[[suggestion]]
Comorene

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Moroni

Etniske grupper

Antalote, Cafre, Makoa, Oimatsaha, Sakalava

Sprog

Arabisk og fransk (officielle), Shikomoro (blanding af swahili og arabisk)

Religion

Sunni Muslimer 98%, Katolikker 2%

Bruttonationalindkomst per indbygger

1 522 PPP$

Andre landesider

Geografi

Comorerne ligger i Mozambiquekanalen og omfatter fire store vulkanøer. De består hovedsageligt af sort basaltlag omgivet af koralrev. Det højeste bjerg er den aktive vulkan Kartal 2361 meter over havets overflade. Øerne har et tropisk kystklima med små årlige temperaturudsving og meget nedbør. Den oprindelige pattedyrsfauna består af seks arter af flagermus og to halvabearter. 150 fuglearter er registreret, og næsten halvdelen af ​​de 43 arter, der yngler, er indfødte (endemisk), og mange er truet af udryddelse. Den oprindelige vegetation var en blanding af skov og græsarealer. Alle skove er nu væk, og det meste af jorden er opdyrket. Et stort miljøproblem er jorderosion, hvilket skyldes overdyrkning af jorden.

Ecoprint

0.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Comorene, ville vi behøve 0.5 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Comorerne var sandsynligvis først beboet af Melanesisk-polynesiske folk fra 500-tallet. Senere emigrerede folk fra både Afrikas østkyst og fra Indonesien, Madagaskar og Persien, samt fra de arabiske områder. Øerne var underlagt flere sultaner og allerede i det ​​tidlige 1500-tal blev Comorerne opdaget af europæiske sømænd. De næste år bosatte portugisere, hollændere og franskmænd sig her. Mayotte blev underlagt Frankrig i 1843, og de andre tre øer kom under fransk beskyttelse i 1886. Øerne fik status af oversøisk fransk territorium i 1947, med sin egen repræsentation i den franske nationalforsamling. I 1961 fik Comorerne selvstyre og uafhængighed blev opnået i 1974. En af de fire øer, Mayotte, valgte at forblive fransk via folkeafstemning. Konflikten over Mayottes status har siden været centralt i forholdet mellem Comorerne og Frankrig, hvor Comorerne vil overtage styringen af øen, mens Frankrig holder fast i, at øens beboere skal bestemme. Comorerne har været præget af stor politisk uro, og der har været 21 kup og kupforsøg, siden landet blev uafhængigt.

Fra midten af ​​1980'erne havde de comoriske myndigheder tætte forbindelser med apartheidregimet i Sydafrika. I den senere tid har Sydafrika mæglet mellem de modstridende parter på øen. I 1993 blev Comorerne medlem af Den Arabiske Liga. Efter et kup i 1999 stoppede både Frankrig og USA deres militære bistand til landet. Frankrig genoptog samarbejdet igen i 2002. Det svage politiske lederskab har gjort det muligt for udenlandske lejesoldater at have mere eller mindre fuldstændig kontrol over øerne.

Samfund og politik

Ud over alle kupforsøgene erklærede to af de tre øer sig for uafhængige stater i 1997, hvilket førte til mere uro og vold. I 1999 blev der indgået en endelig aftale om fordeling af magten, der betyder at præsidenten roterer mellem de tre øer, og at hver ø skal have sin egen regering. I 2006 blev præsident Sambi valgt i, hvad der betragtes som den første fredelige demokratiske overdragelse af magten i landets historie. Comorerne har generelt holdt tæt bånd til den tidligere kolonimagt Frankrig, selv om forholdet til tider har været anspændt. Navnlig spørgsmålet om øen Mayotte, betragtes som strategisk vigtig for Frankrig, fordi de har en militærbase dér. Frankrig er landets vigtigste handelspartner, og yder økonomisk bistand til Comorerne.

Størstedelen af landets befolkning er sunnimuslimer mens resten tilhører den romerskkatolske kirke. Omtrent halvdelen af befolkningen bor på øen Gran Comore, men man oplever særligt problemer med overbefolkning på den mindre ø Anjouan,

Økonomi og handel

Comorerne er et af Afrikas mest tætbefolkede lande. Få naturressourcer og dårlig politisk ledelse har betydet, at landet også er et af verdens fattigste. Landet er fuldstændigt afhængig af international bistand og pengeoverførsler fra borgere, der arbejder i udlandet. Overbefolkning, få naturressourcer og lidt landbrugsjord betyder, at omkring en tredjedel af befolkningen bor i udlandet, primært i Frankrig. Forretningslivet er svagt udviklet og landbruget er den vigtigste industri. Der drives hovedsageligt subsistenslandbrug, men landet eksporterer nogle landbrugsråvarer såsom vanilje, parfumeplanter og kokosnødder. Stor politisk uro i mange år har bidraget til at underminere udviklingen i Comorerne. Den manglende stabilitet har været en hindring i at tiltrække udenlandske investeringer, turisme og støtte. Comorene er nr. 159 af 187 i FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index 2010).

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Comorene på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet