[[suggestion]]
Cypern

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Nicosia

Etniske grupper

Grækere 77%, tyrkere 18%, andre 5% (2001)

Sprog

Græsk (officielt), tyrkisk (officielt), engelsk

Religion

Græsk-ortodokse 78%, muslimer 18%, andre (inkluderer maronitter og armensk-ortodokse) 4%

Befolkningtal

1.164.695

Styreform

Republik

Areal

9.250 km2

Valuta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

32 708 PPP$

Nationaldag

1. oktober

Andre landesider

Geografi

Cypern er den tredje største ø i Middelhavet. Øens landskab er præget af to bjergkæder; Troodos og Kyreniabjergene. Det højeste bjerg, Olympus, er 1952 højt og ligger i Troodosbjergkæden. Mellem de to bjergkæder ligger et fladt slettelandskab kaldet Mesaoria. Om vinteren løber mindre floder ned fra Troodosbjergene, disse tørrer dog ud om sommeren.

Cypern har et typisk middelhavsklima med ret milde vintre og varme, tørre somre. Det regner mest fra november til marts. De højeste bjergområder er køligere og fugtigere end resten af øen. Oprindeligt var øen dækket af store skove, men disse blev tidligt næsten helt ryddede.  Siden 1970’erne har der været iværksat skovplantningsprogrammer for blandt andet at hindre jorderosion.

Forurening af vand, som følge af mangelfuld behandling af vand i industriområder og dårligt udbyggede renseanlæg, er et stort miljøproblem for øen. Endvidere er øens dyreliv truet af stadig færre naturressourcer som uberørt natur og rent ferskvand.

Earth Ecoprint

1.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Cypern, ville vi behøve 1.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Grundet sin centrale beliggenhed i Middelhavet har Cypern været eftertragtet af mange store imperier. Øen har været koloniseret og kontrolleret af hettitter, fønikere, assyrere, egyptere, venetierne, makedonere, grækere, romere, korsfarere, ottomaner og persere. Efter den græske besættelse beholdte størstedelen af øens befolkning græsk som sit hovedmål, og båndene til Grækenland forblev stærke. Da det ottomanske rige invaderede øen i 1570, begyndte en stor indvandring af tyrkere. Disse to sproglige og kulturelt forskellige folkegrupper har domineret øen siden, og konflikten mellem dem er vedblevet. Efter 1. Verdenskrig tog England kontrol over Cypern.

Da Cypern blev en selvstændig republik i 1960, blev magten delt mellem den græsk- og den tyrkisk-cypriotiske befolkning. Det skabte dog stor utilfredshed blandt græsk-cyprioterne, at Cypern ikke blev en del af Grækenland. Utilfredsheden førte til et græsk-cypriotisk kup i 1974 med støtte fra Grækenland. Kuppet førte til, at Tyrkiet også invaderede landet og delte øen ind i en græsk-cypriotisk og en tyrkisk-cypriotisk del.

Siden 2004 har Cypern været medlem af EU. Eftersom den græsk-cypriotiske regering er landets internationalt anerkendte styre, og den tyrkisk-cypriotiske del ikke anerkender dette, forbliver øens nordlige del et tyrkisk besat EU-territorium. 

Samfund og politik

Cypern er en republik, hvor præsidenten bliver valgt gennem frie demokratiske valg hvert femte år. Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten, som vælges i den græsk-cypriotiske del af øen, er det international anerkendte statsoverhoved over hele øen. Den tyrkisk-cypriotiske del vælger også en egen præsident og regering, men deres legitimitet og magt bliver kun anerkendt af Tyrkiet.

Cypriotisk politik er i stor grad præget af den pågående konflikt mellem den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske del af øen. Fra 2015 til 2017 var det stor fremgang i forhandlingerne mellem de to parter. Der var stor tro på, at konflikten skulle blive løst, og at den todelte ø skulle genforenes. Forhandlingerne brød imidlertid sammen i 2017, og konflikten er forblevet uløst siden.

Levestandarden i den græsk-cypriotiske del af øen generelt set lidt højere end i den tyrkisk-cypriotiske del. Til trods for dette har hele øen en relativ høj levestandard med et godt sundhedsvæsen, en velfungerende uddannelsessektor og god infrastruktur.

Økonomi og handel

Den cypriotiske økonomi er delt mellem den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske del af øen. Efter den globale finanskrise i 2008 gik særligt den græsk-cypriotiske økonomi i krise. Landet måtte tage imod store kriselån fra EU samt gennemføre store økonomiske ændringer i regi af det internationale pengefond. Siden 2016 har den græsk-cypriotiske økonomi dog imidlertid haft fremgang. Den tyrkisk-cypriotiske økonomi er i stor grad afhængig af bistand fra Tyrkiet.

Den vigtigste industri på Cypern er turistindustrien. Både i den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske del beskæftiger denne industri flest folk og står for størstedelen af den samlede indtægt. Landbrug er også en vigtig industri for landet. Citrusfrugt, byg, hvede, oliven og vin er landets vigtigste eksportvarer.

Frem til finanskrisen i 2008 tjente Cypern mange penge på finansindustri og sine lave skatter. Mange cypriotiske selskaber fungerede som «hvidvaskningsselskaber» På denne måde tjente landet mange penge på, at udenlandske diktatorer, og andre kriminelle med ulovlig optjente penge, kunne skjule ulovlig virksomhed ved at investere penge på Cypern.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Cypern på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet