[[suggestion]]
Guinea-Bissau

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Bissau

Etniske grupper

99 % afrikanere

Sprog

Portugisisk (officielt), afrikanske sprog

Religion

Muslimer 50 %, lokale religioner 40 %, kristne 10 %

Bruttonationalindkomst per indbygger

1 609 PPP$

Andre landesider

Geografi

Guinea-Bissau er et lille land, der hovedsageligt består af lavland med mange flodmundinger. Herunder Bijagosøerne ud for fastlandet. De tre største floder, Corubal, Geba og Cacheu, løber vestpå fra plateauet, og løber ud i Atlanterhavet gennem lange udmundinger. Der er tropisk klima og langs kysten vokser mangroveskov. På kystsletten er der tropisk regnskov. Indlandet er savanne. Der er et rigt fugleliv, særligt i mangrovesumpene.

Guinea-Bissau er et fattigt land med en lille industri og meget forurening. De miljømæssige problemer i landet er primært relateret til udnyttelsen af ​​naturressourcerne. Herunder hører skovrydning, nedbrydning af jorden, overgræsning og overfiskning til de væsentligste problemer.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guinea-Bissau, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Landmænd har boet langs kysten af ​​Guinea-Bissau i godt og vel tusind år. I 1200-tallet indvandrede naulu -og landumafolk fra Ghanariget, der gik i opløsning. I 1300-tallet var området en del af Maliriget, og både landbrug og handel blev udviklet i denne periode.

Den første europæiske kontakt kom med den portugisiske ankomst i 1440 i deres søgen efter slaver. Franske, britiske og portugisiske handelsstationer blev etableret, og flere lande erklærede deres ret til landet. Portugal erklærede Guinea-Bissau som en koloni i 1879.

Portugal gav ikke sine kolonier fra sig frivilligt, og Guinea-Bissaus befrielseskamp var lang. Befrielsesbevægelsen ”det afrikanske parti for uafhængighed i Guinea og Kap Verde” (PAIGC) blev grundlagt i 1956 og blev ledet af en af ​​Afrikas førende politikere og frigørelsesideologer, Amilcar Cabral. Befrielseskrigen varede fra 1961 til 1973. På det tidspunkt havde PAIGC overtaget næsten hele landet og erklærede sig en uafhængig stat. Amilcar Cabral blev derefter myrdet af portugisiske agenter, men i 1974 godtog Portugal endelig en fredsaftale, der afsluttede krigen.

Samfund og politik

Guinea-Bissau er et af verdens mindst udviklede lande, og gennemsnitsalderen er kun 48 år for kvinder og 45 år for mænd.

Efter befrielsen har ​​Guinea-Bissau været præget af mange kup. Det første kup skete i 1980, hvor Joao Vieira greb magten. 1980'erne var præget af flere kupforsøg mod Vieira, men han formåede at holde magten. Han førte en socialistisk politik. I 1990 blev der efter stort pres indført en begyndende demokratiseringsproces, og efter et par år var etpartisystemet afskaffet, og en række parter blev dannet. De første frie parlamentsvalg fandt sted i 1994 og Vieira vandt. Siden da har der igen været mange kup og flere mislykkede kupforsøg.

I 2001 etablerede De Forenede Nationers et kontor i landet (UNOGBIS), som bidrager til at normalisere situationen.

Der har også i de senere år har været uro i Guinea-Bissau. Så sent som 2008 var der et mislykket kupforsøg, og i marts 2009 blev præsident Vieira, dræbt af oprørssoldater. I det efterfølgende valg i juni 2009, blev Malam Bacai Sanhe valgt til præsident.

I foråret 2012 tog militæret igen magten. Dette sket mellem den første og anden valgrunde, der skulle give landet en ny præsident efter Malam Bacai Sanhás’ død. Kupmagerne udtalte, at de ikke ønskede at sidde på magten og lovede at udskrive et nyt valg. Efter flere protester blev præsident- og parlamentsvalget afholdt i 2014. I begge valg blev PAIGC og partilederen José Mario Vaz præsident. Der vil blive afholdt nye valg i 2018 og 2019.

Økonomi og handel

Guinea-Bissau har begrænsede naturressourcer, og er stærkt afhængig af international bistand. Den politiske uro i landet de sidste 50 år har også bidraget kraftigt til den negative udvikling.

Efter uafhængigheden valgte regeringen en centraliseret planøkonomi med stærk statslig indflydelse. Dette opgav man i 1987, da landet begyndte at liberalisere økonomien og privatisere statslige virksomheder. Der er næsten ingen industri i Guinea-Bissau, og landet er helt afhængig af små landbrug, der beskæftiger ca. 85 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen.

Situationen i Guinea-Bissau blev forværret efter, at landet i 00'erne blev et af ​​de vigtigste transitområder for smugling af narkotika fra Sydamerika til Europa. Narkokartellerne udnytter situationen i landet, hvor folk har begrænsede indtægtsmuligheder samtidig med, at er staten svag. Gennem korruption og bestikkelse bliver staten endnu svagere og Guinea-Bissau er blevet til det FN kalder "Afrikas første narkostat".

Guinea-Bissau ligger nr. 177 ud af 187 på FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index, 2013)

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Guinea-Bissau på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.