[[suggestion]]
Kirgisistan

Nøgletal og fakta

Bruttonationalindkomst per indbygger

3 552 PPP$

Andre landesider

Geografi

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Langs grænsen til Kina dominerer Tian Shan bjergkæden, der er dækket af sne det meste af året. Her er det højeste punkt Pik Pobedy på 7439 meter. Resten af landet består af bjergkæder adskilt af dale. Nordøst ligger Issyk-Kul, der er verdens næststørste alpine sø, omgivet af høje bjerge. I sydvest ligger Fergana-dalen, hvor floden Syr Darya løber vestover til Usbekistan. Mens klimaet er subtropisk i Fergana-dalen, er der i nord fastlandsklima med store forskelle på vinter og sommer. Forurenet vand er et stort problem i Kirgisistan. Giftigt spildevand fra miner bliver ikke rengjort tilstrækkeligt på grund af dårlige renseanlæg. Landet er også plaget af for salt jordbund som følge af kunstig vanding af landbrugsarealer. Overgræsning har resulteret i, at 60 % af arealet er ramt af jorderosion.

Ecoprint

1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Kirgisistan, ville vi behøve 1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Det menes, at kirgisere er af tyrkisk oprindelse. I 800-tallet erobrede de Uyghurriget, hvad der nu er kendt som Mongoliet. Djengis Khan besejrede dem i 1200-tallet, og kirgiserne flygtede sydpå til dagens Kirgisistan. Da russerne kom i 1800-tallet, var området under Kokand-khanatet. Det var et usbekisk fyrstedømme, der kontrollerede dele af Centralasien i 1700 - og 1800-tallet. Mange var utilfredse med den høje beskatning af Kokand, og overgav sig frivilligt til Rusland. I 1918 blev Kirgisistan en del af Sovjetunionen. Kirgiserne var oprindeligt nomader, men i 1928 blev de tvunget af Stalin til at bosætte sig og på kort tid blev de sovjetiske landmænd og industriarbejdere. Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev Kirgisistan uafhængigt. Akajev blev valgt som præsident, og han indførte markedsreformer for at få økonomien på benene. Siden har landet været præget af politisk uro. Spændingerne mellem magthaverne og oppositionen har ført til flere sammenstød. Akajev flygtede fra landet i 2005, og Bakiyev blev valgt til ny præsident. Han ville gøre bjerglandet til "Centralasiens Schweiz". Han gennemførte derfor en omfattende privatisering og åbnede for udenlandsk kapital og investering. Dog blev styret anklaget for valgsvindel, og korruption har gennemsyret samfunds- og statsapparatet. Alt fra stillinger, byggetilladelser, offentlige kontrakter, dommere er blevet beskyldt for, at være til salg for penge. Akajev blev væltet efter et oprør i 2005 - den såkaldte tulipanrevolution. Efterfølgeren Bakijev var ikke bedre end sin forgænger og blev afsat i april 2010.

Samfund og politik

Vejen til vellykket demokrati er vanskelig i Kirgisistan. Siden uafhængigheden i 1991, har landet i princippet været en demokratisk republik, men præsidenten har stor magt og menneskerettighederne er truede. Det politiske system har været præget af korruption og valgsvindel. Forholdet mellem forskellige etniske grupper har længe været turbulent. Fergana-dalen deles af Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan og er tæt befolket. Konflikter om jord og vand, samt høj arbejdsløshed og fattigdom har ført til flere blodige sammenstød mellem forskellige etniske grupper. Især i byen Osh på grænsen til Usbekistan er der tendens til voldelige optøjer. Der har også været sammenstød mellem islamistiske bevægelser og den kirgisiske hær. I april 2010 flygtede Formand Bakiyev til Hviderusland efter store demonstrationer i Bishkek. Landet havde en overgangsregering indtil valget i 2011. I kølvandet på dette, blussede de etniske konflikter i det sydlige op. Sundhedsforhold i Kirgisistan er dårlig, især på grund af mangel på medicin, vacciner og andet medicinsk udstyr. Organiseret kriminalitet har et godt fodfæste i landet, og stiger i takt med narkotikasmugling fra Afghanistan og Tadsjikistan.

Derudover har militante islamister markeret sig i landet i den senere tid. Myndighederne forsøger at kontrollere visse religiøse samfund, hvilket har resulteret i, at flere imamer er blevet fængslet. Dog er der nogle usbekere, der er af den overbevisning, at myndighederne forsøger at undertrykke oppositionen under dække af at ville bekæmpe islamisk terrorisme.

Økonomi og handel

Kirgisistan er et fattigt land med dårlig udviklet infrastruktur og industri. Det er dels grunden til, at værdifulde naturlige ressourcer som mineraler og jernmalm ikke har ført til øget velstand. Guld er blevet udvundet siden 1997 og tegner sig i øjeblikket for 40 % af eksportindtægterne. Bomuld, uld og kød er andre vigtige eksportvarer. Rusland er stadig den vigtigste handelspartner, men det lader til, at Kina er ved at overtage markedet. Korruption har skræmt udenlandske investorer væk. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i primære erhverv, og landet er selvforsynende med landbrugsprodukter. Dette til trods for, at kun 7 % af landets jord er dyrkbar. Kirgisistan er det eneste land i verden med både russiske og amerikanske militærbase, hvilket viser, at gode forbindelser med magtfulde lande er vigtigt i en sårbar position i Centralasien. Det økonomiske potentiale i Kirgisistan er stort. Vandkraftværkerne i Kirgisistan fungerer ikke ordentligt, hovedsagelig på grund af dårlige ledninger. I Sovjet-tiden var landet en turistdestination på grund af smuk natur. Hvis de interne konflikter løses, kan turismen blomstre igen.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Kirgisistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet