[[suggestion]]
Cypern

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Nicosia

Etniske grupper

Grækere 77%, tyrkere 18%, andre 5% (2001)

Sprog

Græsk (officielt), tyrkisk (officielt), engelsk

Religion

Græsk-ortodokse 78%, muslimer 18%, andre (inkluderer maronitter og armensk-ortodokse) 4%

Befolkningtal

1.164.695

Styreform

Republik

Areal

9.250 km2

Valluta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

32 708 PPP$

Nationaldag

1. oktober

Andre landesider

Geografi

Cypern er den tredje største ø i Middelhavet. Der er to bjergkæder på øen, Troodos og Kyreniabjergene. Det højeste bjerg, Olympos, er 1 952 højt og er en del af Troodos. Mesaoria er det flade slettelandskab mellem de to bjergkæder. Troodso er den største bjergkæde og dækker næsten halvdelen af øen, mens Kyreniabjergene dækker en lang stribe langs nordkysten. Fra Troodos bjergene, som er dækket af skov, løber der om vinteren nogle mindre floder, som tørrer ud om sommeren.

Cypern har et typisk middelhavsklima med meget milde vintre og varme, tørre somre. Det regner mest fra november til marts. De høje bjergområder er køligere og fugtigere end resten af øen. Øen var oprindeligt dækekt af store skove, men blev tidligt afskovet med undtagelse af enkelte områder. I 1970erne blev der startet et skovplantnings-program, blandt andet for at hindre jorderosion. Mangel på ferskvand er også et stort problem på øen.

Earth Ecoprint

1.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Cypern, ville vi behøve 1.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Cypern har været beboet af mennesker i omrking 10.000 år. Cypern har gennem historien været invaderet af mange riger, blandet andet hittitter, assyrere, egyptere, grækere, romere, korsfarere, ottomanere og persere. Græsk bosætning fandt sted fra år 1200, da der blev etablere flere græske kongedømmer på øen og græsk sprog blev dominerende. Cypern blev tidligt et kulturelt og økonomisk centrum i middelhavsområdet, og tilhørte på skift oldtidens store kejserriger. Fra 1570 blev Cypern en del af det Osmanniske Rige, og den tyrkiske indvandring tog til. I 1878 blev øen tilkendt England og fra 1925 var den en britisk kronkoloni. Efter Anden Verdenskrig førte græsk-cypriotiske krav om union med Grækenland til guerillakrig mod briterne.

I 1960 blev Cypern en uafhængig republik med magtfordeling mellem græsk.- og tyrkisk cypere helt ned på kommunalt niveau. Til trods for uafhængighed fra briterne, var mange græsk-cypere utilfredse med at Cypern ikke blev en del af Grækenland. I julen 1963 udbrød der optøjer i flere byer og det førte til oprettelsen af en FN-styrke, som delte parterne med en grøn linje i hovedstaden Nicosia. Der udbrød optøjer ver hele øen og omkring 30000 tyrkisk-cypere flygtede og levede isoleret i samfundet i næsten 10 år pga. mangel på forsyninger. I praksis tog græsk-cypere over hele staten og økonomien. Et græsk-cypersk kup i 1974, med støtte fra regeringen i Athen, ledede til en tyrkisk invasion og deling af øen i en græsk-cypersk del og en tyrkisk-cypersk del, som er kendt som Den Tyrkiske Republik Nord-Cypern siden 1983. Gentagende forsøg på mægling har dog ikke klaret at bringe de to parter til enighed.

I 2003 blev grænsen mellem de to faktiske eksisterende stater åbnet for begge parters borgere og turister. Tyrkisk-cypere med en forælder som er fra Tyrkiet kan dog ikke passere grænsen. Det er heller ikke muligt for turister som er landet i den tyrkiske del at komme ind i den græske del.

Efter at EU havde accepteret Cypern (i praksis den græsk-cyperske del) som nyt medlem, blev der folkeafstemning på Cypern om genforening af de to sider - et ja- eller nej-plan til den såkaldte Annan-plan. Denne plan foreslog en føderation af to stater, med visse begrænsninger i forhold til bosætning og flytning. 76% af græsk-cyperne sagde nej, 65% af tyrkisk-cypere sagde ja. EU havde regnet med et ja fra begge sider, såldes at hele Cypern kunne blive en del af EU. I stedet blev den græsk-cyperske del indlemmet, men anerkendt som myndigheden for hele øen. Den faktisk eksisterende stat i nord blev nu officielt et tyrkisk okkuperet EU-territorium. 

Samfund og politik

Ifølge grundloven fra 1960 er Cypern en uafhængig, demokratisk og præsidentstyret republik. Siden den tyrkiske invasion i 1974 har grundloven imidlertid kun været gældende for den græsk-cypriotiske, sydlige del af øen. Præsidenten, som er statsoverhovedet og reelt set også regeringschef, vælges i almene valg for fem år. Vicepræsidenten skal ifølge forfatningen tilhøre det tyrkiske mindretal, men stillingen har været ubesat siden 1974. Den lovgivende myndighed er lagt til repræsentanthuset. Det har efter opdelingen af øen 56 medlemmer, valgt ved generelle valg for fem år ad gangen. Den tyrkiske folkegruppe skal ifølge forfatningen have 24 medlemmer af repræsentanthuset. I 1983 proklamerede tyrkisk-cyprioterne den nordøstlige tredjedel af øen som Den nord-cypriotiske republik, men har ikke opnået anerkendelse fra andre lande end Tyrkiet. Efter republikkens forfatning har den også en valgt præsident og en regering udgjort af en folkevalgt forsamling på 50 medlemmer. Både den græske og tyrkiske stat har et flerpartisystem. Landets politik præges af spørgsmålet om øens deling.

Græsk-cypere udgør ca. 80% af befolkningen, tyrkisk-cypere 20%. Efter tyrkisk invasion i 1974 og den efterfølgende deling af øen har over 200000 græsk-cypere måttet flytte fra den tyrkisk-okkuperede nordlige del og slå sig ned i syd. Nord-Cypern, som udgør 36% af øen areal, har dermed fået en næsten kun tyrkisk bosætning, Syd-Cypern er græsk beboet. 

Økonomi og handel

Cypern har siden uafhængigheden i 1960 gennemgået en hurtig økonomisk udvikling. Turisme og finans er Cyperns vigtigste indtægtskilder. Totalt set udgør servicesektoren 80% af BNP. De vigtigste eksportvarer er madvarer, kartofter og citrus, og tekstiler. EU er landets vigtigste handelspartner, særligt Storbritannien og Grækenland. Den maritime sektor er vigtig for Cypern, som har verdens 4. største skibsregister. I 2004 besøgte omkring 2,3 millioner turister den græske del af øen.

Finanstjenester og shipping har stor betydning. Efter Sovjetunionens fald blev Cypern en vigtig havn for investeringer i Rusland. Cypern var, før finanskrisen, et skatteparadis og et hvidvaskningscenter for europæiske aktører knyttet til russisk mafia. Milosevic-regimet flyttede også store pengesummer til Cypern. Et stort antal russere har investeret i boliger og feriesteder på Cypern. 

Syd-Cypern havde efter år 2000 en økonomisk vækst som var langt over gennemsnittet i EU, men finanskrisen i 2008 gjorde at det begyndte at vakle og 2011 blev starten på et ræs som forvandlede Cypern til en af eurozonens kriseland. Underskuddene i statsbudgettet har de seneste år været meget større end EUs regler tillader. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Cypern på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    9 250
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    8,6
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    18,7
    Procent
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    1 189 085
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    1,5
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,116
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,869
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    80
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    82
    År
    Forventet levealder for mænd
    78
    År
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    0,0
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    2 467
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    28
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    15 063
    Personer
    Internt fordrevne
    217 000
    Internt fordrevne
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,913
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    2
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    5
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    5,26
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    3,3
    Hektar pr. person
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,979
    Skala
    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Korruption
    57
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    30,7
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    1
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    60,3
    Indeks (0-120)
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    99,9
    Procent
    Alfabetisme
    99,1
    Procent
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    100,0
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    100
    Procent
  •  

    Cypern

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    26,5
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Sekundære erhverv
    11
    Procent
    Tertiære erhverv
    87
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar