[[suggestion]]
Filippinerne

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Manila

Etniske grupper

Tagaloger 28%, cebuano 13%, ilocano 9%, bisaya/binisaya 7%, hiligaynon ilonggo 7%, bikol 6%, waray 3%, andre 25.3% (2000)

Sprog

Filipino, engelsk, tagalog, cebuano, ilocano, hiligaynon, ilonggo, bicol, waray, pampango, pangasinan

Religion

Katolikker 81%, muslimer 5%, evangeliske kristne 3%, andre 11% (2000)

Styreform

Republik

Bruttonationalindkomst per indbygger

7 804 PPP$

Andre landesider

Geografi

Filippinerne er en ø-stat og består af mere end 7.100 øer. Det meste af landskabet på de største øer består af bjerge og plateauer med få lavlandsområder. Øerne har mere end 20 aktive vulkaner og ligger midt tyfonbæltet, der dominerer hele den vestlige del af Stillehavet. Det betyder, at øerne meget ofte er udsat for naturkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og tyfoner. Klimaet er tropisk med meget høj luftfugtighed og høje temperaturer hele året. I perioden fra juni til november er der regntid, med kraftig regn hvert år. Filippinerne kæmper med mange af de miljøproblemer, der præger fattige lande over hele verden: Afskovning, mangel på rent drikkevand og høj luftforurening. Desuden er mere end halvdelen af koralrevene ved øerne beskadigede eller ødelagt af udslip og fiskeri.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Filippinerne, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Øerne, som i dag er Filippinerne blev oprindeligt blev beboet af australomelanesiske folkeslag, der kom dertil fra Asien for flere tusinde år siden. I 800-tallet havde øerne kulturel og økonomisk kontakt med Japan, Malaysia og Indonesien. Senere kom landet i kontakt med Indien, hvilket medførte, at de fleste af indbyggerne blev omvendt til islam i 1200-tallet. Den første vestlige kontakt med Filippinerne kom, da den opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan besøgte øerne i 1521. Spanien koloniserede øerne i 1500-tallet og styrede herefter Filippinerne i mere end 300 år. Spanierne indførte katolicismen, byggede veje og enkel industri og gav øerne det latinske præg, der stadig kan mærkes på øerne. Det spanske styre varede indtil 1898, da amerikanerne overtog efter den spansk-amerikanske krig og en kort krig mod de fastboende. USA regerede over Filippinerne indtil Anden Verdenskrig, hvor øerne blev besat af Japan, før landet fik sin selvstændighed for første gang i 1946. Årene efter selvstændigheden var præget af kaos og politisk uro. I 1965 kom Ferdinand Marcos til magten. Han styrede landet i en mere og mere diktatorisk retning, indtil han blev afsat ved et kup i 1986.

Samfund og politik

Filippinerne regeres af en præsident, der er både statsoverhoved, leder af regeringen og øverstbefalende for landets væbnede styrker. Præsidenten sidder i seks år og kan kun vælges for én periode. Politiske partier bygges op og falder fra hinanden omkring magtfulde enkeltpolitikere, og der findes ikke etablerede skillelinjer i landets politiske system. Det er helt almindeligt, at politikere skifter parti efter et valgnederlag, og partier oprettes og nedlægges i ét væk. Styret i landet er dog mere stabilt nu end nogensinde før på trods af, at kupforsøg og andre politiske kriser opstår regelmæssigt. I de sydlige dele af landet har regeringen i mere end 30 år bekæmpet kommunistiske og muslimske oprørsgrupper, og der er blevet begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra begge sider af konflikten. Filippinerne i dag er et delt samfund, hvor en lille overklasse styrer både landet og sidder på den største indtjening, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom. 

Præsident Rodrigo Duerte

Duerte vandt præsidentvalget i Filippinerne i maj 2016 og trådte til som præsident i juni 2016.

Hans kampagnes fokus var ”krigen mod stoffer”, hvor han erklærede at han ville dræbe 100.000 kriminelle og smide deres lig i Manila bugt og beskrev han kommende styre som ”blodigt”.

Duerte har i sin tid som præsident taget kontroversielle valg i hans bekæmpelse af kriminalitet og er især gået hårdt efter stofmisbrugere og personer der er del af narkohandel i landet. Duerte gav politistyrken udvidet bevilling til at dræbe narkohandlere, tyve og voldtægtsforbrydere. Hans styre er blevet stærkt kritiseret for at dræbe mistænkte uden rettergang.

Duertes krig mod stoffer er blevet kritiseret internationalt, af bl.a. af FN's menneskerettigheds rapportør, Amnesty International og USA's ambassadør. Duerte, der er kendt for et direkte og til tider groft sprogbrug, har mødt kritikken med vrede og truet med at melde Filippinerne ud af FN hvis kritikken af drabene fortsætter, og kaldt USA's ambassadør en række skældsord.

ICC – The international Criminal Court, som er en permanent international domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, har i 2018 indledt en efterforskning af Duerte for at undersøge anklager om at Duerte og hans styre har begået massemord, som kan falde under forbrydelser mod menneskeheden, i forlængelse af hans ”Krig mod stoffer” kampagne.

Repræsentanter for Duertes regering beskriver politiets indsats i krigen mod stoffer som legitim.

Økonomi og handel

 

I 1960'erne var Filippinerne det næstrigeste land i Asien efter Japan. To årtier under Ferdinand Marcos’s styre bidrog dog til, at landet ikke udviklede sig med samme hastighed som de andre sydøstasiatiske lande; den kinesiske provins Taiwan, Japan og Sydkorea. Efter en periode med kraftig vækst i 1990'erne blev landet ramt af den Asiatiske finanskrise i 1997, og først i de senere år har Filippinerne oplevet stabil økonomisk vækst. Landet er stærkt afhængigt af lån fra udlandet, og gælden til udlandet tegner sig for så meget som 72 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien bærer præg af, at landet er blevet industrialiseret for forholdsvis kort tid siden. Landbrug, fiskeri og skovbrug dominerer både i produktionen og antallet af ansatte. Øget privatisering af sektorer, som under Marcos' styre var ejet af staten har bidraget til øgede investeringer fra udlandet. Ligeledes biddrager emigrerede filippinere også til en øget vækst ved at investere i hjemlandet. Mere end 10 % af befolkningen bor i udlandet, og de penge de sender hjem udgør en tiendedel af landets BNP. Disse penge medvirkede til at Filippinerne klarede sig gennem godt gennem den globale finansielle krise i 2008-2009. Filippinerne kæmper imidlertid med en meget høj korruption skræmmer væk mere uden investering.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Filippinerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    300 000
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    18,7
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    27,0
    Procent
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    106 512 074
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    2,9
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,436
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,699
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    69
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    73
    År
    Forventet levealder for mænd
    66
    År
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    8,3
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    38,3
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    13,5
    Procent
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    109
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    8 548
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    746
    Personer
    Internt fordrevne
    445 000
    Internt fordrevne
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    414
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    2,512
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    22
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    288
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    1,06
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    1,1
    Hektar pr. person
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    1,001
    Skala
    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Korruption
    34
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    35,0
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    3
    Civile rettigheder
    3
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    85,5
    Indeks (0-120)
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    98,2
    Procent
    Alfabetisme
    96,6
    Procent
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    91,8
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    74
    Procent
  •  

    Filippinerne

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    16,0
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    10
    Procent
    Sekundære erhverv
    31
    Procent
    Tertiære erhverv
    57
    Procent
    Udenlandsgæld
    77 658 912 000
    US dollar