto: Flickr/Jabiz Raisdana.

  • Terrorangrebet mod USA 11. september 2001 blev startskuddet for en mere aggressiv amerikansk udenrigspolitik gennem den såkaldte Krigen mod terror. Terrornetværket al-Qaida skulle nedkæmpes sammen med alle som støttede dem. Taliban-regimet i Afghanistan var de første på listen over al-Qaidas støttespillere, hvilket medførte en amerikansk-britisk invasion af landet i oktober 2001 (Læs mere om Afghanistan-krigen her).

  • Irak blev næste mål i Krigen mod terror. USA, med allierede, invaderede det olierige land uden et FN-mandat. USA mente, at Irak fortsat havde masseødelæggelsesvåben ,og at de samarbejde med al-Qaida - uden dette er blevet bevist. Saddam Husseins regime faldt, som en konsekvens af den ulovlige invasion, men ordentlig fred i landet blev det aldrig (læs mere om Irak-krigen her). Billedet viser en amerikansk soldat, som markerer overtagelsen af Bagdad i 2003 ved at dække hovedet på en statue af Saddam Hussein med et amerikansk flag. Foto: Laurent Rebours/Flickr.

  • I foråret 2011 udbrød der store oprør i flere lande i den arabiske verden. Protestbevægelserne tilsigtede at ændre regeringer i de forskellige lande, ofte med fokus på menneskerettigheder. Modstanden mod diktaturene inspirerede hinanden, men gav forskellige resultater. I Syrien udviklede et ikke-voldeligt oprør sig hurtigt til en brutal borgerkrig. Billedet viser demonstranter på Tahrir-pladsen i Egypten i 2011. Foto: Lilian Wagdy/ Wikimedia Commons.

  • Syrien har en vigtig strategisk betydning for mange lande. Derfor blev både Assad-regimet og oprørerne aktivt støttet af andre stater under borgerkrigen. Assad-regimet fik støtte fra Rusland, Iran og Libanons Hizbollah. Mens oprørerne blev støttet af blandt andet USA, Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien. (Læs mere om Syrien-krigen her.) Borgerkrigen i Syrien bidrog til fremvæksten af Islamisk Stat.

  • Den islamiske stat (IS) er en islamisk militant terrorgruppe, som har kontrolleret store områder i Irak og Syrien. I juni 2014 erklærede de oprettelsen af en stat i dette område. Den blev aldrig anerkendt internationalt som en stat. IS blev hellere forsøgt nedkæmpet med militære midler. (Læs mere om IS her).