[[suggestion]]
Aserbajdsjan
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Baku

Etniske grupper

Aseri 90.6%, dagestanere 2.2%, russere 1.8%, armenere 1.5%, andre 3.9% (1999) notat: cirka alle armenere bor i Nagorno- Karabakh regionen

Sprog

Aserbajdsjansk (aseri) (officielt) 90.3%, lesgisk 2.2%, russisk 1.8%, armensk 1.5%, andre 3.3%, uspecificeret 1% (1999)

Religion

Muslimer 93.4%, russisk- ortodokse 2.5%, armensk- ortodokse 2.3%, andre/uspecificeret/ingen 1.8% (1995)

Befolkningtal

9 923 914

Styreform

Republik

Areal

86 600 km2

Valuta

Manat

Bruttonationalindkomst per indbygger

17 257 PPP$

Nationaldag

28. maj

Andre landesider

Geografi

Aserbajdsjan er en indlandsstat i det sydlige Kaukasus. Landet har en 713 kilometer lang strandlinje langs Det Kaspiske Hav, verdens største sø. Landet består af slettelandskab og høje bjerge, som dækker næsten halvdelen af Aserbajdsjans areal.

Temperaturen og regnmængden varierer mellem de forskellige områder. Klimaet er subtropisk i landets sydlige og østlige dele, og i det vestlige og nordlige bjergområder er klimaet som i Alperne. Tørkeperioder forekommer. Omkring 19% af Aserbajdsjans areal er dyrkbar jord.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Aserbajdsjan, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie


Aserbajdsjans centrale beliggenhed, når det gælder handlen mellem øst og vest, førte til, at området blev anset som værdifuldt, og mange lande har gennem historien prøvet at erobre det. Araberne erobrede landet i 642, og derefter har Persien, Rusland, osmannerne og lokale shaher kæmpet om herredømmet. Med Turkmenchay-traktaten i 1828 delte Persien og Rusland området imellem sig. Det nuværende aserbajdsjanske område blev indlæmmet i det russiske imperium, men da det russiske imperium brød sammen under første verdenskrig erklærede Aserbajdsjan sig uafhængig. Den demokratiske republik Aserbajdsjan blev imidlertidigt erobret af den røde armé, og blev sovjetrepublik i 1936. Landet blev igen selvstændigt i 1991, efter Sovjetunionens fald. Siden 1990erne har landet været i konflikt med Armenien om området Nagorno-Karabakh, hvor den armenske majoritetsbefolkning vil oprette en uafhængig stat.

To år efter selvstændigheden tog den kommunistiske leder Heydar Aliyev magten ved at udråbe sig selv til præsident. Hans styrede frem til 2003, hvor han blev efterfulgt af sin søn Ilham Aliyev. Deres styrer har været autoritære og undertrykkende. Efter valget blev oppositionens partitop fængslet for medskyldighed i demonstrationer mod styret. En journalists mord i 2005 pressede præsidenten til at give større frihed for oppositionen. Ilham Alijev blev i 2008 genvalgt med 87% af stemmerne, selvom OSCE's valgobservatører udtalte, at valget ikke levede op til internationale standarder.

Ved folkeafstemningen i marts 2009 fik Alijev et overvældende flertal for en ny lov, der tillader præsidenten at blive genvalgt et ubegrænset antal gange. Præsidenten kan i realiteten nu være præsident på livstid.

I de sidste par år har regeringsmagten med jævne mellemrum foretaget arrestationer og idømt protestanter fængselsstraffe. Det skabte store overskrifter verden over, da en aserbajdsjansk soldat, som havde myrdet en armensk soldat i Ungarn, blev taget imod som en helt i hjemlandet. Han var idømt til livstid i fængsel og skulle hjem for at sone sin dom. I stedet blev han benådet af præsident Ilham Alijev.

Samfund og politik


På papiret er Aserbajdsjan et parlamentarisk demokrati, men i praksis er landet blevet styret diktatorisk af Alijev-familien siden 1993. Præsidenten kan genvælges et ubegrænset antal gange og sidder i en regeringsperiode på 5 år. Desuden er præsidenten både statschef og øverstkommanderende i hæren. Derudover udpeger han landets højesteretsdommere. Sidste gang der blevet afholdt valg var i 2013, hvor præsident Ilham Aliyev blev genvalgt med 84.5 % af stemmerne.

Der bliver afholdt valgt til parlamentet, Milli Mejlis, hvert femte år og kandidaterne bliver valgt ved direkte valg.  
Den politiske opposition er undertrykt, og korruption og valgfusk er udbredt. Krigen med Armenien og Nagorno-Karabakh er den største udenrigspolitiske udfordring i Aserbajdsjan. Siden 1994 har der været våbenhvile mellem parterne, men konflikten om det omstridte område er fortsat ikke løst. Ifølge rapporter foregår der grov diskriminering af armenerne og andre minoriteter, som bor i Aserbajdsjan, og menneskerettighedssituationen er bekymrende. Ytrignsfriheden er stærkt begrænset, og regimekritiske journalister og bloggere bliver udsat for pågribelser og fængslinger.

Selv om store dele af landets befolkning fortsat har vanskelige livsvilkår, har landets store olie- og gasindtægter gjort det muligt at reducere fattigdommen. Siden krigen mod Armenien (Nagorno-Karabakh-krigen fra 1991-94) er næsten 600.000 aserbajdsjanere interne flygninge. Mange er mere eller mindre integrerede i nye beboelsesområder. Olien har også bidraget til, at der er en lille elite af nyrige, og forskellene mellem fattige og rige er enorme.

Økonomi og handel

Aserbajdsjans vigtigste naturressourcer er gas, jernmalm og olie. Olie er landets vigtigste eksportvare, og landet er en af verdens ældste olieproducenter. På trods af sine ressourcer er Aserbajdsjans overgang til markedsøkonomi gået langsomt. Krigen mod Armenien har svækket landets økonomi og den internationale handel. I årene efter våbenhvilen begyndte økonomien imidlertidigt langsomt at vokse, og de sidste år har Aserbajdsjan haft en jævn økonomisk vækst. Korruption gennemsyrer samfundet og er et stort samfundsproblem. En anden udfordring for landet er, at væksten er helt afhængig af olie- og gassektoren, mens udviklingen af andre industrier er gået langsomt. Det gør landet sårbart overfor udsving i internationale oliepriser. Det er usikkert, hvor længe oliereserverne vil vare. Myndighederne har derfor stiftet en oliefond for at spare indtægter sammen til senere generationer.  

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Aserbajdsjan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet