[[suggestion]]
Maldiverne
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Malé

Etniske grupper

Sydindere, singalesere, arabere

Sprog

Maldivisk dhiveli (officielt, dialekt af singalesisk, skriftsproget er afledt fra arabisk), engelsk

Religion

Sunni-islam (officielt)

Befolkningtal

444 259 (2018)

Styreform

Republik

Areal

300 km2

Valuta

Maldivisk rufiyah

Bruttonationalindkomst per indbygger

15 348 PPP$

Nationaldag

26. juli

Andre landesider

Geografi

Maldiverne er en øgruppe i Det Indiske Hav. Landets højeste punkt er kun 2,4 moh. - det laveste blandt alle verdens lande. Øgruppen består af 26 atoller og omfatter omkring 1190 småøer. Naturen er præget af hvide sandstrande og tropiske palmeskove. På nogle af de større øer er der små områder med regnskov. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt. Fra maj til august bringer en sydvestlig monsun en regnperiode med sig. Fra december til marts fører en nordøstlig monsun varm og tør luft med sig over øerne.

Den største miljøudfordring for Maldiverne er havstigning. Med en gennemsnitshøjde på bare 1,5 moh. vil hele landet forsvinde, hvis havstigningen fortsætter. Tropiske storme, som regelmæssigt opstår i regionen, kan også få katastrofale følger for landet. Livet i havet rundt øerne er stærkt truet som følge af menneskelig aktivitet, hvilket også er en trussel for livet på land. Specielt er koralrevene rundt om øerne truet af koralminer, etableret af smykkeindustrien, sandopdæmning og forurening. Undervandsrevene fungerer som naturlige barrierer mod bølger og undervandsstrømme. Hvis revene forsvinder, vil øerne erodere hurtigere og risikere at blive vasket ud i havet.

Historie

De første indbyggere på Maldiverne kom sandsynligvis fra Syd-Indien og Sri Lanka omkring 1000 fvt. De nuværende indbyggerne er hovedsageligt efterkommere af østafrikanske og arabiske søfarere, som etablerede sig på øerne omkring 1100-tallet. Gennem århundreder er øerne blevet besøgt og påvirket af søfolk fra Arabien og Det Indiske Hav. Den oprindelige buddhistiske befolkning blev omvendt til islam i 1100-tallet, og øerne blev et muslimsk sultanat. Portugiserne kontrollerede øerne mellem 1558-1573, før de europæiske kolonister blev besejret af krigsherren Muhammad Thakurufar Al-Azam. Selv om øerne blev styret som et islamisk sultanat i det meste af perioden fra 1153-1968, var Maldiverne et britisk protektorat fra 1887 til 1965.

Maldiverne opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 1965. Tre år senere blev styreformen ændret til republik, og landet fik sit nuværende navn. Siden selvstændigheden har Maldiverne været præget af undertrykkende diktaturregimer. I 2004 indledte den daværende præsident flere politiske reformer efter at have stoppet flere kupforsøg og oprør. Politiske partier var forbudt på Maldiverne frem til 2005. Som følge af langvarige diskussioner i parlamentet blev det første frie demokratiske flerpartivalget afholdt i 2008.

Økologiske fodaftryk

Ingen statistik tilgængelig

0,0

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Maldiverne ville vi trenge 0,0 jordkloder.

Samfund og politik

Præsidenten, som er statsoverhoved, godkendes i almene valg efter at være blevet nomineret af parlamentet. Parlamentet vælges direkte af folket for fem år af gangen. Siden 2008 har politikken været præget af demokratiske reformer og spørgsmål om klimaændringernes indvirkning på øgruppen.

Siden 1970’erne er levestandarden på Maldiverne øget betragteligt. Sundhedsvæsnet er blevet kraftig forbedret, og store investeringer har bidraget til, at de fleste har adgang til ferskvand. Det maldiviske samfund er stærkt påvirket af statsreligionen Islam. Kvinders stilling i samfundet er svag på grund af undertrykkende religiøse love. På trods af dette har kvinder traditionelt ikke båret ansigtsdækkende tørklæde. Næsten alle kvinder har også fået uddannelse og må deltage i arbejdslivet.

Menneskelig udvikling

14

103 av 186

Maldiverne er nummer 103 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

Maldiverne har haft en kraftig økonomisk vækst siden 1970’erne. Dette til trods for at befolkningen er lille, og afstanden mellem øerne er stor. Økonomien er baseret på turisme og fiskeri. Fiskeri er mere udbredt end landbrug, fordi jorden ikke egner sig til madproduktion. Den vigtigste eksportvare er tunfisk. Maldiverne er i stor grad afhængig af import af mad, eftersom landet har meget lidt dyrkbar jord. Endvidere importerer øriget al brændstof og olie. Dette medfører et handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). For at blive mindre afhængig af import af olie og diesel fra udlandet håber Maldiverne at blive verdens første CO2-neutrale land. Af denne grund satser de stort på at udvikle sol-, bølge-, og vindkraft.

Turisme er Maldivernes vigtigste industri. Det er også ventet, at denne industri vil vokse meget i de kommende år. Landet er sårbart for svingninger i verdensøkonomien, eftersom turistindustrien er påvirket af økonomien. Dette blev tydeligt efter den internationale finanskrise i 2008, hvor der var en kraftig nedgang i antallet tilrejsende turister.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Maldiverne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet