[[suggestion]]
Belgien
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Bruxelles

Etniske grupper

Flamsk 58%, vallonsk 31%, andre 11%

Sprog

Flamsk (nederlandsk), fransk, tysk

Religion

Katolikker 75%, andre/ingen 25%

Befolkningtal

11 498 519

Areal

30 530 Km2

Valluta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

46 429 PPP$

Nationaldag

21. juli

Andre landesider

Geografi

Belgien er et af Europas mindste lande. Landet kan deles ind i tre landskabsområder. Ved kysten i nordvest ligger et sletteområde, og vegetationen er præget af, at dette område tidligere var havbund. De sydlige dele af landet domineres af et område, der ligger højere og har grønne, frugtbare dale, hvor der både løber floder og kunstige kanaler. I landets sydøstlige del ligger bjergkæden Ardennerne. Belgien har et typisk kystklima, med milde vintre og kølige somre. Landet er blandt de mest industrialiserede i verden, noget som har medført meget forurening. Vandkvaliteten er blandt Europas dårligste, og luftforureningen fra industrien er omfattende, særligt i byerne.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Belgien, ville vi behøve 3.7 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Området, som i dag er Belgien, har tidligere været en del af Europas største kongeriger. I 1500-tallet blev området en del af det tysk-romerske imperium, og de næste 300 år blev landet styret af skiftende herskere. Belgien blev oprettet i 1831, sammensat af sydlige dele af Holland og nordlige dele af Frankrig. En omfattende industrialiseringsproces førte til, at landet begyndte at udforske dele af Afrika på jagt efter råvarer. I begyndelsen af 1900-tallet rådede Belgien over store landområder i det centrale Afrika. Under begge verdenskrige blev landet invaderet af tyskerne. Dette førte blandt andet til, at landet i efterkrigstiden opgav sin oprindelige neutralitet og blev et centralt medlem af forsvarsalliancen NATO. Belgien var også med til at grundlægge EU. 1950’erne og 60’erne var præget af øgede modsætninger mellem regionerne, som blev forstærket af økonomiske forskelle mellem nord og syd. Dette har ført til, at regionerne gradvist har fået større indre selvstyre.

Samfund og politik

Belgien er formelt et konstitutionelt monarki, men kongens magt er reduceret gennem de seneste årtier. I dag er det i realiteten statsministeren, som styrer landet i samarbejde med regeringen. Belgisk politik har siden selvstændigheden været domineret af kulturelle, sproglige og økonomiske forskelle mellem regionerne. I Flandern snakker de flamsk (en hollandsk dialekt), i Vallonien fransk og i Øst-Vallonien tysk. Udover det er Bruxelles en region for sig selv, hvor både fransk og flamsk er officielle sprog. De forskellige regioner har egne parlamenter. Politikken har gennem efterkrigstiden vekslet mellem højre- og venstrekræfter, men de senere år har det nationalistiske højreparti Flamsk identitet fået stadigt større indflydelse. Den historiske og økonomiske udvikling har resulteret i øget politiske spændinger mellem de to regioner. I 2010-2011 oplevede landet en regeringskrise efter uenighed om en grundlovsændring, som skal give større selvstyre til regionerne. Det medførte at landet i en periode på 18 måneder ikke havde en siddende regering. 

Økonomi og handel

Belgisk økonomi er meget varieret og moderne. Dette kan i stor grad forklares med landets hurtige og tidlige industrialisering, gunstige geografiske placering og et velfungerende transportnetværk. De vigtigste eksportvarer er madvarer, biler, petroleumsprodukter og tekstiler. Landet er også kendt for sin produktion af eksklusive chokolader og et rigt udvalg af forskellige ølsorter. Mere end 80 procent af råvarerne til industrien må importeres. Den velfungerende tjenestesektor står for næsten 70 procent af BNP. Der er stor forskel på økonomien i nord og syd: Den nordlige havneby Antwerpen har moderne, eksportorienteret industri, mens økonomien i Bruxelles længere mod syd domineres af tjenesteydelser og finansinstitutter. Efter efterspørgslen på landets eksportvarer sank dramatisk i begyndelsen af 1980’erne gik landet ind i en lang økonomisk nedgangsperiode. Stor udlandsgæld og en forældet industri førte til flere problemer. Regeringen satte gang i omfattende reformer i 1990’erne, og i dag er økonomien i fortsat bedring, selvomBelgien stadig har en stor statsgæld (omkring 102 % af BNP i 2013). EU skærpede derfor kravene for Belgiens økonomi for at nedbringe statsgælden væsentligt mere inden 2018. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Belgien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.