Finland
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Helsinki
-
Etniske grupper
- Finner 93.4%, svenskere 5.7%, russere 0.4%, estere 0.2%, sigøjnere 0.2%, samer 0.1%
-
Sprog
- Finsk (officielt), svensk (officielt), andre (små samisk- og russisktalende minoriteter) (2003)
-
Religion
- Protestanter 84.2%, Ortodokse kristne 1.1%, anden kristendom 1.1%, andre 0.1%, ingen religion 13.5% (2003)
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 43 378 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Næsten 2/3 af landet er dækket af skov, og en 1/10 er dækket af vand. Med 187.000 søer i forhold til størrelsen er det, det land i verden med flest søer. Landet er relativt fladt og har en lang kyststrækning. Finlands klima svarer til det skandinaviske med kolde vintre og varme somre. Ruslands store landmasse skaber kolde vinde om vinteren og hedebølger om sommeren. Landet kæmper med skovrydning fra skovindustrien. Finlands søer er lavvandede, og er derfor meget sårbare over for forurening. Meget af vandet fra søer og floder, løber ud i Østersøen, der i dag er meget forurenet.
3.4 jordkloder
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Finland, ville vi behøve 3.4 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.
Historie
I 1300-tallet var Finland en svensk provins. Landet har siden været tæt forbundet med Sverige, både formelt og kulturelt og svensk var længe det dominerende sprog i landet. I 1809 erobrede Rusland Finland, og landet blev et delvist uafhængigt storhertugdømme. Zaren af Rusland lovede at respektere dets love, så længe de ikke var imod zardømmet. På denne måde fik Finland rum til at udvikle deres selvstændighed, og som følge deraf kom et ønske om uafhængighed. Efter den russiske Oktoberrevolutionen i 1917 krævede de borgerlige partier i Finland uafhængighed, mens de venstreorienterede ønskede at slutte sig til revolutionen. Uenigheden førte til borgerkrig, i 1918, mellem de borgerlige partier kaldet "de hvide" og de venstreorienterede partier kendt som "de røde". ”De hvide" vandt, men konflikten skabte en dyb politisk splittelse i landet, der kom til at præge politikken i en lang periode. Under 2.verdenskrig kæmpede Finland mod Rusland to gange på grund af uenighed om russisk adgang til det finske område. Først under vinterkrigen, som varede fra 1939 til 1940. Russiske tropper angreb, men de finske tropper formåede at stoppe det uventede angreb i tre måneder. Efterfølgende var den finske regering nødt til at kapitulere. Kun et år senere gik Finland over til den tyske side og angreb Sovjetunionen igen. Krigen varede indtil 1944. Finland måtte efterfølgende afstå mere jord og betale krigsgæld til Sovjetunionen.
Samfund og politik
Finland var et af de første lande i verden til at indføre stemmeret til kvinder (1906).
I kølvandet på 2.verdenskrig måtte Finland både opbygge landet og dets forhold til Sovjetunionen igen. Landene underskrev en venskabs- og støttepagt, der ville påvirke Finlands udenrigspolitik indtil Sovjetunionen fald. Finland blev for eksempel nødt til at afstå fra Marshallhjælpen. Efter kommunismens sammenbrud ændrede landet gradvist sin udenrigspolitik. De finske myndigheder orienterede sig mod EU, og blev medlem i 1995. Landet har blandt andet indført euroen. Finland er en demokratisk republik med en præsident som statsoverhoved. Parlamentet består af 200 mennesker, der vælges hvert fjerde år. Præsidenten havde oprindeligt meget magt, men den er blevet begrænset, og i dag har parlamentet større indflydelse. Præsidenten vælges for seks år ad gangen og kan kun vælges for én periode. Præsidenten afgør, hvem der skal sidde i regeringen, men det skal godkendes af det finske parlament. Finland har ligesom de øvrige nordiske lande udviklet omfattende velfærdssystemer.
Økonomi og handel
Finland har en masse af skov, og skovindustrien i landet er stor. Efter 2.verdenskrig blev der også etableret metal- og maskinindustri i landet. I begyndelsen af 1990’erne, opstod der en økonomisk krise i Finland. Dette førte til, at landet fokuserede mere på eksportorienterede virksomheder. Finland har især fokuseret på højteknologisk produktion. Siden midten af 1990’erne er landets økonomi vokset. Nokia er den største og mest succesfulde virksomhed, og er en af verdens førende inden for mobiltelefoni. På trods af den positive udvikling, førte økonomisk recession til et stærkt pres på velfærdsordningerne. De er blevet skåret ned, og der er tegn på stigende social ulighed i landet. Det har også vist sig at være svært at få dele af befolkningen, der faldt ud af arbejdslivet, tilbage i job. Arbejdsløsheden i Finland er stadig forholdsvis høj (8% i 2017).
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Finland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne
-
-
Finland
-
Enhed
-
Vis graf
- Bistand modtaget
- Mangler data
- Indikatoren viser offentlig bistand modtaget af et land i millioner 2006-US Dollars.
- Ekstrem fattigdom
- 0,0
- Procent
- MPI - Fattigdomsindeks
- Mangler data
- Skala 0-1 (hvor 0 er bedst)
- Andel af befolkningen som lever under national fattigdomsgrænse
- Mangler data
- procent
-
-
Finland
-
Enhed
-
Vis graf
- Antal dræbte i væbnede konflikter
- Mangler data
- Antal dræbte pr. 100.000
- Flygtninge, efter oprindelsesland
- 14
- Personer
- Flygtninge, efter ankomstland
- 25 585
- Personer
- Fredsindekset
- 1,506
- Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
- Henrettelser
- Mangler data
- Antall henrettede
- Internt fordrevne
- Mangler data
- Internt fordrevne
- Korruption
- 85
- 0-100 (der 100 er bedst)
- Politiske rettigheder
- 1
- Pressefrihed
- 7,90
- Skala hvor 0 er bedst
- Civile rettigheder
- 1
- Skala: 1-7 (1 er bedst)
- Sammenbrudte stater
- 17,9
- Indeks (0-120)
-
-
Finland
-
Enhed
-
Vis graf
- Børnedødelighed
- 2
- Antal per 1000 levendefødte
- Fertilitet
- Mangler data
- Antal børn per kvinde
- Udbredelse af HIV (15-49 år)
- Mangler data
- Procent
- Forventet levealder
- 80
- Antal år
- Malariaspredning
- Mangler data
- Antal tilfælde per 100 000 indbyggere
- Svangerskabsrelateret dødelighed
- 3
- Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
- Spædbørnsdødelighed
- 2
- Antal pr. 1.000 levendefødte
- Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
- 6
- Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
- Tuberkulosetilfælde
- 5
- Tilfælde pr. 100.000 indb.