[[suggestion]]
Lesotho

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Maseru

Etniske grupper

Sotho 99.7%

Sprog

Sesotho, engelsk, zulu, xhosa

Religion

Kristne 80%, oprindelig folks religioner 20%

Befolkningtal

2 263 010

Styreform

Monarki

Areal

30 360 km2

Valuta

Lesothisk loti

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 951 PPP$

Nationaldag

4. oktober

Andre landesider

Geografi

Lesotho er et lille bjergland på størrelse med Belgien. Hele landet ligger over 1.000 meter over havets overflade og det højeste bjerg er 3482 meter. Floden Oranje skærer dybe dale vest i Lesotho og det har medført, at der her ligger en landstribe af dyrkbar jord, hvor hovedstaden Maseru også ligger.

Manglen på jord og den intensive udnyttelse af jorden har ført til alvorlig jorderosion, og både plante- og dyreliv er blevet reduceret. Skov findes ikke mere, men hastigt voksende træsorter som eukalyptus er blevet plantet for at forhindre jordens ødelæggelse. Pattedyr fauna omfatter 50 arter. Elefant, løve og leopard forekommer, men alle er truet udryddelse. Med 323 fuglearter registreret, har landet en temmelig rig fuglefauna i forhold til sin størrelse.

Ecoprint

0.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Lesotho, ville vi behøve 0.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Der har boet mennesker i Lesotho i over 50.000 år. De første indbyggere var jægere og samlere fra San-folket. Fra 1400-tallet udvandrede flere bantufolk, blandt andre sesothotalende mennesker, som nu udgør landets befolkning. Lesotho blev ikke et land, før kong Moshoeshoe (1786-1870), som var samlende leder for Basothoerne.

I 1800-tallet var der mange krige mellem forskellige afrikanske folkeslag, mens hvide bosættere (boerne, efterkommere af hvide kolonister) bosatte sig i Moshoeshoes kongerige. Basothoerne trak sig tilbage til bjergene for at forsvare sig bedre mod de militært overlegne boere, mens kong Moshoeshoe søgte støtte fra briterne. Efter en del modstand mod kolonisering og væbnede oprør, gik briterne til sidst med til at gøre Lesotho til britisk protektorat.

Basotholand blev administreret separeret og undgik derfor at blive indarbejdet i Sydafrikaunionen, da den blev etableret i 1910. Briterne etablerede en vis grad af selvstyre gennem et nationalt råd, og en overhøvding. Selvstændighed blev opnået i 1966 og der har siden været meget politisk uro i Lesotho.

Samfund og politik

Lesotho er et demokratisk monarki, men lokale embedsmænd har stor magt. Siden uafhængigheden i 1966 har der været stor politisk uro i Lesotho. Der har været flere kup og kongen er blevet tvunget i eksil flere gange. Fra 1986-1993 havde militæret magten. Den seneste uro havde forbindelse til valget i 1998, da parlamentsvalget blev anfægtet af oppositionen. Demonstrationerne førte til væbnede sammenstød og sydafrikanske og botswanske tropper måtte støtte regeringen i at skabe fred og orden. Tropperne blev trukket tilbage i 1999, hvorefter en proces for at gendanne den demokratiske stat begyndte.

Lesotho er stærkt knyttet til Sydafrika, men forholdet har været anstrengt. For det første på grund af ønsket om at indarbejde Lesotho i Sydafrika, dernæst på grund af Lesothos fordømmelse af apartheid og modtagelse af sydafrikanske flygtninge.

Lesotho er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af hiv/aids epidemien og FN anslår, at 25 til 30 procent af befolkningen er smittet.

Økonomi og handel

Lesotho har få naturressourcer, og kun 10 procent af landet er opdyrket. Ikke desto mindre, beskæftiger landbruget mere end 70 procent af befolkningen – især ved husdyrhold.

En fjerdedel af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget i Sydafrika, mange i minerne. Men da guldprisen faldt i midten af ​​90’erne, var det svært at få et job, og det skønnes, at antallet af lesothiske arbejdere i Sydafrika faldt fra 100.000 til 50.000 fra 1996 til 2005. På trods af dette stammer en tredjedel af landets bruttonationalprodukt fra vandrende arbejdstagere i udlandet.

Lesotho har en masse vand i bjergområder, og der er en storstilet udvikling af vandkraft. Det største projekt er Lesotho Highlands Water Project, der startede i 1986 og forventes afsluttet i 2020. Projektet er blevet kritiseret for store indgreb i miljøet. Turismen har også været en vigtig branche i vækst, men kræver politisk ro.

Lesotho er nummer 141 af 169 på FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index, 2010)

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Lesotho på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet