[[suggestion]]
Egypten
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Kairo

Etniske grupper

Egyptere 99,6, andre 0,4

Sprog

Arabisk (officielt), engelsk og fransk

Religion

muslimer (sunni) 90%, koptere 9%, andre kristne 1%

Befolkningtal

99 375 741 (2018)

Styreform

Republik

Areal

1,002,450 km2

Valuta

Egyptisk pund

Bruttonationalindkomst per indbygger

11 129 PPP$

Nationaldag

23. juli

Andre landesider

Geografi

Naturen i Egypten er præget af ørken. Floden Nilen løber gennem hele landet fra syd mod nord. Flodens bredder er frugtbare oaser i det ellers tørre ørkenlandskab. Længst mod øst ligger den bjergrige Sinai halvø. Halvøen er adskilt fra resten af landet ved Suezkanalen, som binder Middelhavet og Rødehavet sammen. Omtrent hele befolkningen bor enten langs Nilen, ved Suezkanalen eller i det store floddelta, hvor Nilen løber ud i Middelhavet. Klimaet er varmt og tørt i hele landet – på nær det fugtige deltaområde i nord. Langs kysterne kan der komme noget nedbør, mens indlandet meget sjældent får regn.

Nilen er blandt de mest truede floder i verden. Forurening, opdæmning og klimaændringer sætter floden i fare. Nilen er blevet opdæmmet for at gøre vandmængden mere jævn. Til trods for dette er vandstanden både i floder og i den kunstige sø bag dæmningen bestemt af nedbøren og klimaet. Dette gør, at Nilen, som er hele livsgrundlaget for Egypten, er meget sårbar for klimaændringer, nye dæmninger eller forurening, der kommer udefra.

Arkæologisk set omtales Egypten som et skatkammer. Templerne i Luxor, Kongernes Dal og pyramiderne i Giza er blot nogle af landets største seværdigheder. Sidstnævnte er én af antikkens syv menneskeskabte vidundere.

Earth Ecoprint

1.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Egypten, ville vi behøve 1.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Egypten var centrum for en af verdens ældste og mest indflydelsesrige civilisationer. Fra omkring 3000 fvt. styrede de Egyptiske faraoer (konger) landet i over 2000 år frem. Store teknologiske, kulturelle, politiske, matematiske og religiøse nyvindinger gjorde Egypten til et af verdenshistoriens mægtigste og rigeste lande. Forbi 1000-tallet fvt. blev faraoenes magt udfordret, og Egypten blev underlagt andre store riger. Blandt andet blev landet styret af Nubien, Persien, Det Makedonske Rige og Romerriget. I 600-tallet introducerede araberne islam til landet. I 1500-tallet blev Egypten en del af det mægtige muslimske osmanske rige. Mellem 1882 og 1922 fungerede landet som britisk koloni. Egypten blev selvstændig i 1922, men briternes indflydelse fortsatte med at præge landet.

Under 2. Verdenskrig udviklede Egypten sig til at blive en arabisk stormagt. En voksende nationalisme førte mellem 1950- og 1980’erne til flere krige med europæiske stormagter og med nabolandet Israel. Efter over 20 års diktatur med Hosni Mobarak ved magten førte store demonstrationer i 2011 til, at han måtte gå af. Folkeoprøret var en del af «Den Arabiske Forår», hvor befolkningen i flere arabiske lande forlangte mere demokrati.

Samfund og politik

Egypten er en republik med en stærk præsidentmagt. Efter revolutionen i 2011 blev der indført ændringer i det politiske system for at styrke demokratiet. Der blev holdt frie parlaments- og præsidentvalg for første gang. Efter nye demonstrationer blev også den nye præsident tvunget til at gå af. I en periode tog militæret magten, før et nyt valg blev afholdt. Vinderen af dette valg har siden regeret landet. Præsidenten er landets statsoverhoved og vælges direkte af folket for maksimalt to fireårsperioder. Præsidenten udnævner regeringen og er militærets øverstkommanderende.

Efter den siddende præsident kom til magten, har han styrket sin magt. Dette er for eksempel ulovligt at danne politiske partier på religiøse eller etniske grundlag. Hermed er en vigtig magtfaktor og bevægelse "Det Muslimske Broderskab" forbudt. Religionens indvirkning på politikken er blevet mindre – alligevel er den den vigtigste påvirkningskraft i samfundet. Religiøs ekstremisme er siden 1990’erne blevet mere almindelig. Specielt har Sinai halvøen været centrum for en voksende ekstremistbevægelse. I hele landet er kvinder stærkt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, i politik og i retsvæsenet. Kvinder tjener i gennemsnit også betragtelig mindre end mænd.

Økonomi og handel

Egypten er regionens mest folkerige land og Nordafrikas største økonomi. Økonomien er bygget på landbrug, industri, turisme og indtægter fra Suezkanalen. Der er betydelige olieforekomster i landet, men sammenlignet med andre arabiske lande er udvindingen og eksporten beskeden. Landbruget beskæftiger en betydelig andel af befolkningen. Særligt er bomuldsproduktion og tekstilindustri vigtige industrier. Landet importerer meget mad, eftersom der er relativt få områder egnet til landbrug i forhold til den hurtige befolkningsvækst. Turisme har traditionelt været en vigtig industri, men de senere års politiske uroligheder, og den øgede religiøse ekstremisme, har imidlertid ført til færre turister.

Egypten kæmper med store forskelle mellem fattige og rige. Omkring 30% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Blandt landets rige er uddannelse, arbejde og familiens rygte vigtigere end rigdom. Det samme gælder den fattige befolkning, men mulighederne for at få en god uddannelse eller godt arbejde er dårlige. Derfor er traditionelle skikke vigtige at følge for at opretholde familiens rygte. Disse skikke indebærer gerne, at døtre får mindre i arv og skal giftes bort, mens sønner arver mere og skal føre familien videre.

Menneskerettighedssituationen i Egypten er fortsat under pres. Parlamentet arbejder på en NGO-lov, der kan indskrænke rummet for civilsamfundet yderligere. Lovudkastet overvåges med stor bekymring af EU og det internationale samfund.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Egypten på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet