[[suggestion]]
Cambodja

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Phnom Penh

Etniske grupper

Khmer 90%, vietnamesere 5%, kinesere 1%, andre 4%

Sprog

Khmer (officielt) 95%, fransk, engelsk.

Religion

Buddhister (officiel) 96,4%, muslimer 2,1%, andre/uspecificeret 1,5% (1998)

Befolkningtal

16.245.729

Styreform

Monarki

Areal

181 040 km2

Valluta

Riel à 100 sen

Bruttonationalindkomst per indbygger

3 737 PPP$

Nationaldag

9. november

Andre landesider

Geografi

I hjertet af Cambodja ligger søen Tonle Sab. Den er forbundet med Mekong-floden, der løber gennem seks lande og er en af verdens største floder. I regntiden er Tonle Sab Sydøstasiens største ferskvandssø. Cambodja består af store slette områder, og omkring halvdelen af ​​landet er dækket af skov. Sletteområderne afgrænses i den sydlige del af Kardemomme-bjergene og Elephant Mountain. Dangrek bjergene i nord markerer grænsen til Thailand. Cambodja kæmper med mange miljøproblemer. I landdistrikter er adgangen til rent drikkevand dårlig. I byerne er grundvandet forurenet på grund af manglende håndtering af industriaffald, affald og spildevand. Tidligere skovområder er forsvundet på grund af ulovlig skovhugning og rydning af skov til landbrug. Kombinationen af ueksploderede miner og rydning af skov har gjort flere dyrearter truet. Fiskebestande i Tonle Sab er meget nedsat på grund af overfiskning.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Cambodja, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

I Cambodjas flag ses Angkor Wat, templet i ruinbyen Angkor, der blev bygget i Angkor imperiets storhedstid. Angkor imperiet var et af ​​de mest magtfulde kongeriger i Sydøstasien og opstod i år 800 efter langvarige krige i området. Inden det kollapsede i 1400-tallet, var der udviklet en avanceret social struktur med en domstol og et statsligt velfærdssystem. Siden blev Cambodja lillebror i det sydøstlige Asien. Landet blev tvunget til at rette sig efter Thailand og Vietnam, der i perioder overtog kontrollen med landet. I 1863 bad Cambodja om hjælp fra Frankrig og til gengæld for beskyttelse blev Cambodja fransk koloni.

Da Japan besatte Cambodja under Anden Verdenskrig, forsvandt Frankrig, men kun for en kort periode. Det var dog nok til at kravet om uafhængigheden voksede, og i 1953 opnåede landet uafhængighed, og Sihanouk kom til magten indtil 1970. Det lykkedes ham at beskytte landets traditioner og kongemagt samtidig med at han øgede skatterne og overførte handel og bankvæsenet til staten. Sihanouk drev en aktiv udenrigspolitik med et klart mål om ikke at lade USA få for stor indflydelse på landet. Under vietnamkrigen tillod Sihanouk kommunistiske guerillagrupper at have baser i Cambodia. Dette ville USA gøre noget ved, og begyndte at bombe landet i 1969. I et kup, støttet af USA, blev Sihanouk afsat som leder af landet. Interne spændinger førte til borgerkrig, og i 1975 overtog De Røde Khmerer, en kommunistisk guerillabevægelse, magten. Khmer Rouge kollektiviserede landbrug, evakuerede byer og afskaffede valuta. Omkring 1,7 millioner mennesker døde af sult og sygdom. Dissidenter og akademikere blev henrettet. I 1978 invaderede Vietnam landet efter massakrerne på vietnamesere, og det blev slutningen af De Røde Khmerers styre i Cambodja.

Røde Khmer fortsatte sin guerillakamp, så udviklingen med at genopbygge veje, skoler og industri tog lang tid. Først efter to årtier forlod de vietnamesiske styrker landet. Efter stor diplomatisk indsats blev der i 1991 underskrevet en fredsaftale mellem Røde Khmer, Sihanouks parti Funcinpec, og Khmer-folkets nationale frihedsfront. I 1993 blev der afholdt demokratisk valg, og regeringsmagten har siden da ligget hos Cambodjas folkeparti (CCP) og Hun Sen, som udviklede et mere og mere autoritært styre. Valget i 2013 overraskede dog: Alle troede at CCP sad sikkert på magten efter at have oplevet stigende opbakning ved fire valg i træk, og partiet styrede både statsapparatet og alle medier. Stor økonomisk vækst og mindre fattigdom blev antaget for at have givet folket mere styrke. Men oppositionen gik stærkt frem og anså sig selv som vindere af valget. Anklager om fusk førte til protester. Strejken i tekstilbranchen var især vigtig for at lægge pres på regeringen. Mange store internationale tøjkæder havde investeret i landet og blev urolige over rapporter om vold mod arbejderne. Det førte til et kompromis mellem Hun Sen og oppositionen som bl.a. fik flere muligheder for at udføre politiske arbejde.

I januar 2015 fejrede Hun Sen dog 30 år som statsminister og som den vigtigste magtperson i Cambodja. 

Samfund og politik

I de seneste par år har der tegnet sig et billede af Cambodjas politiske situation som værende præget af korruption og censur. Eksempelvis er det velkendt at regeringen tilbage i 2015 fængslede og tilbageholdt op til flere medlemmer af oppositionspartiet, CNRP, samt anklagede den daværende oppositionsleder Sam Rainy for kriminelle handlinger, der førte til hans eksil samme år. Kem Sokha, Rainys overtager, blev efterfølgende anklaget for forræderi. Disse anklager og handlinger resulterede i, at CNRP blev opløst, og regeringen formåede at eliminere deres eneste reelle modstander inden valget i 2018. Hun Sen sidder i 2019 altså fortsat på regeringsmagten. Cambodja er også på kanten med menneskerettighederne, blandt andet grundet nye restriktioner på ytrings- og pressefriheden, vold mod minoriteter og tvangsarbejde. 

Trods bedre økonomi lever en tredjedel af befolkningen i dag under fattigdomsgrænsen. Seks ud af ti mangler adgang til rent vand, og sundhedsproblemerne er store. Mange lider af posttraumatisk stress som følge af mange år med krig og terror. Cambodja er et af de lande i verden med den største andel handicappede, først og fremmest pga. mineskader. Et andet alvorligt problem er manglen på uddannede indbyggere. En hel generation er vokset op som analfabeter under De Røde Khmerer, og selv i dag er der mangel på skoler og lærere.

Der er alligevel fremgang i landet. Antallet som må klare sig for $1,25 om dagen er halveret siden 2004. Inden for mor-og barn helbred og uddannelse på landet, er det også blevet lidt bedre. Konklusionen er dog at mange vil falde tilbage i fattigdom ved en økonomisk nedgang i landet.

Omkring ni ud af ti cambodianere er en del af majoritetsbefolkningen Khmer. Derudover findes der tre store minoritetsgrupper: vietnamesere, kinesere og den muslimske befolkningsgruppe cham. Khmer-folket er beskæftiget af en stor del af landbruget, mens kineserne driver handel. Vietnameserne er ofte også handelsfolk, håndværkere, bygningsarbejdere eller fiskere.

Befolkningen er ung. En ud af tre er yngre end 15 år, mens bare en ud af tyve er over 65 år. Årene med krig og terror har sat dybe spor. I dag er der ligeledes en ubalance mellem kønnene: i aldersgruppen over 40 år er der betydeligt flere kvinder end mænd fordi mændene er blevet dræbt i krigen.

Økonomi og handel

Med øget politisk stabilitet i de senere år, har den økonomiske vækst været stor, indtil finanskrisen i 2008. Under finanskrisen, faldt eksportindtægterne, og byggesektoren stagnerede. Landet er stadig et af Asiens fattigste lande og har store udfordringer, især på grund af mangel på uddannet arbejdskraft. Økonomien har altid været afhængig af landbruget, men cambodjanere kæmper med skrøbelige vandingssystemer og dårlig udnyttelse af jord. Tekstilindustrien, er vokset kraftigt siden midten af 1990'erne og er i dag landets største eksportvare. Cambodja er afhængig af finansiel bistand. I 2009 var halvdelen af ​​statsbudgettet baseret på støtte fra udlandet, hvor Kina var den største donor. Der er stadig håb for en bedre økonomi. I dag drives boring efter olie i Thailandbugten og i den nordøstlige del af landet findes store mængder af naturgas. Turisme blomstrer - i 2008 besøgte mere end 2 millioner mennesker landet.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Cambodja på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.