[[suggestion]]
Malaysia

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Kuala Lumpur

Etniske grupper

Bumiputera 62% (etniske malayer og andre urfolk), kinesere 20,6%, indere 5,7%, andre 0,8%, ikke statsborgere 10,3% (2017)

Sprog

Bahasa malaysisk, engelsk, kinesisk, tamil, telugu, malayalam, panjabi, thai (der tales også 112 forskellige ursprog i Malaysia)

Religion

Muslimer 61,3% (officielt), buddhister 19,8%, kristne 9,2%, hinduer 6,3%, konfusianister, taoister, andre traditionelle kinesiske religioner 1,3%, andre 0,4%, ingen 0,8%, uspecificerede 1% (2010)%

Befolkningtal

32 042 458 (2018)

Styreform

Konstitutionelt monarki

Areal

330.803 km2

Valuta

Ringgit

Bruttonationalindkomst per indbygger

27 683 PPP$

Nationaldag

31. august

Andre landesider

Geografi

Malaysia er geografisk delt i vest og øst. Den vestlige del af landet strækker sig over den sydlige del af Malayahalvøen. Den østlige del ligger på øen Borneo. På Malayahalvøen præges landskabet af bjergkæder med tinder op mod 2100 moh. Kysten består af lavlandsområder, som strækker sig et stykke ind over mod bjergene. De to provinser på Borneo består af frugtbart lavland i de nordlige kystområder, som går over i bakker og højlandsområder længere inde i landet. Længst syd danner høje bjergkæder, med tinder på over 4100 moh., en naturlig grænse mod de indonesiske dele af øen. Næsten 2/3 af landet er dækket af tropisk regnskov. Klimaet er tropisk, varmt og fugtigt hele året. Det kommer mest nedbør mellem september og november.

De største miljøudfordringer i Malaysia er knyttet til skovfældning. Landet har en speciel stor mangfoldighed, som trues af rydning og skovfældning. Skoven og biodiversiteten på Borneo er specielt berørt af etableringen af store palmeolieplantager. Et andet miljøproblem er forurening af drikkevand og luftforurening i byerne fra uregulerede udslip fra biler og tung industri.

Earth Earth Ecoprint

2.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Malaysia, ville vi behøve 2.5 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Malayahalvøen har været beboet i mere end 6000 år og har været inddelt i mange forskellige kongedømmer og riger. Omkring 100 fvt. kom Malayahalvøen under indisk indflydelse. I 1300-tallet voksede et sultanat (et slags kongedømme) frem omkring byen Malakka, som senere kontrollerede hele halvøen. Gennem det muslimske sultanatet blev islam den mest udbredte religion i regionen.

I 1500 tallet blev sultanatet erobret af portugisiske søfarere – og senere hen indtog hollænderne og englænderne området. I 1800-tallet fik England gradvis mere kontrol over Malayahalvøen. Briterne etablerede gummiplantager og importerede kinesiske arbejdere som billig arbejdskraft. Den kinesiske minoritet blev gradvist dominerende inden for erhvervslivet, mens den lokale malaysiske befolkning, og den store indiske minoritet, blev presset ud af erhvervslivet og industriområderne. Dette blev en kilde til en etnisk konflikt, som fortsat udspiller sig i dag.

Under 2. Verdenskrig blev Malayahalvøen besat af Japan, hvilket førte til en voksende selvstændighedsbevægelse. Efter besættelsen udbrød der voldelige optøjer og guerillakrig mod den britiske kolonimagt. I 1957 blev Malaysia selvstændig, men store etniske modsætninger førte til, at landets mest kinesiskdominerede provins, Singapore, erklærede selvstændighed fra resten af landet i 1965.

Samfund og politik

Malaysia er en forbundsstat med 13 delstater. Statsoverhoved er en konge, som bliver valgt for fem år om gangen. Kongetitlen går på omgang blandt sultanerne (monarkene), som leder 9 af landets 13 delstater. Den udøvende magt ligger hos en statsminister og regeringen. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som består af et senat og et repræsentanthus. Senatet har 44 repræsentanter valgt af kongen, og 26 repræsentanter fra delstaterne (to fra hver). Repræsentanthuset har 219 repræsentanter valgt i almene valg for 5 år ad gangen. Statsministeren vælges af kongen blandt repræsentanthusets medlemmer.

Malaysia er et sammensat land med mange kulturer, sprog, religioner og etniciteter. Etniske malayer udgør over 60% af befolkningen. Kinesiske efterkommere udgør omkring 20% - og indiske efterkommere udgør omkring 5%. I landets østlige provinser på Borneo er der over 90 forskellige urfolk. Målrettet politik, for at fremme etniske malayers stilling i samfundet, har ført til optøjer og anklager om systematisk racisme mod minoriteterne. Malaysia har et godt fungerende sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Kvinders stilling i samfundet er imidlertid dårlig, og kvinder er underrepræsenteret både i politik og på arbejdsmarkedet.  

Økonomi og handel

Malaysia har en stærkt eksportrettet økonomi. Landet eksporterer store mængder gummi, råolie, træværk og palmeolie. Gode love og et åbent marked gør landet attraktivt for udenlandske investeringer. Landbrugets betydning for landets økonomi er dalet i takt med landets økonomiske vækst. Siden selvstændigheden er landet gået fra at være et råvareproducerende udviklingsland til at blive et middelindtægtsland, hvor industri og servicesektoren dominerer økonomien. I dag står olieselskabet Petronas for omkring 40% af statens indtægt. Der produceres også biler, elektronik, gummiprodukter og tekstiler. Siden 1980’erne er turistindustrien også blevet en betydelig indtægt for landet.

Malaysia er i dag blandt de mest velstående i regionen. Andelen af fattige fra omkring 50% af befolkningen i 1970 - til under 1% i dag. Velstanden er mest synlig i de industrialiserede områder vest på Malayahalvøen. I de østlige provinser på Borneo, og på østsiden af Malayahalvøen, er industrien og infrastrukturen mindre udviklet. Malaysia er en af de vigtigste medlemmer af den regionale samarbejdsorganisation ASEAN, og har været en af initiativtagerne til «ASEAN Free Trade Area» som sikrer fri handel blandt de ti medlemslande.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Malaysia på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet