[[suggestion]]
Albanien

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Tirana

Etniske grupper

Albanere 95%, grækere 3% og andre 2% (1989 est) Note: I 1989 viste forskellige estimater af den græske befolkning i Albanien alt fra 1% ifølge officielt albanskk statistisk til 12% i følge en græsk organisation.

Sprog

Albansk, og forskellige græske, roma og slaviske dialekter

Religion

Muslimer 70%, Albansk ortodokse 20%, romersk-katolske 10%. Note: Andelen er estimeret. Der findes ikke opdateret statistik, da alle moskeer og kirker blev nedlagt i 1967 og religiøst tilhørsforhold blev forbudt. I 1990 blev privat religiøs udøvelse lovlig igen.

Befolkningtal

2 934 363

Styreform

Parlamentarisk demokrati

Areal

28 750 km2

Valuta

Lek

Bruttonationalindkomst per indbygger

11 540 PPP$

Nationaldag

28. november

Andre landesider

Geografi

Albaniens landskab er præget af bjerglandskaber og cirka 70% af landets areal ligger mere end 300 meter over havet. Landets højeste bjerg er det 2 753 meter høje Maja e Korabit. Fra bjergene løber mange floder, som munder ud i Adriaterhavet. Albanien har en 362 kilometer lang strandlinje langs Adriaterhavet. Jordbrug findes hovedsageligt langs de frugtbare kystsletter. Klimaet er varierende i forskellige dele af landet: I bjergområderne er klimaet koldere, mens kysten har et typisk middelhavsklima. Langs kysten er vinteren mild med meget nedbør og sommeren er varm og tør. Albanien står overfor miljøudfordringer som blandt andet jorderosion og vandforurening.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Albanien, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Albanere stammer fra illyrere, som i antikken boede i det nuværende Albanien. Det Osmanniske Rige erobrer Albanien i 1400-tallet. Efter den første balkankrig erklærede Albanien sig selvstændigt i 1912 fra det Osmanniske Rige. Under første verdenskrig var Albanien en del af krigsområdet og fik støtte fra Italien. I 1939 blev landet okkuperet af Mussolinis Italien. Under anden verdenskrig kæmpede flere nationalistiske albanske frihedsbevægelser mod Italien. Den kommunistiske modstandsbevægelse ledt af Envar Hoxha førte albanerne til sejr, og landet blev i 1946 selvstændigt som folkerepublikken Albanien. Stridighederne med nabolandet Jugoslavien øgedes i styrke og Albanien allierede sig først med Sovjetunionen og senere med Kina. Frem til 1990 var Albanien et meget isoleret og lukket land. De første frie valg blev afholdt i 1991, og siden har det socialistiske og det demokratiske parti skiftes til at have regeringsmagten. I 2005 fik det demokratiske parti igen magten. 

Samfund og politik


Albanien var det sidste land i Europa, som opgav kommunismen i 1991, da det kommunistiske styre blev opløst efter næsten 50 år. Vejen mod demokrati og det frie valg har dog været lang. Efter systemskiftet har to partier domineret albansk politik, henholdsvis det Demokratiske Parti (DP), der repræsenterer centrumhøjrefløjen, og det Socialistiske Parti (SP), der repræsenterer centrumvenstrefløjen. I Albanien er præsidenten statsoverhoved og vælges for fem år ad gangen. Præsidenten udnævner statsministeren, mens statsministeren udnævner andre ministre for efterfølgende at få dem godkendt af præsidenten. Efter systemskiftet i 1991, flyttede mange af indbyggerne til udlandet. Til trods for udvandringen er befolkningstilvæksten i Albanien en af de højeste i Europa.  

 I 1998 stemte albanerne for en ny grundlov, som gjorde den politiske styreform mere demokratisk. Landet er dog stadig præget af korruption og ustabilitet, og i 2013 vurderede OSCE at valget for første gang siden 1991 var foregået nogenlunde frit og demokratisk.

Albanien blev medlem af NATO i april 2009 og har siden søgt om medlemskab i EU.  I 2014 ændrede Albanien sin status fra ansøgerland til EU-medlemsskab til kandidatland. En række EU-medlemslande rettede stor kritik af statusændringen forinden, grundet landets menneskerettighedssituation. I 2018 stod EU klar til optagelsesforhandlinger med Albanien. 

Økonomi og handel


Albanien er et af Europas fattigste lande, til trods for en forbedret økonomisk vækst i 00'erne. Den internationale handel er vokset, og særligt handlen med Tyskland, Grækenland og Italien. Overgangen til markedsøkonomi har alligevel været udfordrende og Albaniens industri er fortsat underudviklet. Arbejdsløshedstallene har holdt sig høje og korruptionen holder udenlandske investorer borte. I 1997 blev et landsomfattende pyramidespil afsløret og kaosset, som fulgte, lammede regeringen. Over 1500 albanere døde i de efterfølgende uroligheder. NATO bombede det tidligere Jugoslavien i 1999, og en halv million kosovere flygtede til Albanien, hvilket belastede landets allerede dårlige økonomi yderligere. Pengene som diaspora-albanere sender til hjemlandet er en betydelig indtægtskilde for Albanien.  Albanien blev også hårdt ramt af den finansielle krise i 2007, hvilket landets økonomi stadig bærer præg af i 2019.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Albanien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet