[[suggestion]]
Mexico

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Mexico City

Etniske grupper

Mestizer (efterkommere af europæere og urfolk) 62 %, urbefolkning 28 %, andre (hovedsageligt europæere) 10 % (2012)

Sprog

Spansk 93 %, spansk og maya, nahuatl og andre regionale sprog 7 %, uspecificeret 1 % (2005)

Religion

Katolikker 83 %, pinsevenner 2 %, Jehovas vidner 1 %, andre evangeliske kirker 5 %, andre/ingen/uspecificeret 9 % (2010)

Befolkningtal

125 959 205

Styreform

Føderal republik

Areal

1 964 380 km²

Valuta

Pesos

Bruttonationalindkomst per indbygger

17 275 PPP$

Nationaldag

16. september

Andre landesider

Geografi

Mexico har en mangfoldig natur med store ørkenområder, tropiske regnskove, mangroveskove og bjergområder. Over halvdelen af landet ligger over 1000 moh. I midten af landet ligger højsletten og plateauet La Mesa, som er omringet af bjergkæderne Vestlige Sierra Madre, Østlige Sierra Madre og Sydlige Sierra Madre. De højeste dele af plateauet ligger i syd og når 2000 moh. Området er landets økonomiske centrum og det tættest befolkede. Landet har to store floder: Rio Grande, som grænser til USA i nord, og Rio Usumacinta som grænser til Guatemala i syd. Klimaet er tropisk og subtropisk ved kysten, og tempereret i højlandet.

Størstedelen af landets energibehov dækkes af olie og gas, hvilket skaber store miljøproblemer. Hovedstaden Mexico by er en af de mest forurenede byer i verden. Et andet problem er fældning af skov, som har medført at halvdelen af urskoven, som fandtes for 50 år siden, er borte. Dette er en af årsagerne til, at mange dyrearter er truede. Et alvorligt miljøproblem er også, at adgangen til rent drikkevand stadig mindskes. Mexico har strenge miljøbeskyttelseslove, men korruption, manglende finansiering og befolkningens lave interesse for miljø gør, at lovene ikke håndhæves.

Earth Ecoprint

1.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mexico, ville vi behøve 1.4 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

De ældste menneskespor i Mexico er titusende år gamle, og området har været hjem for flere højkulturer. Den første var Olmec-kulturen, som opstod omkring 1200 f.Kr. Senere opstod Zapotek-, Maya- og Toltec-kulturerne.

I 1519, da den brutale spanske erobringen startede, blev landet styret af aztekerne. På to år blev urbefolkningens samfund og kultur ødelagt, og de måtte arbejde under slavelignende forhold i miner og plantager. Anslagsvis boede der 20 millioner indfødte i området før spanierne startede koloniseringen. Krige og nye europæiske sygdomme tog livet af 90% af urbefolkningen på få generationer.

Efter Napoleonskrigene i Europa blev den spanske konge afsat, og mexikanerne startede derfor en uafhængighedskrig for at løsrive sig. Mexico blev selvstændig i 1821 og blev en føderal republik i 1824.

Mexico tabte en krig mod USA i 1848 og måtte afstå halvdelen af sine landområder. En reformperiode startede – og endte med at Porfirio Díaz tog magten og styrrede som diktator fra 1876 til 1911.

Den mexicanske revolution startede i 1910, og Díaz gik af året efter – men en blodig borgerkrig fortsatte alligevel i flere år efter. I 1917 kom en ny radikal grundlov, som skulle sørge for at småbønder fik jord af rige godsejere. Samtidig blev udenlandske olieselskaber nationaliseret. I denne periode blev landet industrialiseret, men velstandsvæksten fulgte ikke efter. Dette skabte store sociale forskelle i landet.

Samfund og politik

Mexico er en føderal republik - inddelt i 31 delstater og Mexico by. På papiret har delstaterne betydelig delstyre, men i praksis har de føderale myndigheder meget magt. Præsidenten er regerings- og statschef – og vælges for seks år, men kan kun sidde én periode. Dette er en magtfuld position. Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som har to kamre: Senatet og Deputeretkammeret.

Det institutionelle revolutionsparti (PRI) opstod i 1929 efter revolutionsperioden, og styrede landet som en etparti-stat frem til et demokratisk valg blev holdt i 2000. Lovreformer i 1980- og 1990-tallet åbnede for et flerpartisystem, og i 2000 var utilfredsheden med PRI blevet så stor, at partiet mistede magten. PRI er fortsat et af de dominerende partier i mexicansk politik.

De sidste år har politikken drejet sig om en stor strukturreform, som alle de store partier var enige om. Reformen skulle styrke retsstaten, udjævne sociale forskelle og øge den økonomiske vækst. Alligevel er korruption fortsat høj og volden et stort samfundsproblem, som krigen mod narkotika kun har forværret. Omkring halvdelen af befolkningen bliver regnet som fattige, og der er enorme klasseforskelle.

Økonomi og handel

Mexico er et urgammelt landbrugsland og er fortsat blandt verdens største majs- og grønsagsproducenter. I dag udgør landbruget kun en lille del af BNP, men står fortsat for en 1/8 af beskæftigelsen. Mexico er rig på naturressourcer. Landet er verdens største sølvproducent og har også store forekomster af olie, gas, guld og andre mineraler.

Op gennem 1900-tallet fik først olieudvinding og senere industrien en stadig vigtigere position i økonomien. De senere år har Mexico satset på industriproduktion, særlig bilindustrien, for at reducere olieafhængigheden. En anden vigtig del af den økonomiske politik har været afregulering, privatisering og frihandel. Mexico er i dag blandt verdens største økonomier og har flere frihandelsaftaler end noget andet land. En af de vigtigste er frihandelsaftalen med USA og Canada (USMCA) – begge er vigtige handelspartnere - selv om USA er klart størst.

En hindring for landets økonomiske udvikling er den sorte økonomi - specielt narkotikahandel, som udgør mellem en tredjedel og halvdelen af al økonomisk aktivitet. Dette fører til lave skatteindtægter - ca. 17% af BNP. Dette er under halvdelen af OECD-snittet. Den økonomiske vækst har ligget på omkring 2% siden 1990.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Mexico på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet