[[suggestion]]
Litauen

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Vilnius

Etniske grupper

Litauere 84 %, Polakker 6,6 %, Russere 5,8 %, Hviderussere 1,2 %, andre eller uspecificeret 2,3 % (2011)

Sprog

Litauisk (officielt) 82 %, Russisk 8 %, Polsk 5.6 %, andet eller uspecificeret 4.4 %

Religion

Romersk katolsk 77,2 %, Russisk ortodokse 4,1 %, andre 2,4%, ateister 6,1 %, uspecificeret 10,1% (2011)

Befolkningtal

2 876 475

Styreform

Republik

Areal

65 300 km2

Valuta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

29 862 PPP$

Nationaldag

16. februar

Andre landesider

Geografi

Litauen består af lavland og sletteland gennemskåret af brede floddale. Størstedelen af landet ligger under 100 moh. Landets højeste punkt er Aukštasis kalnas på 295 m. Kysten i vest er en lang sandstrand, mens den sydlige del af landet består af højdedrag og mange søer. Litauen har et moderat indlandsklima. Langs kysten kommer der meget nedbør, og temperaturen varierer mindre end i de østlige dele af landet. Indlandet har kolde vintre og varme somre.

De største miljøudfordringer i Litauen er forurening af jorden og grundvandet. Særlig petroleumsprodukter og lækage af kemikalier fra landets militærbaser er årsag til miljøproblemerne. 

Earth Earth Earth Ecoprint

3.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Litauen, ville vi behøve 3.2 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Mennesker bosat i Litauen havde handelsforbindelser med middelhavsområdet allerede i romersk tid og med Skandinavien i Vikingtiden. Litauen blev en samlet stat i 1200-tallet. I 1300-tallet var landet en europæisk stormagt, som strakte sig helt fra Østersøen til Sortehavet. Litauen var et af de sidste lande i Europa til at blive kristne. Dette skete efter de gik ind i en union med Polen i 1386.

I 1700-tallet faldt størstedelen af stor-Litauen under russisk kontrol. En lille del af landet mod Østersøen faldt under Prøjsisk (tysk) kontrol. Frem til 1. Verdenskrig voksede der en national bevægelse frem blandt den etnisk litauiske befolkningen - og efter krigens slutning i 1919 blev republikken Litauen oprettet rundt om Østersøens bredder. Efter 2. Verdenskrig blev landet besat af Sovjetunionen. Modstanden mod det sovjetiske styre var stor, og flere hundrede tusinde litauere blev fængslet, tortureret og deporteret til andre dele af Sovjetunionen. Litauen opnåede selvstændighed i 1991. Siden selvstændigheden har Litauen været præget af flere politiske konflikter og skandaler. Landet har imidlertid stået samlet om at styrke samarbejdet med USA og Vesteuropa og om at kritisere Rusland og russisk militærmagt i regionen.

Samfund og politik

Litauen er en republik, hvor magten er delt mellem en præsident og en regering. Præsidenten vælges i direkte valg for fem år af gangen. Regeringen skal godkendes af nationalforsamlingen, som bliver valgt for 4 år ad gangen. Præsidenten har meget magt over landets udenrigspolitik, mens regeringen har mere magt i forhold til indenrigsspørgsmål. Litauens politik er præget af meget ustabilitet, korruption og konflikter. Mellem hvert valg bliver der dannet mange nye partier.

Litauen været medlem af NATO og EU siden 2004 og har deltaget i Schengen-samarbejdet siden 2007.

Litauen har en aldrende befolkning, samtidig er udvandring af unge en stor udfordring. Det statslige sundhedsvæsen er derfor under stort pres, da landet tjener færre penge på skatter samtidig med at befolkningsandelen, der har brug for omsorg, øges. Kvindediskriminering er forbudt ved lov, men forekommer regelmæssigt i hjemmet og på arbejdspladser. Undervisning om bi- og homoseksualitet har vært forbudt siden 2017.

Økonomi og handel

Litauen er et af de lande i EU med størst økonomisk ulighed mellem rig og fattig. Over 20% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Efter den globale finanskrise i 2008, blev landets økonomi hårdt ramt. Arbejdsløsheden steg kraftigt og en stor del af befolkningen mistede opsparing og pension. Landet har mangel på kvalificeret arbejdskraft på grund af den store udvandring til andre EU-land. Siden 1990 er over 10% af befolkningen rejst fra landet.

Den vigtigste industri i Litauen er tjenestesektoren. Denne industri beskæftiger flest folk og udgør størstedelen af landets bruttonationalprodukt. Andre vigtige industrier er landbrug og industri. Landets vigtigste eksportvarer er tekstiler, kemiske produkter og brændstof.

Litauen har deltaget i eurosamarbejdet siden 2015 og økonomien har haft en stor fremgang i de seneste år. Landets statsbudget er dog alligevel afhængig af EU-midler.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Litauen på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet