Velkommen til de nye Globalis sidene

.

Marshalløerne

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Majuro

Etniske grupper

Marshallesere 92.1%, blandede marshallesere 5.9%, andre 2% (2006)

Sprog

Marshallesisk (officielt) 98.2%, andre sprog 1.8% (1999)

Religion

Protestanter 54.8%, assembly of god 25.8%, romersk katolske 8.4%, bukot nan jesus 2.8%, mormonere 2.1%, andre kristne 3.6%, andre 1%, ingen 1.5% (1999)

Befolkningtal

52 993

Styreform

Konstitutionelle myndigheder i fri forbindelse med USA

Areal

180 km2

Valluta

Amerikanske dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

3 817 PPP$

Nationaldag

1. mai

Andre landesider

Geografi

Marshalløerne ligger i Stillehavet, nord for ækvator, omtrent 4000 kilometer nordøst fra Australien. Østaten består af 29 atoller og fem større øer. Øerne danner to grupper: Ratakkæden og Ralikkæden, som betyder solopgangs- og solnedgangskæderne. To tredjedele af befolkningen bor på atollen Majuro, hvor hovedstanden ligger, og øen Ebebe i Kwajalein-atollen. De ydre øer er tyndt befolket på grund af få muligheder for beskæftigelse og økonomisk udvikling. Det anslås, at der findes op til 1150 småøer og skær, som betyder småøer bestående af sten. Marshalløerne ligger i en tropisk zone og har et meget hedt og fugtigt klima. Regntiden er mellem maj og november. Øerne har i perioder problemer med adgang til ferskvand, fordi det samles fra regnvand. Øerne er udsat for tropiske orkaner. Ingen af atollernes koraløer hæver sig mere end 10 meter over havet. Derfor er landet sårbart for klimaændringer, som medfører havstigning og de tropiske orkaner.

Historie

Man ved ikke meget om Marshalløernes ældre historie. Man antager, at øerne er blevet befolket af mikronesiske folkeslag for ca. 4000 år siden. Før europæernes ankomst i 1500-tallet, blev øerne styret af små høvdingedømmer. Den spanske opdagelsesrejsende De Saavedra ankom til øerne i 1529, og spanierne var antageligt de første europæere, som kom til området. Øerne blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Marshall, som udforskede øerne i 1799. Øerne var et tysk protektorat fra 1885, og tyskerne byggede handelsstationer på øerne Jaluit og Ebon for at udnytte den blomstrende kokoshandel. Marshallesiske iroij-høvdinge styrede stadig på lokalt niveau under Tysklands indirekte koloniadministration. Da første verdenskrig brød ud, blev Marshalløerne erobret af Japan. Efter hårde kampe overtog USA magten i 1944. Fra 1947 tilhørte øerne USA’s tilsynsområde i Stillehavet efter en bestemmelse fra FN’s Sikkerhedsråd. USA gennemførte i årene 1946 til 58 i alt 23 kernefysiske prøvesprængninger over Bikini- og Eniwetok-atollerne. I 1986 blev Marshalløerne en selvstændig stat, men har stadig en aftale om at være frit associeret med USA (Compact of Free Association).

Samfund og politik

I følge grundloven fra 1979 er Marshalløerne en parlamentarisk-demokratisk republik. Marshalløerne er et forholdsvist nyt demokrati, som har elementer fra den traditionelle hierarkiske kultur på øerne. Næsten alle præsidenter har været traditionelle høvdinger. Den lovgivende myndighed er lagt til en forsamling kaldet Nitijela, valgt for fire år ad gangen. Forsamlingen, som har 33 medlemmer (kaldt senatorer), vælger præsidenten blandt sine egne medlemmer for fire år. Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten vælger så de øvrige ministre fra forsamlingen. Forsamlingen rådgives af et overhøvdingeråd på 12 medlemmer. Retsvæsenet på Marshalløerne er uafhængigt. Ifølge associationsaftalen sørger USA for øernes forsvar og har militære baser på øerne. De forpligter sig til at give årlige økonomisk bidrag til Marshalløerne. Endvidere har marshallerne ret til at studere, arbejde og bo i USA.

Flere studier har vist en øgning i antallet af kræfttilfælde på øerne på grund af atomprøvesprængninger i 1940erne og 1950erne. Dette har ført til uenigheder mellem USA og Marshalløerne - og amerikanerne er gået med til at betale erstatninger. Moderniseringen af samfundet på øerne har skabt sociale problemer som stofafhængighed og øget kriminalitet. 

Økonomi og handel

Marshalløernes økonomi består af en traditionel del, som hovedsageligt er baseret på landbrug til underhold, og en moderne servicesektor på de store øer Majuro og Ebeye. Økonomien er afhængig af bistand fra USA, som står for 60% af landets budget. Servicesektoren udgør en stor del af BNP. En betydelig del af sektoren er offentlige arbejdspladser og den offentlige sektor på øerne er stor. Øerne har de senere år satset på fiskeri og turisme og forsøger at udvikle de perifere øer. De forsøger at tiltrække udenlandske investeringer, blandt andet gennem et internationalt skibsfartsregister. Marshalløerne må importere det meste af, hvad de behøver og har kun selv få eksportprodukter. Kokosnødprodukter, som kopra og kokosnøddeolie, står for omkring halvdelen af eksporten. Arbejdsløshed er et stort problem for landet. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Marshalløerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    0,0
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Primære erhverv
    19
    Procent
    Sekundære erhverv
    11
    Procent
    Tertiære erhverv
    71
    Procent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    180
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    11,1
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    70,2
    Procent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    53
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    Mangler data
    Antal børn per kvinde
    Forventet levealder
    Mangler data
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    Mangler data
    År
    Forventet levealder for mænd
    Mangler data
    År
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    GDI - ligestillingsudvikling
    Mangler data
    Skala
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    Mangler data
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,000
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Korruption
    Mangler data
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    9,09
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    Mangler data
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    Mangler data
    Indeks (0-120)
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    59,3
    Prosent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    Mangler data
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    0,0
    Procent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    Mangler data
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    3
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    Mangler data
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    Mangler data
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    36
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    85
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    335
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Politiske rettigheder
    1
    Pressefrihed
    Mangler data
    Skala hvor 0 er bedst
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    1,95
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    Mangler data
    Hektar pr. person
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    98,5
    Procent
    Alfabetisme
    98,3
    Procent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    94,6
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    77
    Procent
  •  

    Marshalløerne

    Enhed

    Vis graf

    Bruttonationalprodukt
    179 432 574
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    3 530
    US Dollar