[[suggestion]]
Indonesien

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Jakarta

Etniske grupper

Javaneser 40.1%, sundaneser 15.5%, malayaer 3.7%, bataker 3.6%, madureser 3%, betawier 2.9%, minangkabauer 2.7%, bugineser 2.7%, banteneser 2%, banjareser 1.7%, balineser 1.7%, acehneser 1.4%, dayaker 1.4%, sasaker 1.3%, kineser 1.2%, andre 15% (2010)

Sprog

Bahasa Indonesia (malaysisk), engelsk, hollandsk, javanesisk og andre lokale dialekter

Religion

Muslimer 87.2%, protestanter 7%, romersk katolske 2.9%, hinduer 1.7%, andre 0.9% (inkl. buddhister og konfucianisme), uspecificeret 0.4% (2010)

Befolkningtal

266 794 980

Styreform

Republik

Areal

1 904 570 km2

Valluta

Rupiah à 100 sen

Bruttonationalindkomst per indbygger

11 609 PPP$

Nationaldag

17. august

Andre landesider

Geografi

Indonesien er en øgruppe bestående af 17.506 øer, hvor de største er Java, Sumatra, Kalimantan, Sulawesi, og den vestlige del Papua på øen Ny Guinea. Indonesien ligger i et område, hvor tre kontinentalplader mødes. Derfor har landet et stort antal aktive vulkaner, og jordskælv er et almindeligt fænomen. Det var også et underjordisk jordskælv der forårsagede den tsunami, der i 2014, ramte store områder i Sydøstasien og dræbte mange mennesker i det nordlige Sumatra. Indonesiens øer er dækket af skovklædte bjerge, men på nogle af øerne findes store lavlandsområder. Landet har et tropisk kystklima, med en luftfugtighed på mellem 70-90 procent. Der er små variationer i temperaturen, og gennemsnitstemperaturen er på 27-28 grader i lavlandet, mens det er lidt køligere i bjergene.

Brugen af ​​olie og kul som energikilder, i kombination med overforbrug af kunstgødning og pesticider, har skabt store miljøproblemer i landet. Indonesien har verdens tredjestørste tropiske regnskov, der dækker 70% af landets areal. Afskovning er et voksende problem.

Ecoprint

0.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Indonesien, ville vi behøve 0.9 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie


Indonesiens befolkning indvandrede fra det sydøstasiatiske fastland i omkring 500 f.Kr.
i 1300-tallet bredte islam sig til landet, og blev derefter den dominerende religion i området. Portugiserne ønskede monopol på handelen med krydderier fra Østen, og var de første europæere, der bosatte sig i landet. I 1602 fik Holland kontrollen gennem oprettelsen af ​​East India Company, men selskabet gik konkurs i 1799 og Indonesien blev formelt Hollandsk koloni.

Indonesien var under japansk besættelse under 2. verdenskrig, og benyttede kapitulationen til at erklære sig selvstændig i 1945. Holland ville ikke slippe kontrollen over landet, og landene var i krig indtil 1949, hvor Indonesien blev erklæret uafhængig under ledelse af nationalistlederen Suharto. Indonesiens stærke forbindelser med kommunisterne var ikke populært hos USA under den kolde krig, og efter et CIA-støttet statskup i 1968 blev Suharto præsident. Suharto foreslog det politiske program “Den ny dagsorden,” hvor udenlandske investeringer blev fremhævet. Derudover havde Suharto en statsideologi kaldet “Pancasila”. Fem hovedpunkter skulle styre landet: Troen på en gud, menneskeværd, national enhed, demokrati og social retfærdighed. Der blevet slået lighedstegn mellem at være uenig i dette og at være enten kommunist eller radikal muslim. Suharto opbyggede en stor industri, beskyttet af importgrænser, så egne selskaber kunne sælge deres varer på hjemmemarkedet til en høj pris. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1998. Dette udløste voldsomme protester mod Suhartos autoritære regime, og han gav magten fra sig.

I juni 1999 blev der taget et stort skridt mod demokrati. Det første frie valg siden 1955 blev afholdt, og Østtimor blev selvstændigt efter folkeafstemning.

I 2004 valgte Indonesien for første gang en præsident ved direkte valg; Susilo Bambang Yudhoyono fik mere end 60% af stemmerne. Han blev også genvalgt i 2009. I løbet af sine to perioder, havde han sat sig det vigtige mål, at bekæmpe det enorme problem med korruption i landet, og han har fået ros for at han ledede landet godt gennem finanskrisen i 2008.

Samfund og politik

Indonesien er en republik, og både præsidenten og nationalforsamlingens 550 medlemmer vælges for fem år. Landet er opdelt i 33 provinser, udover områderne Aceh og Yogyakarta, og hovedstads-distriktet i Jakarta. Efter en periode med eks-generalen Susilo Bambang Yudhoyono som præsident, valgte indoneserne ny stats- og regeringschef d. 9. juli 2014. Sejren gik til Joko Widodo, tidligere møbelfabrikant og guvernør i Jakarta. Dermed fik landet sin første præsident uden baggrund i den den traditionelle politiske og militære elite. Landet fik også sin første kvindelige udenrigsminister, Retno Lestari Marsudi. Udnævnelsen af forsvarsministeren er dog blevet kritiseret, da han er tidligere forsvarschef, og har et dårlig ry når det gælder menneskerettigheder.

Indonesien er verdens fjerde mest folkerige land. Længe har befolkningsvæksten været meget høj, men et familieplanlægningsprogram med mottoet “To er nok,” har haft success. Mange indvandringsbølger gennem hele historien har gjort sit for at befolkningen er sammensat af mange forskellige grupper med forskellige sprog, religioner og kulturer. Der findes både jæger- og fiskersamfund og moderne megabyer som Jakarta og det muslimske Aceh. Samtidig findes der en stærk kultur for at have en fælles national identitet. Et motto er “Enighed i mangfoldighed”. Der findes også et system for hvilke traditioner og skikke, de forskellige grupper må indordne sig i. Det handler f.eks. om hvem der skal eje og dyrke jord, hvordan religion skal udøves, osv. Indonesien er et land af landsbyer, der varierer meget i form og størrelse.

Det komplicerede etniske mønster har skabt grobund for at enkelte grupper ønsker at løsrive sig. Det gælder både i Aceh, på Nordsumatra, Nordsulawesi og i Papua.

Levestandarden er blevet forbedret i løbet af de sidste 40 år. Størstedelen af landets fattige bor i landsbyer og i de østlige dele af landet. Mange familier blev hårdt ramt i 2005, da præsidenten fjernede subsidierne til brændsel, samtidig med at ris blev dyrere. De største udfordringer er mødre- og spædbarnsdødeligheden, sammen med underernæring blandt børn. En ny statslig sygeforsikring er påbegyndt, og skal være helt indført i 2019.

Selv om den økonomiske vækst har været høj, så har landet stadig en række udfordringer: bekæmpe fattigdom, forbedre uddannelsesmulighederne, forhindre terrorisme, få bugt med korruption og reformere lovene i landet, så man kan stille militæret og politiet til ansvar for eventuelle brud på menneskerettighederne.

Økonomi og handel

Indonesien oplevede økonomisk vækst under Suhartos styre, men den asiatiske finanskrise i 1998 ramte landet hårdt. Millioner af indonesere blev kastet ud i arbejdsløshed og ekstrem fattigdom. Bruttonationalproduktet (BNP) er steget i de seneste år, og Indonesien er i dag den største økonomi i Sydøstasien, men samtidig øges ulighederne mellem rig og fattig. Indonesien er verdens største producent af palmeolie, og blandt landets største industrier er olie og energi, tekstiler, fodtøj, minedrift, cement, skovdrift, gummi, fødevarer og turisme. De største eksportlande er Japan, Singapore, USA og Kina. Udenlandske investeringer er steget kraftigt de sidste år. Hovedparten af ​​væksten har været koncentreret på øen Java og hovedstaden Jakarta. Landets mange øer skaber transportmæssige udfordringer, og et veludviklet transportnet findes kun i de tæt befolkede områder. Luft- og søtransport spiller en vigtig rolle i at forbinde øerne.

Indonesien har gode kontakter med nabolandene, og landet er en af grundlæggerne af ASEAN, en organisation for Sydøstasiatisk politisk og økonomisk samarbejde. Palmeolieplantager er den største årsag til afskovning i Indonesien. I 2010 indgik Indonesien en aftale om tiltag for at bevare regnskoven, som en del af det internationale samarbejde om at reducere miljøforureninger.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Indonesien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Bistand modtaget
    233 570 000
    Indikatoren viser offentlig bistand modtaget af et land i millioner 2006-US Dollars.
    Ekstrem fattigdom
    5,7
    Procent
    MPI - Fattigdomsindeks
    0,029
    Skala 0-1 (hvor 0 er bedst)
    Andel af befolkningen som lever under national fattigdomsgrænse
    10,60
    procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Underernæret befolkning
    7,7
    Procent
    Undervægtige børn
    13,5
    Procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    25
    Antal per 1000 levendefødte
    Fertilitet
    2,2
    Antal børn per kvinde
    Udbredelse af HIV (15-49 år)
    0,2
    Procent
    Forventet levealder
    70
    Antal år
    Malariaspredning
    5,8
    Antal tilfælde per 100 000 indbyggere
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    93
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Spædbørnsdødelighed
    12
    Antal pr. 1.000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    48
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Tuberkulosetilfælde
    319
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    99,7
    Procent
    Alfabetisme
    95,4
    Procent
    Antal år i skole
    12
    År
    Andelen af børn i grundskolen
    91,9
    Procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Ligestilling på arbejdsmarkedet
    38,3
    Procent
    Ligestilling i landets ledelse
    19,82
    Procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    Mangler data
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    Mangler data
    Procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Adgang til strøm
    97,6
    Prosent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge
    18,9
    Procent
    Ledighed
    4,3
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    3 847
    US Dollar
    Primære erhverv
    13
    Procent
    Sekundære erhverv
    42
    Procent
    Tertiære erhverv
    42
    Procent
    Udenlandsgæld
    293 397 000 000
    US dollar
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    1 913 580
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    13,0
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    53,0
    Procent
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    266 794 980
    antal indbyggere
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,467
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,694
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder for kvinder
    72
    År
    Forventet levealder for mænd
    68
    År
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Befolkning som lever i slum i byer
    21,8
    Procent af bybefolkningen
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    6 916
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    17 882
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    13 840
    Personer
    Internt fordrevne
    13 000
    Internt fordrevne
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    213
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,853
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    1,82
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    1,6
    Hektar pr. person
  •  

    Indonesien

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,926
    Skala
    Henrettelser
    4
    Antall henrettede
    Korruption
    38
    0-100 (der 100 er bedst)
    Globalt lykkeindeks
    5,19
    Skala: 1-10 (10 er bedst)
    Politiske rettigheder
    2
    Civile rettigheder
    4
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    72,3
    Indeks (0-120)