[[suggestion]]
Bosnien-Hercegovina
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Sarajevo

Etniske grupper

bosniakker 48%, serbere 37.1%, kroater 14.3%, andre 0.6% (2000)

Sprog

bosnisk, kroatisk, serbisk

Religion

muslimsk 40%, ortodokse 31%, romerskkatolske 15%, andre 14%

Befolkningtal

3 819 684

Styreform

Demokratisk republik

Areal

51 129 Km2

Valuta

Marka

Bruttonationalindkomst per indbygger

12 172 PPP$

Nationaldag

1. marts

Andre landesider

Geografi

Naturen i Bosnien-Hercegovina består for det meste af bjerge. 92% af landet ligger over 150 moh. Omkring halvdelen af landet er dækket af skov. Naturen kan inddeles i tre geografiske zoner. I nord er det højslettelandskab. Her sørger floden Sava for frugtbare landbrugsområder. Centralt i landet er der lave bjerge, og området er rigt på skov og mineraler. Fra nordvest mod sydøst i landet løber De Dinariske Alper. Her ligger Maglić, landets højeste bjergtop, på 2386 moh. Klimaet er kontinentalt med kolde vintre og varme somre. I vest falder der op mod 4000 mm nedbør om året, hvilket gør området til et af de vådeste i Europa. Ved kysten i syd er det middelhavsklima med lange varme somre og korte milde vintre.

Den største miljøudfordring i Bosnien-Hercegovina er luftforurening. Landet er rangeret næst værst i verden, når det kommer til død som følge af giftig og forurenet luft. Store kulkraftværker fører til, at hele byer og landsbyer er blevet nærmest ubeboelige. En anden stor miljøudfordring er udbredt skovrydning og ulovlig fældning.  

Earth Ecoprint

1.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Bosnien-Hercegovina, ville vi behøve 1.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Historien til Bosnien-Hercegovina er præget af, at området har været grænsen mellem kristendom og islam. Området er blevet invaderet og kontrolleret af både gotere, hunnere, Romerriget, Det Byzantinske Rige, iranere, avarere, slavere, ungarere, kroater og Det Osmanske Rige.

I 1878 blev området en del af Østrig-Ungarn, men modstanden mod den nye overmagt voksede hurtigt blandt serbere og kroater. Da den østrig-ungarske tronarvingen blev dræbt af en bosnisk/serbisk student i 1914, udløste dette 1. Verdenskrig. Efter krigen blev området en af seks delstater i Jugoslavien. En gryende nationalisme i 1980’erne førte til, at Jugoslavien gik i opløsning i 1989, og Bosnien-Hercegovina blev selvstændig i 1992.

Landets serbiske minoritet modsatte sig selvstændigheden og ønskede hellere at blive en del af Serbien – hvorefter en 3 år lang borgerkrig brød ud. Under krigen begik alle indblandede parter krigsforbrydelser og benyttede etnisk udrensning og voldtægt som krigstaktik. Da over 8000 civile bosniske drenge og mænd var blevet dræbt af serbiske styrker i Srebenica i 1995 var bristepunktet nået. Det lykkedes ikke FN at forhandle en fredelig løsning. Massakren førte til, at NATO bombede serbiske mål og pressede parterne til at underskrive fredsaftale «Daytonaftalen».

Samfund og politik

Krigen, som hærgede landet 1990’erne, har sat dybe spor i Bosnien-Hercegovina. I løbet af borgerkrigen blev over 100 000 mennesker dræbt, og halvdelen af befolkningen blev drevet på flugt. Politikken er fortsat stærkt præget af etniske modsætninger. I Daytonaftalen blev det bestemt, at landet skulle inddeles i to selvstyrende dele: Srpska (serbisk republik) og Føderationen Bosnien-Hercegovina (kroat- og bosniskdomineret). Hver del har egen præsident, eget parlament og egen regering. De fleste store beslutninger tages direkte af de selvstyrende dele. På nationalt niveau er der et præsidentråd og en regering. Præsidentrådet består af én bosnier, én serber og én kroat, som vælges hvert fjerde år.

Landet kritiseres for at bryde menneskerettighederne eftersom andre folkegrupper ikke kan stille op til præsidentvalg. Dette er en af grundene til, at Bosnien-Hercegovina ikke er blevet medlem af EU. I grove træk er landets politik delt mellem dem som ønsker at bygge en multietnisk stat, og dem som vil sikre magt til egne etniske grupper. Endvidere præges politikken af korruption og et tungt bureaukrati.

Økonomi og handel

Bosnien-Hercegovina var den næst fattigste delrepublik i Jugoslavien og havde et dårligt udgangspunkt for at klare sig økonomisk, da det blev selvstændigt. Borgerkrigen ødelagde økonomien fuldstændig. Produktionen faldt med 90%, og bruttonationalproduktet faldt med 80%. Industrien forsvandt på grund af forsyningssvigt og krigshandlinger. Efter krigen sørgede udenlandsk bistand for stor økonomisk vækst, men væksten aftog, da giverglæden forsvandt. Den globale finanskrise i 2008 fik store konsekvenser for landet. Arbejdsløsheden voksede betragteligt og eksportindtægterne dalede. I dag er Bosnien-Hercegovina fortsat et af Europas aller fattigste lande.

Bosnien-Hercegovina præges af tungt bureaukrati, svag centralmagt, korruption og politisk ustabilitet. Dette skræmmer potentielle investorer væk. Den økonomiske situation er alligevel bedret en smule de sidste år.  Siden 1995 er produktionen tredoblet, eksporten er tidobbelt og antal af job i tjenestesektoren er på vej frem. Alligevel lever næsten 17% af befolkningen under den nationale fattigdomsgrænse – og landets velfærdssystem har store mangler efter krigen. Megen genopbygning, omorganisering og investering skal til, for at før systemet kan fungere godt.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Bosnien-Hercegovina på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet