[[suggestion]]
Canada
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Ottawa

Etniske grupper

32,2 % identificerer sig ikke med ders etniske baggrund og definerer sig i stedet udelukkende som canadiere.19,8 % definerer sig som engelsk-canadisk, 15,5 % som fransk-canadisk, 14,4 % som skotsk-canadisk, 13,8 % som irsk-canadisk, 9,8 % som tysk-canadisk, 4,5% som italiensk-canadisk, 4,5 % som kinesisk-canadisk, 4,2 % som First Nation (dvs. inuitter), 50,9 % som andet. Svarpersonerne kunne sætte mere end ét kryds, og det giver derfor tilsammen mere end 100 %

Sprog

engelsk og fransk, landets to officielle sprog, tales af henholdsvis 58,7 % og 22 % af befolkningen. 1,4 % taler Punjabi, 1,3 % italiensk, 1,3% spansk, 1,3 % tysk, 1,2 % kantonesisk, 1,2% tagalog, 1,1% arabisk og 10,5% taler et andet sprog.

Religion

katolikker 39% (herunder romersk-katolske 38,8%), protestanter 20,3% (herunder United Church 6,1%, anglikanere 5%, baptister 1,9%, lutheranere 1,5%, pinsebevægelsen 1,5%, presbyterianere 1,4%), ortodokse 1,6%, andre former for kristne 6,3%, muslimer 3,2%, hinduister 1,5%, sikher 1,4%, buddhister 1,1%, jøder 1%, andre religioner 0,6%, ateister 23,9%

Befolkningtal

35 623 680

Styreform

Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki

Areal

9 984 670 km2

Valluta

Canadisk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

44 819 PPP$

Nationaldag

1. juli

Andre landesider

Geografi

Canada er arealmæssigt verdens næststørste land efter Rusland. Landets geografi er meget mangfoldig med 7 regioner med forskellige topografi og klima. Canadas samlede kystlinje er hele 96 086 km, hvilket er den længste i verden. Landet deles i ti provinser og tre større territorier. Det har flere bjergkæder: I øst ligger den gamle bjergkæde Appalacherne, som fortsætter ind i USA. I vest stiger den såkaldte Cordilleraen op, som består hovedsageligt af Rocky Mountains og Coastal Mountains. De væsentligste vandløb er St. Lawrence-floden og Great Lakes i syd, hvor de berømte Niagara-vandfald befinder sig. Det canadiske skjold, som dækker næsten halvdelen af landets areal, bliver betragtet som kerne i det nordamerikanske kontinent. Dette er et bjergrigt område med floder, som er vigtige kilder for produktionen af vandkraft. Skjoldet omringer også den store Hudsonbugt. I Canadas midtvest er der store kuperede prærieområder, som bruges hovedsageligt til landbrug. Tundraer i nord og områder med permanent is danner det arktiske Canada. Canadas miljøproblemer har længe været forurening og sur nedbør, som skader vandløbene. Flere af Canadas beskyttede naturområder er på UNESCOs verdensarvsliste.Canada er kæmpestort. Så stort, at der er hele 4.634 km fra landets nordligste punkt (som er et af verdens nordligst liggende områder) til det sydligste punkt, som ligger på samme breddegrad som Kreta i Frankrig, og 5.514 km fra øst til vest. Så stort at landet, som har verdens længste kystlinje, grænser op til hele tre verdenshave: Atlanterhavet, Stillehavet og Ishavet. Alligevel bor størstedelen af Canadas befolkning mindre end 150 km fra grænsen til det kontinentale USA. Det skyldes det meget ugæstfrie klima man finder i Nord- og Centralcanada, hvor vintrene er iskolde med 20 frostgrader de fleste dage, og somrene er korte. Mod syd ved grænsen til USA er klimaet mere mildt, og hvor store dele af Nord- og Centralcanada er dækket af tundra og permafrost, kan man her finde frugtbare sletter og dybe skove. Temperaturerne i syd kan om sommeren komme helt op på 30°C, mens vintrene er iskolde. Det skyldes, at klimaet i størstedelen af syd er kontinentalt, dog ikke overalt. I det sydvestlige Canada har man kystklima, og temperaturerne er visse steder næsten mediterrane

Canada er kendt for sin smukke natur med dybe skove, bjerge, floder, søer og vandfald (bl.a. Niagaravandfaldene), men der er også store dele af landet, der over årene er blevet grimet af jagten på Canadas mange ressourcer, der bl.a. omfatter jern, nikkel, zink, kobber, kul, guld, kviksølv, uran, olie (både som tjæresand og som råolie) og gas. Faktisk har Canada nogle af verdens største oliereserver, hvoraf størstedelen er såkaldt ukonventionel olie, hvilket vil sige, at man ikke bare kan pumpe det op fra undergrunden, men i stedet bliver nødt til fx at grave det op som tilfældet er med tjæresand. Det at udvinde tjæresand slider meget på miljøet, da det er enormt vandkrævende, producerer store mængder CO2 og efterlader giftigt affald, der kan forurene de omkringliggende vandmiljøer med fx naftensyrer og kviksølv, som man har set i Alberta i det sydvestlige Canada. Andre af Canadas miljøproblemer omfatter overfiskning, stigende temperaturer, der betyder at stadig færre havområder er isdækket, og store skovbrande, som menes at kan blive en endnu større trussel i fremtiden pga. tørrere vejr.

Earth Earth Earth Earth Ecoprint

4.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Canada, ville vi behøve 4.5 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Eksperter mener, at de første mennesker kom til området ved at krydse den såkaldte Bering-landbro mellem Rusland og Alaska for omkring 15.000 år siden, hvilket gør det amerikanske kontinent til et af de sidste steder til at blive beboet. Nogle tusinde år senere i 1000 evt. ankom en gruppe nordboere for at slå sig ned midlertidigt. De blev dermed de første europæer til at komme til området. Efter vikingerne gik der 500 år før der atter skulle komme til europæer. Det skete i 1497, da britiske skibe under ledelse af John Cabot lagde til ved Canadas Atlanterhavskyst. Kort tid efter fulgte en fransk ekspedition, og da de udråbte Quebec-området som deres under navnet Ny Frankrig, indledtes koloniseringen af Canada og dermed en langvarig strid mellem de franske og engelske kolonister om land der bl.a. udmøntede sig i en række krig. Den sidste af disse såkaldte franske og indianske krig endte i 1763 med, at Frankrig blevet tvunget til at afgive størstedelen af deres områder i Canada, som nu kom under britisk styre. Man tillod dog fra britisk side Quebec en vis grad af autonomi, hvilket betød, at der gjaldt fransk lovgivning her, og at størstedelen talte franske og var katolikker. Da USA oven på den amerikanske uafhængighedskrig i 1783 blev uafhængige førte det til, at de, der havde støttede Storbritannien, de såkaldte loyalister, immigrerede til Canada, og kort tid efter delte man Canada i to: et engelsktalende Øvre Canada og et fransktalende Nedre Canada. De fransktalende var længere i overtal, men dette ændredes sig med den såkaldte anden immigrationsbølge startende i 1812, hvor hundredetusinder især briter kom til Canada. Herefter var flertallet engelsktalende. Med de mange immigranter steg Canadas befolkningstal eksponentielt: fra omkring 500 000 indbyggere i 1812 til 2,5 millioner i 1851.

Da briterne var bekymret oven på den amerikanske revolution, garanterede de både Øvre og Nedre Canada folkevalgte forsamlinger, men den reelle magt lå fortsat hos briterne, hvilket folk i begge kolonier var utilfredse med, og der opstod derfor en række opstande i perioden 1837–1838. For at imødekomme oprørerne valgte briterne i 1840 at slå de to dele sammen til Provinsen Canada. Provinsen Canada havde sit eget parlament, men England havde forsat stor indflydelse på den politik, der blev ført. Briternes indflydelse fortsatte selv efter, at Canada i 1867 fik status af en såkaldt dominion, dvs. en selvforvaltende koloni i Det Britiske Imperium. Det betød, at Canada blev trukket med ind i Første Verdenskrig da briterne i 1914 erklærede Tyskland krig; en krig der endte med at kostede op mod 60 000 canadiere livet. 

I 1919 blev Canada uafhængigt af Storbritannien medlem af Folkeforbundet, og i 1926 fik landet fuld magt over sine anliggende, hvilket blev bekræftet med Westminster-statutten i 1931. Canadas tætte forhold med Storbritannien fortsatte dog, og Canada er i dag medlem af Commonwealth og har Dronning Elizabeth som monark.

Selvom Canada fra 1926 reelt var selvstændige, valgte de alligevel at gå ind i Anden Verdenskrig på Storbritanniens side. Hvor krigen lagde næsten hele Europa i ruiner, stod Canada faktisk styrket i 1945 ved fredslutningen. Canada var i mellemkrigstiden blevet hårdt ramt af Depressionen - det var faktisk var et af de lande der ud over USA blev hårdest ramt – men med krigen åbnede sig nye muligheder for landet. Pludselig opstod et kæmpe behov i Europa for materiale, og Canada kunne begynde at eksportere til især Storbritannien, som de i løbet af krigen forsynede med bl.a. mad, råstof og våben. I løbet af krigen lavede den canadiske regering en række investeringer der gjorde, at Canada kunne opbygge en stor industri, og særligt sværindustrien boomede disse år. Pludselig havde Canada etableret sig som en central spiller globalt, og 1949 var de med til at grundlægge NATO.

Trods økonomisk fremgang, var der dog uro internt i Canada. Der havde længe været uenigheder mellem engelsk- og fransktalende nationalister, men i løbet af det 20. århundrede eskalerede konflikten. Det var primært de fransk-canadiske der var utilfredse med en række ting, bl.a. Canadas deltagelse i både Første og Anden Verdenskrig, og flere gange kom det til kampe mellem de to grupper. I løbet af 60’erne opstod i Quebec, som er primært fransk, en selvstændighedsbevægelse. Dele af denne bevægelse greb til våben og dannede den paramilitære gruppe Front de libération du Québec (FLQ). FLQ står op gennem 60’erne bag en række angreb, som kulminerer i 1969-1970, da man først bomber børsen i Montereal, for derefter at kidnappe den britisk diplomat James Cross og Québecs arbejdsminister Pierre Laporte.

I 1980 får separatistpartiet Parti Québécois (PQ) trumfet igennem, at der skal afholdes en folkeafstemning i Quebec om, hvorvidt man skal fortsætte som del af Canada. Resultat blive ret ”Ja”. Femten år senere, i 1995 sendes spørgsmålet igen til afstemning, og også denne gang bliver det et ”Ja”, men kun med en lille margen. Separatistbevægelsen eksisterer stadig, og senest i 2012 blev en kandidat fra PQ valgt som Quebecs premierminister. 

Samfund og politik

Det canadiske politiske system minder på mange måder om det britiske. Ligesom i Storbritannien ligger den lovgivende magt hos et parlament, der består af tre komponenter: Monarken (i Canada repræsenteret ved en generalguvernør udpeget af Dronningen), Overhuset (i Canada kaldet Senatet) og Underhuset (House of Commons). Monarken har dog, som i andre konstitutionelle monarkier, kun en ceremoniel rolle. En af generalkommisærens roller består i at udpege som premierminister den person, som har størst opbakning i Underhuset (dvs. som regel lederen af det politiske parti der har flertallet i Huset), for derefter, under vejledning af premierministeren, at udpege en regering, der så bliver den udøvende magt.

Senatet består af 105 repræsentanter udnævnt af generalguvernøren på baggrund af premierministerens anbefalinger. Sæderne i Senatet er fordelt mellem Canadas provinser og territorier: Ontario, Quebec, kystprovinserne (Prince Edward Island, som har 4 senatorer, og New Brunswick og Nova Scotia, som hver har 10) og de vestlige provinser (Alberta, British Columbia, Manitoba og Saskatchewan, som hver har 6) har hver 24 repræsentanter. Newfoundland og Labrador har 6 sæder, mens territorierne hver har 1 senator. Underhuset består af 338 medlemmer, der er på valg hvert 4. år. Det er generelguvernøren der officielt udskriver valg. Enten på premierministerens anbefaling eller i tilfælde af et mistillidsvotum mod regeringen. Det canadiske valgsystem minder om det engelske ved, at man har såkaldte flertalsvalg i enkeltmandskredse. Historisk har det, ligesom i Storbritannien, været domineret af to store partier. I Canada hedder de Conservative Party of Canada og Liberal Party of Canada. Alle lovforslag skal godkendes i begge kamre, og i princippet kan Senatet afvise lovforslag vedtaget i Underhuset, men i praksis sker det meget sjældent. Senatet kan godt stille lovforslag (dog ikke lovforslag der vedrører offentlige udgifter og skatter), men langt de fleste lovforslag kommer fra Underhuset.

Da Canada er en føderation, som består af en række provinser der hver har en høj grad af selvstyre med eget parlament (en såkaldte etkammerforsamling), ligger magten ikke udelukkende hos Parlamentet. I princippet ligger al lovgivning, der vedrører lokale anliggende (fx affaldshåndtering, landbrug, transport, byggesektoren, energiproduktion (herunder produktion af el, gas og olie) og undervisningsvæsen) i lokal parlamenterne, mens det føderale parlament tager sig af fx udenrigspolitikken, forsvar, postvæsen osv.

Økonomi og handel

Canada er et af verdens rigeste og mest udviklede lande, og er med i både OECD og G8, der er to grupper der omfatter verdens største økonomier. Landet har store mængder naturressourcer som det eksporterer til udlandet og primært USA, hvis økonomi de er tæt integreret med; så tæt at hele 76,2 % af deres eksport går til USA. Ud over olie og gas, som de er en af verdens største eksportører af, eksporterer de også motoriserede køretøjer (herunder bl.a. biler) og reservedele, industrimaskiner, fly og flydele, udstyr til telekommunikation, kemikalier, plastic, gødning, tømmer og aluminium.

Selvom den primære sektor spiller en vigtig rolle i Canadas økonomi (langt større rolle end i de fleste andre i-lande), beskæftiger den kun en lille del af den canadiske arbejdsstyrke. Langt de fleste er ansat inden for servicesektoren – omkring 76 %.

Andel af arbejdsløse i Canada er i dag på 5,8 %, hvilket er historisk lavt for landet. Der er dog stor forskel provinserne i mellem, og i Newfoundland and Labrador var arbejdsløshedsprocenten oppe på hele 15,7 % i 2017, mens den i Manitoba var på 5,0 %.

Qua deres store eksport og import er Canada er en af verdens største handelsnationer. De har af den grund længere været fortaler for øget frihandel, hvilket kommer til udtryk i deres mange frihandelsaftaler med bl.a. EU, Asien og USA. At Donald Trump i USA er så kritisk over for frihandel og b.la. truer med at trække landet ud af frihandelsaftalen med Canada og Mexico (NAFTA), vækker derfor bekymring i Canada.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Canada på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    9 984 670
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    5,1
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    38,2
    Procent
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    36 953 765
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    1,7
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,098
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,926
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    81
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    83
    År
    Forventet levealder for mænd
    79
    År
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    107 678
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    0,3
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    16 711
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    162
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    156 652
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,372
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    4
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    5
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    15,12
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    8,0
    Hektar pr. person
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,983
    Skala
    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Korruption
    82
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    23,9
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    1
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    21,5
    Indeks (0-120)
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Alfabetisme
    Mangler data
    Procent
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    99,8
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    100
    Procent
  •  

    Canada

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    13,6
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Sekundære erhverv
    28
    Procent
    Tertiære erhverv
    71
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar