[[suggestion]]
Bahrain
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Manama

Etniske grupper

Bahrainere 46%, asiater 45.5%, andre arabere 4.7%, afrikanere 1.6%, europæere 1%, andre 1.2% (2010)

Sprog

Arabisk (officielt), engelsk, farsi, urdu

Religion

Muslimer 73.7%, kristne 9.3%, jøder 0.1%, andre 16.9% (2017)

Befolkningtal

1 566 993

Styreform

Konstitutionelt monarki

Areal

760 km2

Valluta

Bahrainsk dinar

Nationaldag

16. december

Andre landesider

Geografi

Bahrain er en lille østat i den Persiske Bugt, som består af over 30 øer. Der bor mennesker på seks af øerne, og øen Bahrain er den største og vigtigste. Bahrain har broforbindelse til nabostaten Saudi-Arabien. Der er mange fisk i Bahrains havområder og det er en vigtig naturressource for landet. 92% af Bahrains areal er sandørken og bare 2,9% af landet er dyrkbar jord. Til trods for at landet har meget ørken, er Bahrain grønnere end mange andre lande i regionen, fordi flere vækstarter har tilpasset sig ørkenen og det saltholdige miljø. Temperaturen kan nå op på 50 °C. De engang store ferskvandsreservater er godt på vej til at være opbrugt, og størstedelen af vandet er afsaltet fra havet. Ørkendannelse er et af de mest centrale miljøproblemer, udover at forurening af havet i forbindelse med olieudslip. I Bahrains ørkenområder kan man opleve sandstorme.

Earth Earth Earth Earth Ecoprint

4.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Bahrain, ville vi behøve 4.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Bahrain har et flertal af shiamuslimer, men domineres af sunnimuslimer alligevel - noget som har ført til en del uro og protester. Landet er fra 1700-tallet blevet styret af sheik dynastiet al-Khalifa, som er sunnimuslimer. Osmannerne og briterne anerkendte Bahrain som en selvstændig stat i 1913, men landet forblev alligevel under Storbritanniens beskyttelse. Moderniseringen af Bahrain begyndte i 1932, da man fandt store mængder olie i landet. Bahrain var et britisk protektorat frem til selvstændigheden i 1971. Både før og efter selvstændigheden har der været modstand af regimet. I 1994 krævede indbyggerne en politisk reform, og efter tronskiftet i 1999 viste den nye emir, Hamad bin Isa al-Khalifa, faktisk et ønske om at modernisere landet. Den nye grundlov fra 2002 levede dog ikke op til befolkningens forventninger, blandt andet fordi al-Khalifa-familien fastslog deres magt. Kvindernes rettigheder blev alligevel forbedret i 2002, da man under parlamentsvalget også kunne stille op som kvinde. Dette var det første parlamentsvalg i 30 år.

Demokrati-oprøret under det arabiske forår blev bremset, bl.a. ved hjælp af militær støtte og indblanding fra medlemslande af Golfrådet, særligt Saudi Arabien. Myndighederne mente at demonstrationerne var støttet af Iran og at det var et angreb på sunnimuslimer. Det lykkedes emiren at kvæle oprøret med kampvogne og gummikugler. Efterfølgende fulgte masseanholdelser af regime-kritikere. Læger og ansatte på sygehuse blev arresteret for at have hjulpet sårede demonstranter. Over 1600 personer blev arresteret. Flere rapporter fra menneskerettighedsorganisationer beretter om brug af tortur og vold. Koblingen til Iran blev ikke styrket, som regimet ellers hævdede. I 2013 forbød Kong Hamad protester og demonstrationer i hovedstaden Manama. Også forældre til de unge, der deltager i protesterne, straffes. Retssystemet har i løbet af de seneste år stadig dømt shiamuslimske oppositionelle, mens politi og sikkerhedsvagter er blevet frikendt for forbrydelser mod demonstranter.

Samfund og politik

Nationalforsamlingen blev opløst i 1975, men i 2002 blev den genoprettet. Nationalforsamlingen består af 40 folkevalgte medlemmer i repræsentanthuset, og et råd, som også er på 40 medlemmer, som bliver udpeget af kongen. Politiske lister blev tilladt i 2002, men partier er fortsat forbudte.

Ifølge rapporter krænker Bahrains regering regelmæssigt borgernes ytrings- og pressefrihed. Nogen mener alligevel at situationen sammenlignet med fortiden er blevet bedre. Bahrain er et konstitutionelt monarki, og dets øverste leder er Kong Hamad. Kongens slægt har betydelige politiske og militære stillinger. I 2002 holdt man parlamentsvalg, hvor 40 politikere blev valgt ind i parlamentet.Valget var det første i Bahrain i 30 år. På trods af reformer, har kongen og al-Khalifa slægten meget magt og der har ofte været uroligheder grundet den langvarige konflikt mellem shia- og sunnimuslimer. 

I foråret 2011 var der en række demonstrationer for større politisk frihed og lige rettigheder for alle. Folket krævede at regimet skulle gå af. Disse demonstrationer blev der slået hårdt ned på af sikkerhedsstyrkerne. Bahrain har også i flere år haft en territorial uoverensstemmelse med nabolandet Qatar over flere øer. Der er stadig stor utilfredshed over den politiske situation i landet, som har udviklet sig til en stor national diskussion om hvordan man kan finde politiske løsninger på dette.

Det sociale velfærdssystem er godt udbygget i Bahrain. Levestandarden er ganske høj, og situationen for landets kvinder er relativt set bedre i Bahrain end i nabolandene. De har ret til at eje at arve ejendomme, har egne pas og kan rejse uden at skulle følges af en mandlig slægtning. De kan også selv vælge hvilken slags tøj de vil gå i. Der er stadig lang vej til ligestilling, og særligt på arbejdsmarkedet, hvor kvinder får lavere løn for at udføre samme arbejde.

I 2014 vedtog regiment at deltage i den USA-ledede krigsføring mod IS, Islamisk Stat. Som et led i krigsføringen mod terror har regimet indskrænket brugen af sociale medier, og lukket TV-kanalen Al-Arabs, efter den viste et interview med en shiamuslimsk oppositionspolitiker. Bahrain har altså begrænset presse- og ytringsfrihed, hvorfor flere menneskerettighedsforkæmpere og andre aktivister også er blevet arresteret siden oprøret i 2011. 

Økonomi og handel

Bahrain er en rig stat, takket være omfattende olie- og gasressourcer. Skatteprocenten på indtægt i landet er lig nul. Man fandt Bahrains mest betydelige naturressourceolie for første gang den 1. juni i 1932. Før det var landets økonomi baseret på handel, men senere har olien dannet grundlag for landets økonomi. Olie- og gasressourcerne begyndte at løbe ud i 1970'erne, og derfor bestemte staten sig for at satse på andre sektorer også. Dette har medført, at Bahrain også er blevet et af de mest betydningsfulde bankcentre i den Persiske Bugt. I Bahrain har man siden år 2004 arrangeret Formel 1-løb, som også har styrket landets stilling som et internationalt center. Landbruget står for bare 1% af Bahrains BNP, fordi kun 2,9% af landet er dyrkbar jord.

På grund af uroen i landet i 2011 fik økonomien sig et knæk. I løbet af de sidste par år er den blevet forbedret, hvilket  høj grad skyldes at turisterne er kommet tilbage til landet. Arbejdsløshed blandt landets unge, og statslig gæld vil være vigtige udfordringer i fremtiden, som landet er nødt til at håndtere.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Bahrain på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.