[[suggestion]]
Afghanistan
Afganistans flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Kabul

Etniske grupper

Pashtun 42%, tadsjik 27%, hazarere 9%, uzbekere 9%, aimakker 4%, turkmenere 3%, balucher 2%, andre 4%

Sprog

Persisk/dari og pashto

Religion

Sunnimuslimer 84%, shiamuslimer 15%, andre 1%

Befolkningtal

31 412 000

Styreform

Republik

Areal

652 230 km2

Valuta

afgháni à 100 puls

Bruttonationalindkomst per indbygger

1 944 PPP$

Nationaldag

19. august

Geografi

Den største del af Afghanistan består af ufremkommeligt bjergterræn med dybe dale og høje bjerge på op imod 7.000 meter over havets overflade. Det højeste bjerg hedder Noshaq, og er 7.492 meter højt. Hindu Kush-bjergene, der går nordøst fra grænsen til Kina og Pakistan, strækker sig sydvestover, langt ind i Afghanistan, og skiller de nordlige provinser fra resten af landet. I de nordlige områder finder man lavtliggende slettelandskab med en frugtbar jordbund, hvor der drives landbrug. I de sydlige dele af landet finder man tørre, ørkenagtige lavlandsområder i grænselandet til Iran og Pakistan. En række store floder løber gennem landet på vej mod Centralasien, heriblandt Amu-Darja og Helmand. Afghanistan har et typisk fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Afghanistan døjer med tørke og jorderosion, og mangel på rent drikkevand er et konstant problem for befolkningen, og der er kun sparsomme skove. Alligevel er vandmangel ikke et naturgivent problem for Afghanistan. Flere årtier med krig og mangel på en fungerende centralmagt har bidraget til ødelæggelsen af store landområder, der er blevet minebelagt eller ubrugeligt på grund af forurening. De allerede få skovområder er blevet mindre de sidste år på grund af ukontrolleret hugst. I nord findes lavereliggende slettelandskab med forholdsvis frugtbar jord, og om foråret fylder smeltevandet fra Hindu Kush floder, søer og bække. Størstedelen af vandet render dog imidlertid ud af landet. De gamle vandingsanlæg er ødelagt, og prisen for at reparere dem er anslået til 2 milliarder US dollars.

Ecoprint

0.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Afghanistan, ville vi behøve 0.4 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie


Afghanistan har været en vigtig gennemfartsvej for handel og gennemrejse mellem øst og vest siden oldtiden, da den gamle Silkevej gik igennem landet. Landet har været domineret af persere, grækere, tadsjiker og mongoler. Nutidens Afghanistan blev erobret af Aleksander den Store ca. 300 år før vor tid, og derefter af tyrkiske og persiske riger, der opstod i nabolandene. Først i løbet af 1700-tallet blev landet mere eller mindre selvstændigt, da det moderne Afghanistan blev grundlagt af Ahmad Shah Durrani. Landet havde lejlighedsvis kontrol over store dele af nutidens Pakistan og Iran, men I 1800-tallet kæmpede russiske og britiske styrker om kontrollen over området, og den svage afghanske statsmagt faldt sammen. Fra 1839 til 1919 fulgte tre væbnede konflikter, de såkaldte anglo-afghanske krige, hvor Britiske styrker forsøgte at mindste den russiske indflydelse i Afghanistan. Med Rawalpinditraktaten fra 1919 opnåede Afghanistan fuld uafhængighed, men måtte give afkald på store områder, der i dag hører til Pakistan.

I løbet af 1900-tallet førte manglende økonomisk udvikling til interne konflikter, og i 1973 blev kongen afsat i et kup. Efter Anden Verdenskrig faldt landet ind under Sovjetunionens interessesfære i Centralasien, men uden at blive indlemmet i unionen. I 1978 begik det afghanske kommunistparti statskup med sovjetisk hjælp, men blev styrtet allerede året efter. Sovjetunionen reagerede med at invadere landet i 1979. Besættelsen mødte stor modstand blandt den afghanske befolkningen, som blev støttet med penge og våben fra USA.Mere end 800.000 afghanere blev dræbt i konflikten, og mere end fem millioner flygtede. Russerne trak sig ud af Afghanistan ved Sovjets fald i 1989, og efterlod sig et land i krise. De følgende syv år var præget af borgerkrig, før det islamistiske Taliban-regime overtog kontrollen. Taliban var et totalitært regime, der forfulgte oppositionen, og nægtede kvinder deres ret til at studere og arbejde. For mange afghanere repræsenterede Taliban alligevel en kærkommen stabilitet efter mange år med krig.
11. september 2001 angreb det Taliban-støttede terrornetværk, Al-Qaeda, USA, hvilket medførte en amerikansk invasion af Afghanistan. Siden da har der været krig mellem en koalition af internationale styrker og Taliban. Siden 2014 er antallet af internationale styrker i Afghanistan blevet reduceret, og målet er at antallet skal være reduceret til nogle få hundrede styrker ved udgangen af 2016. Kampene for at nedkæmpe Taliban fortsætter dog. Du kan finde mere information om konflikten i linkene i højre side.

Samfund og politik

Afghanistan er en islamisk republik, organiseret efter samme mønster som en forbundsrepublik. Republikken er inddelt i 34 provinser, som så er inddelt i tilsammen 398 distrikter. Landet styres af en direkte valgt præsident, som har ansvar for landets udenrigspolitik, forsvar og borgerrettigheder. Han er både regeringschef og leder af militæret, og kan derudover nedlægge veto mod Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen består af to kamre: En folkevalgt forsamling med 250 repræsentanter (Wolsei Jirga), og et slags underhus bestående af 102 repræsentanter.

Føderale myndigheder har imidlertid kun lidt kontrol over hovedstaden Kabul. Den vedvarende konflikt mellem Taliban, de føderale myndigheder og de internationale styrker, har gradvist svækket regeringen de senere år. Mange i Afghanistan er utilfredse med den udenlandske militære tilstedeværelse, og støtter Taliban i deres krigsførsel, men der er også mange, der støtter regeringen. Der er meget korruption og mangel på sundhedstjenester og uddannelsesmuligheder. Uddannelsesmæssige tilbud er blevet bedre efter Talibans fald, specielt for piger, men uden for hovedstaden Kabul er udbuddet af tjenester meget dårligt.

Økonomi og handel

Mange årtier med krig og konflikt har ført til at Afghanistan er et af de fattigste lande i verden. Landet har relativt store naturressourcer, blandt andet i form af mineraler som kul, kobber og jernmalm. Der finnes også en del olie og naturgas. Disse ressourcer er stort set ikke blevet udnyttet på grund af uroligheder i landet, og fordi Afghanistan mangler ordentlige veje og andre transportmuligheder. Serviceerhverv er i vækst, men mellem 60 og 80 procent af befolkningen arbejder fortsat i landbruget.

Afghanistan er helt afhængig af international bistand. Selv om det har været økonomisk vækst i landet, siden Taliban blev styrtet, og internationale penge begyndte at strømme ind, arbejder regeringen i Kabul hårdt med at få landet på fode. Væbnede konflikter, korruption, høj kriminalitet og et svagt statsapparat gør dette til en svær opgave. Ulovlig opiumsproduktion er en bærende bjælke i afghansk økonomi, selvom dette ikke kommer frem i de officielle tal.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Afghanistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet