[[suggestion]]
Moldova

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Chisinau

Etniske grupper

Moldovere/rumænere 78.2%, ukrainere 8.4%, russere 5.8%, gagausere 4.4%, bulgarere 1.9%, andre 1.3% (2004) notat: intern konflikt med etniske slavere i Transnistrian regionen

Sprog

Moldovsk (officielt, ligner meget rumænsk), russisk, gagausisk (en tyrkisk dialekt)

Religion

Ortodokse kristne 93,3%, baptister 1%, andre kristne 1,2% (2004)

Befolkningtal

3 436 828

Styreform

Republik

Areal

33 850 km²

Valuta

Moldovsk leu

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 332 PPP$

Nationaldag

27. august

Andre landesider

Geografi

Moldova er en lille indlandsstat. Landskabet består af kuperet sletteland med dybe dale og mange elve og bakker. I vest løber Prut-floden og i øst løbet Dniester-floden. Midt i landet ligger højdedraget Codru. Landets højeste punkt, Bălăneşti-bakken ligger vest i dette område og er kun 430 meter høj. Hovedstaden Chişinău ligger midt i landet, og andre vigtige byer er blandt andre Tiraspol, Bălţi, Bender og Comrat, som er centreret i Gagauzias selvstændige område. Tre fjerdedele af landet har meget frugtbar jord. Jordbunden i syd er noget dårligere. Den omfattende brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning de sidste ti år har gjort kvalitetsforringelsen af jorden til et af landets største økologiske problemer. Skovrydning og dyrkning af stejle skråninger har bidraget til, at erosion og jordskred er et øget problem. 

Earth Ecoprint

1.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Moldova, ville vi behøve 1.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Størstedelen af Republikken Moldova ligger i det gamle område Bessarabien, og landets strategiske beliggenhed har i løbet af historien ført til, at det har været en færdselsrute mellem Asien og Sydeuropa. Grækerne, romerne, hunnerne, og bulgarerne har styret området, før det i 1200-tallet blev en del af Mongolriget. I 1300-tallet var Moldova et selvstændigt fyrstedømme under Stefan den Store, indtil osmanniske tyrkere erobrede landet i 1500-tallet. Området var under russisk herredømme efter, at Rusland havde vundet krigen mod Tyrkiet, og Rumænien besatte det russisk-styrede Bessarabien, efter at det var blevet selvstændigt i 1878. Sovjetunionen besatte området i 1940, og grundlagde Den Moldoviske Socialistiske Sovjetrepublik som en del af Østeuropas socialistiske folkerepublikker. Rumænien prøvede at få området tilbage og sluttede sig til Tyskland i Anden Verdenskrig. Tyske tropper erobrede området og sendte Bassarabiens jøder til koncentrationslejre i Transnistrien. Kun få af de 185 000 jøder, som blev sendt til lejrene, overlevede, da Sovjetunionen igen erobrede området i 1944. I 1990 valgte det højeste råd i Moldovas sovjetsocialistiske republik det tidligere kommunistpartimedlem Mircea Snegur til landets præsident. Han var for Moldovas selvstændighed og prøvede at skaffe anerkendelse fra de vestlige lande. I 1991 blev landet erklæret uafhængigt af Sovjetunionen og fik navnet Republikken Moldova.

Samfund og politik

Den lovgivende myndighed i republikken er lagt til et parlament med 101 medlemmer, valgt i generelle valg fore fire år gangen. Udøvende magt er delt mellem statsoverhovedet, præsidenten, som er valgt af nationalforsamlingen for 4 år, og regeringen, som udgår fra og er ansvarlig overfor parlamentet. Efter forfatningen udgør Gagauzia, hvor befolkningen har tyrkiske rødder, og Transnistrien, hvor flertallet er slavere, selvstændige regioner. Der har til dels været væbnet konflikt om Transnistrien, hvor det slaviske flertal ønsker uafhængighed og russisk tilknytning, og denne regions status er derfor fortsat uklar. Ved parlamentsvalget i 2009 fik kommunistpartiet flertal, men oppositionspartierne anklagede dem for valgfusk. Store demonstrationer brød ud. Oppositionen nægtede at stemme i parlamentet, og dette førte til, at landet hverken fik valgt ny præsident eller regering. Rusland og Kina erklærede sin støtte til kommunistpartiet. En folkeafstemning blev afholdt i 2010 for at vælge en ny præsident. For lav deltagelse førte til, at folkeafstemningen blev ugyldig. Kommunistpartiet havde opfordret sine sympatisører til at boykotte valget, og det blev hævdet, at de også hindrede adgangen til valglokaler. Den vindende regeringskoalition ønskede at styrke forholdet til EU, men menneskerettighedssituationen gjorde det svært.

I 2016 var der igen valg, hvor den pro russiske Igor Dodon erklærede sig vinder. Sejren tolkes ofte som en reaktion på den mistillid, der var til pro europæiske ledere efter en korruptionsskandale i 2014. Dodon har erklæret, at han vil knytte tættere bånd til Moskva end han vil til EU, hvilket er en kovending i forhold til den tidligere regering.

Økonomi og handel

Servicesektoren står for 51% af Moldovas BNP og landbruget og industrien for omtrent 15% hver. Mange lever af det, de selv dyrker. Landet har ingen mineralressourcer, så det må importere alt kul, olie og gas fra udlandet. Efter Sovjetunionens fald har manglen på energi været en hindring for industriproduktionen, og Moldova prøver at udvikle alternative og selvforsynede energikilder. Sovjetunionens opløsning i 1991 udløste en krise i Moldovas økonomi. Moldova er i dag det fattigste land i Europa og får økonomisk hjælp fra IMF(Den International Valutafond), EU og USA. Landets ønske om europæisk integration og økonomiske reformer har medført en fremgang i den økonomiske udvikling, men ændringerne sker langsomt. I 2012 indgik Moldova en frihandelsaftale med EU. Efter valget i 2016 er det endnu uvist, i hvilken retning økonomien vil gå

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Moldova på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet