[[suggestion]]
Iran

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Teheran

Etniske grupper

Persiske 51%, azeri 24%, gilaki/mazandarani 8%, kurdere 7%, arabere 3%, lur 2%, balochi 2%, turkmenere 2%, andre 1%

Sprog

Persisk, tyrkisk, kurdisk, luri, balochi, arabisk

Religion

Muslimer 99.4% (shia 90-95%, sunni 5-10%), andre (inkl. jøder, kristne og zarathutrisme) 0.3%, uspecificeret 0.4% (2011)

Befolkningtal

82 011 735

Styreform

Teokratisk republik

Areal

1.745.150 km2

Valluta

Rial

Bruttonationalindkomst per indbygger

19 949 PPP$

Nationaldag

11. februar

Andre landesider

Geografi

Iran består hovedsageligt af bjerge og sletter beliggende i de centrale områder af landet. De flade, dyrkbare områder ligger på kysten til Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Klimaet i Iran varierer betydeligt mellem højlandet hvor det er koldt og ofte sner, og lavlandet hvor det kan blive op til 40-50 grader. Iran har ofte været ramt af kraftige og ødelæggende jordskælv. På grund af olieudslip under Golfkrigen er Den Persiske Golf stadig meget forurenet. CO2-udslip fra biler, har sammen med forurening fra olie- og tungindustrien svækket luftens kvalitet, især i byerne. Teheran, der er hovedstaden i Iran, regnes for en af verdens mest forurenede byer.

Earth Ecoprint

1.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Iran, ville vi behøve 1.9 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Iran, tidligere Persien, var i Oldtiden verdens største og mest magtfulde herredømme. Landet har været regeret af flere dynastier og var under mongolsk styre i over 300 år. Utilfredsheden med Shahens (kongens) politik, og hans forsøg på at vestliggøre det iranske samfund, førte i 1979 til den iranske revolution. Shahen blev tvunget til at forlade landet, og Ayatollah Khomeini overtog magten. Det monarkiske styre blev forkastet og erstattet med en islamisk republik. I 1979 besatte en gruppe studerende den amerikanske ambassade i Teheran og tog gidsler. Siden da har forholdet mellem Iran og USA været anspændt. I 1980 gik Irak under Saddam Hussein i krig mod Iran. Den otte år lange krig kostede ifølge vestlige kilder ca. 400.000 mennesker livet. Efter Khomeinis død i 1989 har iransk politik i de senere år været præget af en magtkamp mellem det konservative præsteskab og de mere liberale og folkevalgte organer.

Samfund og politik

Irans styreform er en blanding af præstestyre og demokrati. Den åndelige leder er landets øverste leder og kan blandt andet ophæve beslutninger, som er truffet af præsidenten og parlamentet. Desuden kontrollerer han retsvæsenet, radio, tv, politi- og militærstyrker. Mens hverken præsterne eller den åndelige leder er valgt af folket, vælges præsidenten og parlamentet for fire år ad gangen. Den iranske grundlov fra 1979 slår fast, at islamisk lov, sharia, står over alle andre love i samfundet. Det er Vogternes Råd, der består af seks præster udpeget af den åndelige leder og seks jurister udpeget af parlamentet, som har ansvaret for at overvåge dette. Efter Khomeinis død i 1989 har iransk politik i de senere år været præget af en magtkamp mellem det konservative præsteskab og de mere liberale og folkevalgte organer. Efter valget i 2009 blev landets præsident Mahmoud Ahmadinejad beskyldt for valgfusk, og forskellige protester varede året ud. Ytringsfrihed og retten til at organisere sig i Iran er meget begrænset, og myndighederne kritiseres for brug af uortodokse straffemetoder ved lovbrud, som for eksempel stening til døde.

Iran bliver beskyldt, især af de amerikanske myndigheder, for at være i færd med at udvikle atomvåben. Iran, som er i gang med opførelsen af sit første kernekraftværk i samarbejde med Rusland, afviser påstandene og hævder, at deres ambitioner i forhold til atomkraft kun er fredelige. I 2016 godkendte FN Irans nedtrapning af deres atomkraftprojekter, og internationale sanktioner, der blandt andet påvirkede Irans oliesalg, blev fjernet. I 2018 trak USA sig dog fra aftalen og genindførte deres sanktioner mod Iran, navnligt dem der omhandler oliesalg- og eksport, og derfor dem der påvirker Irans økonomi mest. 

Økonomi og handel

Hovedparten af Irans eksport er baseret på olie og gas, og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i årenes løb skabt en række problemer både nationalt og internationalt. I midten af 1970'erne kom der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og det har siden været Irans vigtigste indtægtskilde. Oliepriserne på verdensmarkedet påvirker i stor grad landets økonomi. Øgede investeringer i landbrugssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter, men landet er stadig afhængigt af import af mad. Hindringer, såsom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov også inden for økonomien, har vanskeliggjort Irans deltagelse på verdensmarkedet. Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt et handelsembargo mod Iran. Årsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvåbenprogram samt påstandene om, at Iran støtter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, Hizbollah. Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel, og det er blandt andet officiel, iransk politik, at den jødiske stat skal ødelægges.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Iran på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.