[[suggestion]]
Nauru

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Yaren (de facto, har ikke en officiel hovedstad)

Etniske grupper

Nauruere 58%, andre stillehavsfolk 26%, kinesere 8%, europæere 8%

Sprog

Nauruansk (officielt), engelsk

Religion

Protestanter 45.8%, romersk katolske 33.2%, andre 14.1%, ingen 4.5%, uspecificeret 2.4%

Befolkningtal

11 312

Styreform

Republik

Areal

21 km²

Valuta

Australske dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

13 966 PPP$

Nationaldag

31. januar

Andre landesider

Geografi

Nauru er en koralø i Stillehavet lige syd for ækvator. Øen består af et højdeplateau på omkring 60 moh. omkranset af et frugtbart lavereliggende bælte langs kysten. Nauru var oprindelig en koralatolle med en stor lagune i midten. Efter tusindvis af år har hovedsageligt fugleekskrementer fyldt lagunen, så den i dag ser ud som et bjerg på midten af øen. Lavlandet, som omkranser højdeplateauet, er relativt frugtbart med skov og tropiske planter. Klimaet på øen er tropisk fugtigt og varmt hele året. Fra november til februar blæser monsunvinde fra vest og bringer størstedelen af den årlige nedbør med sig. I denne periode kan store tropiske cykloner forekomme.

Efter over 100 år med minedrift på højdeplateauet er 4/5 af naturen ødelagt. Højdeplateauet er i dag næsten helt bart for træer og planter. På sigt frygtes det at havstigning og klimaændringer vil forårsage oversvømmelser og ødelæggelser i lavlandet, hvor størstedelen af befolkningen bor. Landet har også meget begrænsede ferskvandsforekomster. Hvis nedbøren udebliver, kan landet nemt løbe tør for drikkevand.

Historie

Nauru blev befolket af polynesiske og mikronesiske søfolk for mindst 3000 år siden. Da øen blev opdaget af europæere i 1778, var befolkningen inddelt i 12 forskellige høvdingeklaner. Som følge af at europæerne bragte alkohol og skydevåben med til øen, udbrød der borgerkrig mellem de forskellige klaner. I de ti år krigen varede (1878-1888) døde omkring 500 af øens 1400 indbyggere. I 1888 blev øen annekteret af Tyskland, som startede udvinding af fosfat fra højdeplateauet. Under 1. Verdenskrig blev øen besat af Australien og frem til 2. Verdenskrig delte Australien, New Zealand og Storbritannien ansvaret for øen. Efter japansk besættelse under 2. Verdenskrig, blev øen efterfølgende igen administreret af Australien fra 1947. I 1968 opnåede øen selvstændighed under navnet Nauru.

I 1970’erne blev Nauru et af verdens mest velstående land på grund af udvinding og eksport af fosfat. Mange år med dårlig økonomisk styring, og næsten tomme fosfatminer førte imidlertid til en dyb økonomisk krise i 1990’erne. For at undgå at landet skulle gå konkurs, gik Nauru med til flere økonomiske aftaler med Australien i begyndelsen af 2000-tallet.

Samfund og politik

Nauru er en demokratisk republik. Præsidenten er både statsoverhoved og regeringens leder. Præsidenten bliver valgt af et folkevalgt parlament. Den udøvende magt i landet er delt mellem regeringen og et lokalforvaltningsråd, som ledes af en overhøvding. Lokalforvaltningsrådet består af 9 valgte repræsentanter fra landets 14 distrikter.

Siden den økonomiske nedgang i 1990’erne, da fosfatforekomsterne ophørte, har politikken i Nauru været ustabil. Det vigtigste politiske spørgsmålet har været usikkerheden om landets muligheder for at klare sig i fremtiden. Uden indtægterne fra mineindustrien har landet få andre industrier at udvikle. For at undgå total økonomisk kollaps indgik Nauru en aftale med Australien i 2001. Nauru sagde ja til at flygtninge på vej til Australien kunne få ophold på øen, mod at Australia skulle betale flere millioner dollar i bistand. Aftalen, som fortsat er gældende i dag, er blevet kraftigt kritiseret af FN og Amnesty for brud på asylsøgernes menneskerettigheder. Især er Nauru (og Australien som sender sine asylsøgere der til) blevet kritiseret for ikke at varetage retssikkerheden, sundhedstilbuddene, boligforhold og livskvalitet hos asylsøgerne.

Økonomi og handel

Naurus økonomi har siden de værste kriseår i 1990’erne kommet sig lidt igen. Landet har gennemført flere store økonomiske ændringer og samarbejder tæt med andre lande og Den Internationale Pengefond for at gøre økonomien bæredygtig. Efter nye undersøgelser af højdeplateauet er der opdaget andre typer fosfat, som kan eksporteres. De nye eksportindtægter, den australske bistand og salg af fiskelicenser til andre lande har ført til en økonomisk vækst de sidste år. Landet er fortsat tynget af stor udenlandsgæld, men den nye økonomiske politik giver håb for fremtiden.

Kun én af Naurus samlede areal på 21 kvadratkilometer er egnet til landbrug, og øen har ingen ferskvandskilder. Landet må derfor importere næsten al mad og drikkevand fra udlandet. Dette har skabt et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Til trods for landets store økonomiske problemer betaler indbyggerne næsten ingen skat. Alligevel har befolkningen gratis sundhedshjælp, alderspension, børnepenge, arbejdsløshedsstøtte.  

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Nauru på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet