[[suggestion]]
Guyana

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Georgetown

Etniske grupper

Østindiske 43.5%, sorte (Afrikanske) 30.2%, blandede 16.7%, amerindianske 9.1%, andre 0.5%

Sprog

Engelsk, amerindianske dialekter, Creole, Karibisk Hindustani (en dialekt a Hindi), Urdu

Religion

Hindu 28.4%, Pentecostal 16.9%, Romersk katolske 8.1%, anglikanske 6.9%, Syvende dag adventister 5%, methodist 1.7%, Jehovas vidner 1.1%, andre kristne 17.7%, muslimer 7.2%, andre 4.3%, ingen 4.3%

Bruttonationalindkomst per indbygger

7 836 PPP$

Andre landesider

Geografi

Omkring 80 procent af Guyana er dækket af regnskov og der er en særlig stor biologisk mangfoldighed i landet. Næsten 25 procent af verdens regnskov ligger på Guyana Plateau i det nordøstlige Amazonas (som er delt mellem Brasilien, Surinam, Fransk Guyana og Guyana).

Klimaet er tropisk, med varme hele året og meget nedbør. Ved kysten løber regnsæsonenerne fra april til august, og fra december til januar. I indlandet regner det mest fra maj til september.

Dyrelivet i regnskoven er rigt og blandt pattedyr finder man blandt andet pungrotter, myreslugere, bæltedyr, dovendyr, puma, jaguar, halv bjørn og små kattedyr. I sumpene er verdens største gnaver, flodsvinet, og verdens største slange, anakondaen. Der er også stor mangfoldighed blandt aber, gnavere og flagermus. Det er blevet observeret mere end 750 fuglearter. Rydning af regnskoven truer landets rige dyre- og planteliv.

På grund af Guyanas mange floder og store mængder nedbør, er der konstant fare for oversvømmelse. Derudover bidrager rydning af regnskoven til at oversvømmelserne bliver større, da bar og opdyrket jord lettere bliver skyllet bort eller oversvømmet, end skovklædte områder gør.

Landet er meget tyndt befolket og 90% af befolkningen bor langs kysten, mest i landsbyerne. Hovedstaden Georgetown er den eneste større by med 235.000 indbyggere.

Flere organisationer og lande har partnerskaber med Guyana og arbejder aktivt på at redde landets regnskov – heriblandt Norge. Partnerskabet mellem de to lande kan tjene som et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem udviklede lande og udviklingslande kan redde verdens tropiske skove.

Earth Ecoprint

1.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guyana, ville vi behøve 1.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Oprindeligt var Guyana beboet af Carib- og Arawak-talende folk. De fleste af disse er forsvundet, men der er stadig nogle små enklaver af indianere, som for det meste lever i regnskoven.

Guyana blev en del af en hollandsk koloni i 1600-tallet, som senere blev delt mellem Holland (hollandsk Guyana, nu Surinam), Frankrig (nu Fransk Guyana) i 1815 og England (nu Guyana). Kolonimagterne bragte mange slaver fra Afrika til Guyana til at arbejde på plantager. Da slaveriet blev forbudt, flyttede de fleste af de tidligere slaver til byerne. Kolonimagterne havde brug for arbejdskraft til sukkerplantagerne og importerede arbejdere fra Indien. Landet har længe været præget af sociale spændinger mellem efterkommere af disse to befolkningsgrupper – særligt på grund af de forskelle, der har udviklet sig mellem rig og fattig.

Guyana blev en selvstændig stat i 1966, og blev styret af forskellige socialistiske regeringer frem til 1992. I 1992 blev Cheddi Jagan fra "People's Progressive Party” valgt til præsident i, hvad der anses for at være landets første demokratiske og retfærdige valg, siden dets uafhængighed. Landet havde tætte politiske bånd med Sovjetunionen og andre kommunistiske stater frem til 1980’erne. Landet skiftede til markedsøkonomi efter planøkonomi og dårligt styrede statslige selskaber førte til et økonomisk sammenbrud i 1980’erne. Samtidig brød Guyana de tætte bånd til andre kommunistiske lande, og åbnede op for mere demokratiske valg.

Samfund og politik

Guyana er en republik, og præsidenten er statens overhoved. Præsidenten bliver nomineret af en folkevalgt nationalforsamling, som har den lovgivende magt i landet. Præsidenten vælger selv statsministeren og regeringen, og sammen udgør disse den udøvende magt i landet.

Siden selvstændigheden, har Guyanas politik været præget af etniske konflikter, undertrykkelse, korruption og grænsekonflikter med nabolandene. Urolighederne har ført til at mellem 500.000 og en million guyanere er emigreret til andre lande. Landet har også problemer med at overholde internationale retningslinjer mod kønsdiskriminering og undertrykkelse på bagrund af seksualitet. Overgreb og vold mod kvinder og seksuelle minoriteter er udbredte, og bliver sjældent anmeldt eller retsforfulgt. 

De to store etniske grupper i Guyana er indere og afrikanere, og landets moderne historie er præget af modsætninger mellem disse etniske grupper. Indere lever mest i landdistrikterne og er den største etniske gruppe, mens sorte bor i byer, hvor mange mennesker arbejder i regeringen, militæret og politiet. Det betyder, at det sorte mindretal er dem, der har mest magt i landet. Guyana's oprindelige befolkning, indianerne, udgør omkring en tiendedel af befolkningen. De politiske skel går også ved befolkningsgrupper, det vil sige, at folk stemmer på det parti

 

der repræsenterer deres etniske gruppe. Calypso og karry lever side om side, men de to forskellige kulturer blandes ikke.

Det guyanske samfund er stærkt præget af store sociale uligheder. Skillelinjerne går mellem de ofte fattigere indiske efterkommere i landsbyerne, og de rigere afrikanske efterkommere i byerne. Blandt andet er sundhedsvæsnet, skolerne, infrastrukturen og andre sociale goder mindre veludviklet i landsbyerne hvor befolkningen af indiske efterkommere er størst. Derimod er der en overvægt af afrikanske efterkommere i magtpositioner i samfundet, som f.eks. i politiet, militæret og i politik.

Økonomi og handel

Til trods for mange naturressourcer er Guyana et af Latinamerikas fattigste lande. Økonomien er stærkt afhængig af eksport af bauxit, guld, og afgrøder som sukker og ris.  Dårligt udviklet infrastruktur har imidlertid gjort at eksporten af naturressourcer ikke er særlig profitable. Landet har også oparbejdet en stor udlandsgæld at have taget lån og modtaget økonomisk støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Omstilling fra planøkonomi til kapitalisme i starten af 1990’erne, førte også til en økonomisk vækst, og i løbet af de sidste årtier er udlandsgælden blevet betydeligt mindre, men er stadig en byrde for landets økonomi.

Ulighederne mellem rige og fattige er en stor udfordring for Guyana. Over en tredjedel af befolkningen lever i fattigdom, mens omkring 14 procent lever i ekstrem fattigdom. Disse uligheder har, sammen med de politiske og sociale uroligheder, gjort landet sårbart for korruption og kriminalitet. Blandt andet har den manglende politiske kontrol ført til at landet er blevet et transitland for smugling af narkotika fra Sydamerika til Europa og USA. Dette har desuden medført at Guyana har en af de højeste mordrater i Sydamerika.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Guyana på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet