[[suggestion]]
Centralafrikanske Republik

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Bangui

Etniske grupper

Baya 33 %, Banda 27 %, Mandjia 13 %, Sara 10 %, Mboum 7 %, M'Baka 4 %, Yakoma 4 %, andre 2 %

Sprog

Fransk (officielt), Sangho, stammesprog

Religion

Stammereligioner 35 %, protestanter 25 %, Romersk katolske 25 %, Muslimer 15 %

Bruttonationalindkomst per indbygger

699 PPP$

Andre landesider

Geografi

Den Centralafrikanske Republik består primært af et lavere plateau, der er mellem 600 og 900 meter over havets overflade og ligger mellem Congobækkenet og Chadbækkenet. Dette plateau danner et vandskel mellem tre af Afrikas vigtigste vandsystemer: floden Congo, Chadsøen og Nilen. Bongobjergene i nordøst når op på 1400 meter over havets overflade. Savanne dækker størstedelen af landet. Langs floderne vokser smalle bælter med skov og i den sydlige del af landet er der tropisk regnskov. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov.

Miljøproblemer i den Centralafrikanske Republik betyder blandt andet, at vandet ikke kan drikkes. Krybskytteri har gjort, at landet mister sit ry som et af verdens bedst bevarede områder for urørt natur og vilde dyr. Der eksisterer også problemer med ørkenspredning og skovrydning i dele af landet.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Centralafrikanske Republik, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Arkæologiske fund har bevist, at der boede mennesker i området for over 8.000 år siden. Landets oprindelige befolkning er babinga, et pygmæfolk. Fra år 1.000 f. Kr. begyndte andre folkegrupper at indvandre. Landet var isoleret helt frem til 1600-tallet og i 1800-tallet ankom arabiske handelsmænd. På samme tid begyndte slavehandelen, der også involverede flere afrikanske lande.

Efter at have koloniseret kystområderne blev Frankrig i slutningen af 1800-tallet interesseret i de indre dele af Afrika og koloniserede Congo og Den Centralafrikanske Republik. Tvangsarbejde på plantager, tvangsflytninger og brutale metoder for afstraffelse over for lokalbefolkningen blev normalt i denne del af Afrika. Stor modstand mod besættelse og gentagne oprør blev slået meget hårdt ned.

Efter 2. verdenskrig gjorde ny lovgivning i Frankrig, at Barthélemy Boganda, som den første centralafrikaner, blev valgt til den franske nationalforsamling. Han startede også landets første parti, Mouvement d'evolution sociale de l'Afrique noire (MESAN), som vandt det første almene valg i landet i 1957. Den Centralafrikanske Republik blev selvstændig i 1960.

Samfund og politik

I 1966 overtog oberst Bokassa magten ved et kup og udråbte sig til kejser i 1977. Efter nogle år blev landet igen en republik da oppositionen væltede ham. En ny grundlov med flerpartistyre blev vedtaget 1981. Lige siden dengang har der været forsøg på at etablere demokrati og et flerpartisystem, men det er gentagne gange blevet afbrudt af voldelige oprør, kup og militærregimer. Det seneste kup fandt sted i 2013, hvor præsident Francois Bozize, der selv tog magten ved et kup i 2003, blev afsat. I dag er oprørsleder Michel Djotidia landets præsident.

FN og andre internationale styrker har været inde i flere omgange i landets historie for at sikre, at våbenhvilen bliver overholdt og for at støtte udviklingen i landet. Den ustabile situation i nabolandene Chad, Sudan og Uganda har også påvirket Den Centralafrikanske Republiks udvikling negativt. Som følge af mange års mangel på politisk stabilitet regnes landet i dag for en mislykket stat, hvor myndighederne har meget lidt kontrol. Staten formår heller ikke at tilbyde indbyggerne helt grundlæggende tjenester, som for eksempel personlig sikkerhed.

Siden 2005 er over 300.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem på grund af voldshandlingerne, mange er flygtet til nabolandet Chad.

Økonomi og handel

Den Centralafrikanske Republik har store naturressourcer, især skov og mineraler. Landets beliggenhed, den dårlige infrastruktur, den dårlige ledelse både politisk og økonomisk har gjort, at landet er et af Afrikas mindst udviklede. Alligevel tjener landet gode penge på mineraludvinding, især diamanter, men det kommer ikke befolkningen til gode. Omkring 80 % af befolkningen arbejder i landbrug, skovbrug eller som fiskere, som regel i små landbrug til selvforsyning og lokalt salg. Landet har også en ringe udviklet infrastruktur, hvilket gør store dele af landet utilgængeligt. Dette gør det også utrolig vanskeligt at få gang i den økonomiske udvikling. Transporten til havet, der for det meste går gennem Congo, rammes også af urolighederne der. Frankrig dominerer som handelspartner og støtter landet betydeligt med økonomisk hjælp.

Den Centralafrikanske Republik er nummer 159 ud af 169 på FNs indeks over menneskelig udvikling (2010)

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Centralafrikanske Republik på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet