[[suggestion]]
Fiji

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Suva

Etniske grupper

Fijianere 57.3%, indere 37.6%, Rotuman 1,2% (2007)

Sprog

Engelsk, fijiansk

Religion

Kristne 64.5%, hinduister 27.9%, muslimer 6.3%, sikher 0.3%,(2007)

Befolkningtal

926 276 (2018)

Styreform

Republik

Areal

18 274 km2

Valuta

Fijiansk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

9 110 PPP$

Nationaldag

10. oktober

Andre landesider

Geografi

Fiji er en øgruppe med over 300 øer, hvor lidt over 100 af dem er permanent beboet. Landet er det mest folkerige af østaterne i Stillehavet. De største ø er af vulkansk oprindelse, mens mange af de mindre er flade koraløer (atoller), som er skudt op af havet. Fiji har et tropisk havklima med meget regn. Den sydøstlige passatvind modererer den fugtige varme og holder temperaturen stabil.

Fiji er ekstrem sårbar for klimaændringer og engagerer sig derfor stærkt i den globale kamp. Mange af øerne ligger få meter over havet og står i fare for at forsvinde, når havniveauet stiger. Fordi atollerne er flade kan en lille havstigning føre til, at store arealer forsvinder under vand. Endvidere trænger saltvandet ned i jordlaget og ødelægger frugtbart land og grundvand. Klimaændringerne fører også til mere ekstremt vejr, og Fiji har de sidste år oplevet mere tørke samt flere orkaner og cykloner. Højere havtemperatur truer koralrevene rundt øerne - for en øgning på bare 1 grad er nok til at korallerne dør. Dermed mister mange fisk deres leveområder, og menneskene et vigtigt næringsgrundlag.

Earth Earth Ecoprint

2.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Fiji, ville vi behøve 2.2 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Fijis oprindelige befolkning kom fra de nordligere øer i Melanesien for over 3.500 år siden og kaldes Itaukeier. I slutningen af 1700-tallet startede europæerne handel med befolkningen og tømte næsten øerne for sandeltræ i bytte for ildvåben. Handlen med europæerne førte til flere stammekrige i 1800-tallet. Disse krige førte til, at Bau-kongedømmet voksede til hele Fiji var forenet i en kort periode fra 1871-74. Efter dette var landet britisk koloni helt til 1970.

Etnisk konflikt mellem itaukeier og indere har præget politikken i landet. Inderne kom til øerne som plantagearbejdere under den tidlige kolonitid. Siden uafhængigheden har det itaukeiske parti, Alliance Party, regeret helt til de tabte valget i 1987. Indere fik da for første gang flertal i parlamentet, men styret blev straks styrtet ved et militærkup. Efter dette emigrerede mange indere.

Sidenhen har det været tre andre militærkup, det sidste i 2006. Efter seks år med militærdiktatur, blev Fiji tvunget til at demokratisere regimet. Alligevel blev det lovfæstet, at militæret ikke kunne straffes for menneskerettighedsbruddene de begik. Det første demokratiske valg i otte år blev gennemført i 2014, og partiet «Fiji først» vandt med et solidt flertal. Partiet vandt også i 2018.

Samfund og politik

Fiji er en demokratisk republik med præsident og statsminister, hvor statsministeren har den reelle magt. Landet har haft fire forskellige grundlove siden 1970, og den sidste blev vedtaget i 2013.

Fijis politik er præget af etniske skillelinjer mellem indfødte itaukeier og indere. Førstnævnte sidder på magten og er i flertal, og sandsynligheden for at inderne får politisk indflydelse er meget lille. Militæret har stor politisk magt, og lederne for de tre store politiske partier har alle baggrund i militæret. Endvidere er korruption et stort problem i politiet.

I forhold til landets størrelse har Fiji haft ret høj deltagelse i FN’s fredsbevarende operationer. Dette er tidligere blevet kritiseret af Australien og New Zealand på grund af militærdiktaturet i landet, og siden 2007 har FN ikke ladet Fiji sende flere tropper.

Fiji er et af de mest veludviklede samfund blandt de små østater i Stillehavet, men den politiske uro førte til, at fattigdom og arbejdsløshed spredte sig i alle folkegrupper og i alle regioner. Mange er flyttet til slumområderne uden for de store byer. Efter at Fiji blev et demokrati i 2014 er flere kommet i arbejde. Øerne har en ung befolkning - næsten en tredjedel er under 15 år.

Økonomi og handel

Turisme og eksport af sukker er Fijis vigtigste industrier. Turistindustrien udgør cirka 30% af BNP og beskæftiger flest.

I 2017 besøgte næsten 850.000 turister Fiji, hvilket er lige så mange, som der bor der fast. Turistindustrien oplevede en brat nedgang efter den politiske turbulens i 2009, men siden Fiji er blevet demokratisk er besøgstallene oversteget tidligere rekorder og udgør nu den vigtigste sektor.

Landbrug og fiskeri bidrager med 15% af BNP og beskæftiger tilsammen omkring 40% af arbejdskraften.

Fiji har også naturressourcer. Mineraler som guld, sølv og kobber er vigtige for økonomien. Endvidere er flaskevand den næststørste eksportvare efter sukker, men staten tjener ikke så mange penge på vandet, fordi det ikke beskattes i særlig grad.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Fiji på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet