Velkommen til de nye Globalis sidene

.

Estland
Flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Talinn

Etniske grupper

Estiske 68.7%, russiske 25.6%, ukrainske 2.1%, hviderussiske 1.2%, finner 0.8%, andre 1.6% (2008)

Sprog

estisk 67.3%, russisk 29.7%, andre 2.3%, ukendte 0.7%

Religion

evangelisk luthersk 13.6%, ortodokse 12.8%, andre kristne 1.4%, uafhængige 34.1%, andre 32%, ingen 6.1%

Befolkningtal

1 280 227

Styreform

Republik

Areal

45,227 km2

Valluta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

28 095 PPP$

Nationaldag

24. februar

Andre landesider

Geografi

Estland er et lille land (45.227 km ² og 1,3 millioner indbyggere) med en lang kyststrækning ved Østersøen og den Finske Bugt. Omkring 1500 øer og holme tilhører landet, hvoraf de to er så store, at de udgør deres egne amter. Estland er overvejende fladt, men i syd er der bakkede områder. Næsten en tredjedel af landet er sumpjord og mere end 40 % er dækket af skov. Der frygtes for konsekvenserne af hurtig skovrydning. Estland har over tusind søer. Peipus er den største, og danner sammen med floden Narva, en slags grænse til Rusland i øst. Der strides dog om grænserne mellem de to lande. Estland har både kyst- og fastlandsklima, og der er fire lige store årstider.

Landet har været en af Europas værste luftforurenere, hovedsageligt på grund af olieskifer, der bruges til energi kraftværker, som derefter udsender store mængder af svovldioxid. Den forurenede luft med aske og slagger har spredt sig over store områder. For at opfylde EU's miljønormer i 2015 ombygges kraftværkerne. Forureningen var også et vigtigt emne i Estlands kamp for befrielse fra Sovjetunionen. Radioaktivt affald ved uranudvinding, ophobning af flybrændstoffer, eutrofiering, forurenet drikkevand og spildevand var ansvarlige for alvorlige skader under den sovjetiske æra, og oprydning har været yderst kostbart.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Estland, ville vi behøve 3.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Estland var selvstændigt indtil 1200-tallet, hvor danskerne og tyskerne delte landet imellem sig. I 1346 solgte Danmark sin andel til tyskerne efter et stort estisk oprør i nord. Flere byer sluttede sig til Hanseforbundet, og mange nød godt af det. Landmændene blev imidlertid dårligt behandlet. I 1500-tallet var tyskerne svækket, og Sverige overtog hele landet. Rusland ønskede at medtage Estland i dets rige, og efter flere krige med Sverige, vandt Rusland kontrollen med landet i 1721. En lang fredstid fulgte med genopbygning af landet efter mange krige på estisk jord. Landmændenes situation blev værre og værre, og enhver bondeopstand blev der slået hårdt ned på. Først i 1800-tallet kom jordreformer, der forbedrede landmændenes levevilkår. I 1917 faldt zardømmet i Rusland, og Estland erklærede sig uafhængig. En frihedskrig i de kommende år førte i 1920 til en fredsaftale, hvor Rusland godtog kravet om uafhængighed. Estland erklærede sig neutral da 2. verdenskrig brød ud i 1939, men en aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen førte til, at landet blev medlem af Sovjetunionen i 1940. Det sovjetiske styre blev afbrudt af tysk besættelse i 1941-1944, før Estland igen blev en del af Sovjetunionen.Estland opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991.  

Samfund og politik

Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi var en hurtig process, der førte til dårlige sociale vilkår for store dele af befolkningen, særligt landmænd. 1990'erne var præget af høj arbejdsløshed og høj børnedødelighed og HIV-spredningen var stor omkring årtusindskiftet. Situationen blev bedre i 00'erne, og i dag er adgang til sundhedspleje god. I 2004 blev Estland medlem af NATO og EU, og tre år senere havde landet EU's næstlaveste ledighed.

Estland er en republik, og præsidenten vælges for fem år af parlamentet. Præsienten udvælger derefter statsministeren som godkendes af parlamentet. Siden uafhængigheden har landet været ledet af ustabile koalitionsregeringer. Før 2009 havde ingen regeringer siddet en hel mandatperiode. Estland blev medlem af EU og Nato i 2004, efter omfattende reformer. Det tætte samarbejde og forhold til EU, har forværret forholdet til Rusland. Ud over grænsestridighederne mellem landene, er Rusland skarp kritiker af det estiske system for statsborgerskab. Selvom reglerne er blevet ændret i de seneste år, er de stadig så strenge, at omkring halvdelen af ​​de russisk-talende indbyggere i Estland mangler statsborgerskab.

Økonomi og handel


De økonomiske problemer var store i årene efter Estland forlod Sovjetunionen. I 1992 blev Estland medlem af Den Internationale Valutafond, som gav lån til landet, mod at det indførte et stramt økonomisk program. Statsvirksomheder blev privatiseret, og Estland indførte sin egen valuta, som var knyttet til den tyske mark og senere til euroen. Dette bremsede inflation. Mod slutningen af ​​1990'erne vendte den økonomiske situation og økonomien voksede kraftigt år for år i 00'erne. I 2007 havde Estland EU's næsthøjeste økonomiske vækst. Den finansielle krise samme år førte dog landet ind i en recession. Siden finanskrisen har økonomien stabiliseret sig igen, primært gennem en øget eksport. I 2011 indførte Estland euroen som valuta. 
Blandt de primære erhverv er skovbrug den eneste industri, der har øget produktionen siden befrielsen. Eksport af tømmer og forarbejdet træ til Europa er steget i de senere år. Let industri med udenlandske ejere har etableret sig i Estland, hovedsageligt på grund af lave lønninger og veluddannet arbejdsstyrke. Estland har verdens største lager af olieskifer, der er muligt at udvinde. Det har gjort landet næsten uafhængig af russisk energi. Finland er i dag Estlands vigtigste handelspartner.

Selvom Estland er det rigeste land af de tre Baltiske lande er arbejdsløsheden betydelig og fattigdom og ulighed er stadig udbredte problemer for landet. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Estland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    6,7
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    13,8
    Procent
    Ledighed
    7,7
    Prosent
    Primære erhverv
    3
    Procent
    Sekundære erhverv
    28
    Procent
    Tertiære erhverv
    68
    Procent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    45 230
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    15,3
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    52,7
    Procent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    1 310
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    1,7
    Antal børn per kvinde
    Forventet levealder
    75
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    80
    År
    Forventet levealder for mænd
    70
    År
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    GDI - ligestillingsudvikling
    1,032
    Skala
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,131
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,865
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Korruption
    70
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    23,76
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    17,9
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    43,8
    Indeks (0-120)
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    6 665
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    100,0
    Prosent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    1,0
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    95
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    318
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    168
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,715
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    2,0
    Procent av BNP
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    3
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    16
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    9
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    20
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Politiske rettigheder
    1
    Pressefrihed
    13,55
    Skala hvor 0 er bedst
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    15,11
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    5,5
    Hektar pr. person
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    100,0
    Procent
    Alfabetisme
    99,8
    Procent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    99,6
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    97
    Procent
  •  

    Estland

    Enhed

    Vis graf

    Bruttonationalprodukt
    22 459 443 274
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    17 295
    US Dollar