[[suggestion]]
Liberia

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Monrovia

Etniske grupper

Afrikanske folkegrupper 95%, amerikansk-liberianere 2,5%, Congo-afstamning 2,5%

Sprog

Engelsk (officielt), ca. 20 afrikanske stammesprog

Religion

Kristne 85.6%, muslimer 12.2%, andre 0.8%, ingen 1.5% (2008)

Befolkningtal

4 853 516 (2017)

Styreform

Republik

Areal

111 370 km2

Valuta

Dollar à 100 cents

Bruttonationalindkomst per indbygger

813 PPP$

Nationaldag

26. juli

Andre landesider

Geografi

Liberia er et langt og smalt land. Hele kysten består af sandstrande, hvor der findes både sumpe og laguner. I indlandet er der slettelandskab med meget skov, mens landskabet i nord præges af mindre bjergkæder. En række floder løber ned fra bjergene og ud i Atlanterhavet. Klimaet i Liberia er tropisk med høj luftfugtighed og temperaturer mellem 20 og 35 grader året rundt. Regntiden varer fra april til november, før tørre vinde fra Sahara tager over fra januar til marts.

Manglende styring af trævareindustrien har ført til afskovning - og flere skovområder er nu blevet savanner. Landet har begrænset adgang til ferskvand, og kun 13% af landsbybefolkningen har adgang til rent vand. Efter mange år med borgerkrig mangler landet et ordentligt renovations- og kloaksystem, hvilket skaber store sundhedsproblemer hos befolkningen.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Liberia, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Da portugiserne kom til Liberias kyst i 1461, var landet beboet af mindre stammer, som drev landbrug. Europæerne satte gang i en omfattende slavehandel, og befolkningen i Liberia fungerede som mellemled i europæernes handel med indlandet i Vestafrika. I 1821 kom frigivne slaver fra USA og slog sig ned i det, som i dag er hovedstaden Monrovia. I 1822 købte The American Colonization Society en del af landet og dannede et område for frigivne amerikanske slaver. I løbet af en periode på næsten 20 år kom flere end 13 000 frigivne slaver til området. Liberia blev en selvstændig republik i 1847 og blev styret af den amerikansk-liberiske befolkning.

Siden da har Liberia været præget af store forskelle. Specielt har forskellene mellem de tidligere slaver og stammefolkene skabt uroligheder. De tidligere slaver fra Amerika bragte en kristen tro og amerikansk kolonikultur med sig - og havde lidt til fælles med stammefolket. Partiet The True Whig Party blev stiftet i 1870 og havde stor kontrol over Liberia i over 100 år.

I perioden 1930-1970 blev statsapparatet i landet videreudviklet, og staten fik ansvar for større dele af landet. Daværende præsident William Tubman gjorde meget for at forbedre økonomien og ujævne forskellene, og landet oplevede økonomisk vækst og fremgang på flere områder. Efter Tubmans død gik Liberia ind i en nedgangsperiode, som endte i statskup i 1980, ledet af Samuel Doe. Statskuppet i 1980 markerede slutningen på amerikansk-liberierenes ledelse og magt i landet. Doe ledede et undertrykkende regime, som igen skabte spændinger mellem befolkningen i landet. Doe blev dræbt under et nyt statskup i 1989. Efter statskuppet kaprede Charles Taylor magten, og landet blev ført ud i en meget blodig borgerkrig. Mere end 270 000 mennesker mistede livet og flere hundrede tusinder flygtede til nabolandene. Efter en fredsaftale blev underskrevet i 2003 har FN, internationale organisationer og regionale organisationer brugt mange ressourcer på at stabilisere landet – blandt andet var FN’s fredsbevarende styrke tilstede fra 2003 til 2018.

Økologiske fodaftryk

7

0.7

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Liberia ville vi trenge 0.7 jordkloder.

Samfund og politik

Liberia er en republik. Landet har altid haft tætte bånd til USA, og det politiske system er baseret på det amerikanske. Magten fordeles mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Præsidenten er landets statsoverhoved og vælges for seks år af gangen. Da Ellen Johnson Sirleaf blev unævnt til præsident for perioden 2006-2018, var hun Afrikas første demokratisk valgte kvindelige statsleder. Under sin periode arbejdede hun på at opbygge landet efter 14 år med krig og vold. Blandt de største udfordringer var bekæmpelse af korruption i landet, afvæbning af de mange oprørsgrupper og at sikre adgangen til elektricitet og rent vand.

Trods fredsbevaring, stabilitet og genopbygning af et krigshærget land er der fortsat høj kriminalitet i Liberia. Flere landsbyer styres fortsat af oprørsgrupper og bander, og dele af hovedstaden Monrovia er fortsat ødelagt. Væbnede røverier og voldtægt forekommer jævnligt. Også hjælpearbejdere og personale fra de fredsbevarende styrker er blevet anklaget for voldtægt. Som et resultat af mange år med krig har Liberia et af verdens højeste tal, hvad angår posttraumatisk stres. Under borgerkrigen blev store dele af landets børn tvangsrekrutteret til militæret, og flere tidligere børnesoldater lider i dag af alvorlige traumer og misbrugsproblemer. Med begrænsede ressourcer forsøges der i dag at rehabilitere krigstraumatiserede børnesoldater og voldtægtsofre.

Menneskelig udvikling

173 av 186

Liberia er nummer 173 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

Liberia er rig på naturressourcer og har i længere perioder været blandt verdens største producenter af gummi. De vigtigste eksportvarer er palmeolie, guld, diamanter, jernmalm og olie. Også mineindustri er vigtig for landets økonomi. Til trods for tilgang på naturressourcer er Liberia et af de fattigste lande i verden – især grundet en historie præget af krig og politisk uro. Landet oplevede en forsigtig økonomisk opgang mellem 2010 og 2013, men væksten vendte i 2014, da der var en global nedgang i råvarepriser, og landet tilmed blev ramt af et alvorligt ebolaudbrud.

Landet kæmper med enorm udenlandsgæld, og Pengefondet har nægtet at optage flere lån til landet. Liberia er fortsat afhængig af udenlandske investeringer og bistand for at skabe økonomisk vækst og udvikling. Det er høj arbejdsløshed blandt befolkningen, og særlig unge står uden arbejde. Stadig flere er afhængige af at bytte varer og tjenester for at overleve. Byttemarkedet er nu større end den almindelige økonomi.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Liberia på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet