[[suggestion]]
Myanmar (Burma)

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Nay Pyi Taw

Etniske grupper

Burmenere 68%, shan 9%, karen 7%, rakhine 4%, kinesere 3%, indere 2%, mon 2%, andre 5%

Sprog

Burmesisk, mindre sprog

Religion

Buddhister 89%, kristne 4%, muslimer 4%, animister 1%, andre 2%

Befolkningtal

54.164.262

Styreform

Parlamentarisme

Areal

676.560 km2

Valluta

Kyat

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 721 PPP$

Nationaldag

4. januar ( uafhængighed i 1948)

Andre landesider

Geografi

Myanmar kan inddeles i tre geografiske regioner: bjergområderne i vest, det centrale sletteland midt i landet og det højtliggende Shanplateau mod øst. De mange bjergkæder udspringer fra Himalaya og skærer gennem hele landet. Mellem bjergene er meget dybe, langstrakte og smalle dale. Mere end halvdelen af landet er dækket af tæt skov, og kystområderne domineres af frugtbar jord. Klimaet er tropisk, med store variationer mellem årstiderne og megen nedbør i regntiden. Gennemsnitstemperaturen er høj i hele landet, men med visse forskelle mellem syd og de køligere områder i nord. Udslip fra industrien udgør ikke noget stort problem, men skovrydning og udslip fra olieudvinding er en voksende udfordring.

I 2008 blev landet ramt af cyklonen Nargis, der dræbte 138.000 mennesker, og gjorde titusinder hjemløse.

Ecoprint

0.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Myanmar (Burma), ville vi behøve 0.9 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie


Nutidens Myanmar blev forenet som et uafhængigt rige så tidligt som i 1000-tallet, men efter Kublai Khans hærgen i området i 1200-tallet, fulgte en lang periode med stor ustabilitet og skiftende herskere. Først i midten af 1700-tallet, da Shan-kongedømmet i nord overtog kontrollen med den sydlige del, blev der etableret et sammenhængende styre over hele området. En udvidelse af det britiske imperium i Sydøstasien i begyndelsen af 1800-tallet, førte til en række erobringstogter i Myanmar, som endte med, at landet blev en del af britisk Indien i 1886. Myanmar blev selvstændigt fra Storbritannien i 1948, men kommunistiske, kinesiske og etniske guerillagrupper modarbejdede regeringen, som til sidst blev afsat i et militærkup i 1962. Protester over hele landet blev slået ned af militæret med hård hånd, og i 1974 blev landet omdøbt til Den Socialistiske Republik Burma, som blev styret af Burmas Socialistiske Programparti, som var landets eneste legale politiske organisation. Alle andre partier blev forbudt, og partiet styrede enevældigt frem til 1988, hvor der udbrød store protester over dårlig økonomisk ledelse og et ønske om demokrati. Det var starten på landets demokratibevægelse, hvor Aung San Suu Kyi fremstod som en lederskikkelse. Samme år overtog militæret igen magten i landet ved et nyt militærkup, der afsatte hele den politiske ledelse og fordelte alle ministerposter mellem militære ledere.

Aung San Suu Kyi var med til at oprette Den Nationale Liga for Demokrati i 1988, som protest mod det militærestyre og deres hårde nedkæmpelse af de folkelige protester for demokrati. I 1989 blev Aung San Suu Kyi sat i husarrest sammen med andre ledere af partiet, frem til 1995 hvor hun første gang blev løsladt. Derefter blevet hun sat i husarrest yderligere 4 gange, og i perioderne hvor hun ikke var i husarreste havde hun fortsat forbud mod at have kontakt med oppositionsfæller eller den vestlige presse.  

Juntaen omdøbte i 1989 landet til Myanmar, navneændringen har tidligere stået som et symbol på militærjuntaens brutale styre. Og i reformperioden i 2011 var navnet centrum for meget politisk debat. Dele af befolkningen holdte fast i  navnet Burma for at ligge afstand til militærjuntaen. I dag bruger burmeserne selv navnet Myanmar, som også er blevet det officielle internationale anerkendte  navn for landet. 
I 1990 gik militærregimet med til at afholde valg, efter en tid med mange folkelige protester, men da Aung San Suu Kyis parti vandt valget, nægtede militærregimet at anerkende valgresultatet og give magten fra sig. 

Aung San Suu Kyi fik Nobels Fredspris i 1991 for sit ikke-voldelige arbejde for demokrati. Demokratibevægelsen blev så groft undertrykt i løbet af 90’erne og 00’erne, at USA og EU valgte at indføre sanktioner mod Myanmar. I 2011 fik landet igen en civilregering. Den nye præsident, Then Sein, startede en demokratiseringsprocess.

Samfund og politik

Efter 2011 er der sket store politiske omvæltninger i Myanmar. Den siddede præsident har indført en række demokratiske reformer, der blandt andet indebærer at Aung San Suu Kyi kan virke som politiker igen. Alligevel har militæret fortsat meget magt. 25% af pladserne i Parlamentet er reserveret til deres repræsentanter, og juntaen har i praksis vetoret, når det kommer til grundlovsændringer. De vigtigste politiske partier er juntaens Unions Solidaritets- og Udviklingsparti (USDP), og Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD). Ved valget i 2015 vandt Aung San Suu Kyis parti NLD med to tredjedele af pladserne i parlamentet, hvilket betyder at partiet kan kontrollere parlamentet og vælge den næste præsident. 

Myanmar er en forbundsstat. Landet er inddelt i syv delstater for de forskellige etniske minoriteter, og syv divisioner, der er den største folkegruppe burmanerne. Formelt skal der være selvstyre i delstaterne, men i praksis ligger magten hos militæret. Der er over 100 forskellige etniske grupper i landet. Derudover bliver den muslimske del af befolkningen set ned på af den buddhistiske majoritet. Rohingyaerne, en muslimsk befolkningsgrupper, der bor i den vestlige del af landet, bliver af FN beskrevet som en af verdens mest forfulgte befolkningsgrupper. Situationen mellem rohingyaerne og den buddhistiske majoritet har eskaleret i et sådan omfang, at der nu er tale om en humanitær krise. Siden august 2017 er mere end 745 000 rohingyaer flygtet fra Myanmar til Bangladesh og siden 1. marts 2019 har Bangladesh nægtet at tage imod flere flygtninge. 

Økonomi og handel

Myanmar er rigt på ressourcer og har meget god jord, forekomster af olie og store områder egnet til skovbrug. Landet har aldrig fået udbygget et egentligt vejnet eller fungerende industriområder og kæmper for at udnytte ressourcerne. Betydelig bistandsmidler forsvandt efter kuppet i 1988, og i de efterfølgende år har stadigt strengere sanktioner fra det internationale samfund isoleret størstedelen af den burmesiske industri. Jord- og skovbrug, fiskeri, minedrift og energiudvinding er vigtige indtægtskilder i Myanmars officielle økonomi. Derudover har landet en skyggeøkonomi, som ikke registreres som en del af de officielle budgetter. Vigtige indtægtskilder i skyggeøkonomien er bl.a. smugling af ædelsten, tropisk tømmer og opium. Som en del af demokratiseringsprocesserne, arbejder myndighederne nu med at justere landets budgetter, så de bliver mere ensartede og der kommer en højere grad af gennemsigtighed. I de seneste år, har Verdensbanken og andre internationale donorer åbnet op for at give bistand og lån til Myanmars, og landet har desuden fået slettet dele af sin udlandsgæld. Kina har været og er fortsat landets klart vigtigste handelspartner. Også da andre lande boykottede landet, var Kina den vigtigste handelspartner.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Myanmar (Burma) på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Bistand modtaget
    1 542 800 000
    Indikatoren viser offentlig bistand modtaget af et land i millioner 2006-US Dollars.
    Ekstrem fattigdom
    6,4
    Procent
    MPI - Fattigdomsindeks
    0,176
    Skala 0-1 (hvor 0 er bedst)
    Andel af befolkningen som lever under national fattigdomsgrænse
    32,10
    procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Underernæret befolkning
    10,5
    Procent
    Undervægtige børn
    7,0
    Procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    49
    Antal per 1000 levendefødte
    Fertilitet
    1,9
    Antal børn per kvinde
    Udbredelse af HIV (15-49 år)
    0,1
    Procent
    Forventet levealder
    66
    Antal år
    Malariaspredning
    3,7
    Antal tilfælde per 100 000 indbyggere
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    121
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Spædbørnsdødelighed
    24
    Antal pr. 1.000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    36
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Tuberkulosetilfælde
    358
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    84,8
    Procent
    Alfabetisme
    75,6
    Procent
    Antal år i skole
    10
    År
    Andelen af børn i grundskolen
    97,7
    Procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Ligestilling på arbejdsmarkedet
    40,7
    Procent
    Ligestilling i landets ledelse
    10,16
    Procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    Mangler data
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    Mangler data
    Procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Adgang til strøm
    57,0
    Prosent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge
    12,2
    Procent
    Ledighed
    0,8
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    1 257
    US Dollar
    Primære erhverv
    26
    Procent
    Sekundære erhverv
    16
    Procent
    Tertiære erhverv
    35
    Procent
    Udenlandsgæld
    6 351 063 000
    US dollar
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    676 590
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    16,7
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    44,2
    Procent
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    53 855 735
    antal indbyggere
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,374
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,578
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder for kvinder
    68
    År
    Forventet levealder for mænd
    64
    År
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Befolkning som lever i slum i byer
    41,0
    Procent af bybefolkningen
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    Mangler data
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    1 197 835
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    0
    Personer
    Internt fordrevne
    635 000
    Internt fordrevne
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    116
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    2,302
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    0,42
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    1,5
    Hektar pr. person
  •  

    Myanmar (Burma)

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    Mangler data
    Skala
    Henrettelser
    0
    Antall henrettede
    Korruption
    29
    0-100 (der 100 er bedst)
    Globalt lykkeindeks
    4,36
    Skala: 1-10 (10 er bedst)
    Politiske rettigheder
    5
    Civile rettigheder
    5
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    96,1
    Indeks (0-120)